Er dit skolebarn fanget i perfektionisme-fælden?

Nogle børn og unge er så opsatte på at præstere i skolen, så det går ud over deres trivsel. De kommer ud af balance, og det kan føre til udmattelse – eller i værste fald depression. Heldigvis kan forældre hjælpe.

Christian er intelligent, og klarer sig godt i skolen. Han laver sine lektier. Han markerer i timerne. Og han læser gerne lidt ekstra, når kammeraterne tager til fodbold. Det har skaffet Christian en del anerkendelse gennem tiden, og han har nydt det i fulde drag. Men da han skulle starte i skole efter sommerferien, havde noget forandret sig: ”Jeg har slet ikke lyst til at komme i gang igen,” sukkede han. ”Jeg føler mig træt og trist. Jeg er bange for, at jeg ikke kan leve op til forventningerne.”

At sætte barren for højt

Christian er stærkt præstationsorienteret. På den måde ligner han mange andre store børn og unge. Han føler, at han hele tiden skal levere toppræstationer. Næstbedst tæller ikke. Og tredjepladsen er virkelig ”nederen”… Inderst inde er de fleste selvfølgelig klar over, det ikke holder i længden. Det gør dem imidlertid ikke mere realistiske, men derimod mere bekymrede. Forældrene forstår heller ikke altid, hvad der er på færde. Christians forældre har for eksempel altid sagt til ham, at hvis blot han gjorde sit bedste, var det fuldt tilstrækkeligt i deres øjne. Problemet er, at ”det bedste” er elastik i metermål. Man kan altid læse lidt mere eller øve sig lidt mere.

Realistiske mål

Forældre ønsker generelt, at deres børn skal klare sig godt, udnytte deres fulde potentiale – og få et godt og meningsfyldt liv. Det medfører også, at der nogle gange skal strammes op i forhold til skolearbejdet. Der er heller ikke noget forkert i at ville klare sig godt og gøre en ordentlig indsats. Det er psykologisk sundt at stille krav til sig selv. Men nogle børn og unge har snarere brug for hjælp den modsatte vej rundt. De har brug for hjælp til at sætte realistiske mål for sig selv. Det gælder især de børn og unge, der er tilbøjelige til kun at acceptere det bedste og dermed udmatte sig selv. Denne konstante stræben kan gå ud over barnets psykiske trivsel, og i værste fald ende i en egentlig depression. Men kender man tegnene på, børn og unge der frustrerer og udmatter sig selv med urealistisk høje krav og forventninger, kan man også hjælpe dem med at skifte fokus.

Kend tegnene på usund stræben

Den stærke præstationsorientering opleves som en indre fornemmelse af pres, og det kan føles forkert bare at slappe af. Tendensen følges ofte af fysiske symptomer. Det være sig mavepine, hovedpine, søvnløshed, angstanfald – eller overvægt. Kroppen får ikke tid til at restituere, og resultatet er en kronisk ubalance. Det er almindeligt, at den præstationsorienterede pige eller dreng føler sig frustreret og irriteret. Især på sig selv. Trods pæne karakterer oplever de stadig ikke, at de gør det godt nok. Dertil kommer et højt angstniveau. Der går meget energi til at gruble over den næste opgave, der jo også skal udføres til et 12-tal. En del af presset er relateret til tid. Der er så meget at gøre, og så lidt tid til at nå det. Den skjulte indre forestilling er, at hvis blot man presser sig selv lidt mere, så bliver resultatet perfekt, og så bliver det endelig muligt at slappe af. Der er nogle store børn og unge, der tyer til såkaldte ”smartdrugs”. Det er medikamenter, der er udviklet til noget helt andet, men som nogle unge tager for at øge deres hukommelse, indlæringsevne eller mentale skarphed. I USA bliver smartdrugs mere og mere almindelige.

Hjælp dit barn til at sætte mål

Store børn og unge er per definition i oprør mod autoriteter, herunder forældre. Forældre finder det ofte frustrerende, men det er psykologisk set en nødvendig proces, der handler om at løserive sig – og udvikle evnen til at stå på egne ben. Problemet er, at det som forælder kan virke umuligt at trænge igennem til et ungt menneske med ”gode råd”, selv når man er alvorligt bekymret for hans eller hendes trivsel. Men selvom store børn og unge vender det døve øre til, så lytter de alligevel inderst inde, hvis relationen i øvrigt har været god. Det kan med andre ord godt betale sig at forsøge at hjælpe barnet til at sætte sig sunde mål ved hjælp af en indbyrdes ”sparring”. Først og fremmest handler det om at hjælpe barnet eller den unge til at sætte sig klare mål (gælder også for børn, der underpræsterer), dernæst at planlægge – og endelig at give målet og planen ”et perfektionisme-tjek” (for de højt præstationsorienterede børn, vel at mærke).

Det gode mål er …

• Klart defineret (vage mål er vanskelige eller umulige at gå efter).
• Realistisk i forhold til evner og ressourcer.
• Realistisk i forhold til tidsmæssige ressourcer og grænser.
• Nuanceret, så det handler om andet end en god karakter, for eksempel indsigt.

 Når du skal hjælpe dit barn til at nå det gode mål, så kan du spørge:

• Hvad skal du gøre?
• Hvornår skal du gøre det?
• Hvordan skal du gøre det?
• Kan opgaven med fordel løses i samarbejde med andre og eventuelt hvem?

Til det barn, der stræber på en uhensigtsmæssig og ubalanceret måde, er især følgende spørgsmål essentielle (”perfektionisme-tjekket”):

• Hvad kommer du til at ofre i bestræbelserne på at nå dit mål?
• Hvad vil det betyde for dig (positivt og negativt) at sænke din standard?
• Hvordan vil du vide, hvis du er i færd med at presse dig selv for hårdt? Hvad er tegnene?
• Hvad er det værste, der kan ske, hvis du ikke når dit mål? Og hvordan vil du klare det alligevel?

Børn og unge kan være plaget af katastrofeforestillinger om, hvad der vil ske, hvis de ikke præsterer fejlfrit. Det er vigtigt at hjælpe med til at nuancere her, fordi netop nuancerne går tabt, når man er plaget af overbebyrdelse og stress.