Syreskader er det nye karies

Nedbrydning af emaljen på grund af sodavand og syreholdigt slik angår ikke kun teenagere – det er hele familiens problem. 

Opmærksomheden fra medierne var stor, da det for en halv snes år siden kom frem, at teenageres stigende forbrug af sodavand fik deres emalje til at forsvinde. Når emaljen er ætset bort, kan den aldrig gendannes, og tænderne bliver meget følsomme. Så advarselslamperne blinkede over hele landet.

Den første, store undersøgelse af fænomenet i Danmark blev lavet på baggrund af børn i den offentlige tandpleje i Aarhus. Dengang viste forskere fra Tandlægeskolen, at omkring 15 procent af de 15-17-årige aarhusianere havde alvorlige ætsningsskader, hvor dele af deres emalje var tæret helt bort, så det følsomme tandben var blottet.

Siden har hele den offentlige tandpleje været opmærksom på problemet, selvom det indtil videre har vist sig umuligt at oprette en ensartet, landsdækkende opgørelse af syreskaderne – som faktisk ikke kun forårsages af sodavand, men også af for eksempel frugtjuice, energidrikke og af slik med sur smag.

Udviklingen er bremset

I Aarhus, hvor de første undersøgelser blev gennemført, har man haft sin egen registrering, som viser både positive og negative tendenser.

Leder af forebyggelse hos Aarhus kommunes tandpleje, Birthe Krabbe, fortæller, at antallet af syreskader heldigvis ikke er vokset.

– Det ser ud til, at vi har bremset udviklingen hos teenagerne. Til gengæld er vi bekymrede over, at vi finder syreskader hos stadig yngre børn, forklarer hun.

– Samtidig skal man tænke på, at de børn som var med i vores første undersøgelse for mere end 10 år siden, er voksne i dag og kan have deres egne børn. Så vi anser i dag syreskader som hele familiens problem, siger Birthe Krabbe.

Opdager skaden for sent

På Odontologisk Institut under Københavns Universitet møder overtandlæge Ulla Pallesen nogle af de værste tilfælde at syreskader, når patienterne er over 18 år og ude af den offentlige tandpleje. Og hendes vurdering bekræfter, at denne type skade er i stigning hos voksne.

– Syreskader er jo ikke et ukendt fænomen. Men tidligere skyldtes skaderne for eksempel mavesyre fra mange sure opstød hos svært overvægtige. I dag ser vi det i stort tal hos yngre og normalvægtige, siger overtandlæge Ulla Pallesen.

Hun placerer det primære ansvar hos de mange syreholdige læskedrikke – og hos folks manglende kendskab til risikoen.

– Disse skader opstår hos folk, som er flinke med tandbørsten og aldrig har haft et hul. De registrerer måske ikke ændringen før det er for sent, fordi de ikke forventer den, siger Ulla Pallesen.

Den gode nyhed for disse patienter er, at når tandlægen opdager syreskaden, kan behandling og ændret adfærd stoppe skaden – endnu en god grund til at overholde de rutinemæssige besøg hos tandlægen, selvom antallet af karies-tilfælde i befolkningen er faldet støt igennem de senere år.

Hvordan neutraliseres syren?

I Aarhus kommune har mere end 55 procent af de 15-årige aldrig haft et hul i tanden. I stedet har mange altså besvær med syreskader.

Syreskade-udviklingen foregår i takt med, at sodavand og slik er blevet mere tilgængeligt for størstedelen af befolkningen. Og det er fortsat herfra, den største risiko kommer.

– Vi tror ikke på, vi kan kæmpe imod Coca Cola og supermarkederne, så vores råd til både unge og gamle er mere praktiske: Sluk din tørst i vand, sæt mængden af sodavand ned, begræns mængden af surt slik. Det er så ulykkeligt, når de nedbryder emaljen, for den komme jo aldrig igen, siger Birthe Krabbe.

Et andet godt tip er at drikke sin sodavand eller juice til et måltid. Her vil sammenblandingen med madvarer neutralisere syrens skadelige virkning.

Mælk og vand er bedre end tandbørsten

Når man har drukket en syreholdig drik – som cola eller orange juice – må man ikke børste tænder lige bagefter. Ætsningen af emaljen er nemlig i gang, så børstningen vil bare ødelægge den endnu mere.

Ethvert slid på tænderne vil ødelægge emaljen, når syreangrebet er i gang. Hvis man for eksempel tygger tyggegummi samtidig med, at man drikker cola, forstærkes skadevirkningen. Også hvis det er sukkerfri tyggegummi. Det samme gælder moderne tyggegummi med særlig gele i midten – den syrlige gele starter en ætsning, som forværres af den efterfølgende tyggen.

Det bedste at gøre efter indtag af en syreholdig fødevare er at skylle munden med vand, så syren forsvinder. Eller at indtage et mælkeprodukt – for eksempel er en smoothie med lidt yoghurt eller mælk helt uskadelig for emaljen på grund af mælkeprodukters naturlige kalkindhold.

Syreskader er ikke huller i tænderne

Når vi får huller i tænderne – det vi normalt kalder karies – er det på grund af syre. Men det er en syre, der udvikles når mundens bakterier nedbryder madrester og sukker, som sidder på tænderne.

Når man taler om syreskader, er det skader på emaljen, som er påført ved hjælp af syre udefra – for eksempel citronsyre fra sodavand og juice eller fosforsyre fra cola. Uanset om drikken er sukkerfri eller sukkerholdig.


PH-advarsel på flasken?

Syreskader kommer ofte af den citronsyre og fosforsyre, som er i læskedrikke (ikke kulsyre, som mange tror). Surhedsgraden i cola, energidrik eller slush ice måles nemt med en lakmus-prøve, og derfor var det måske en ide at bede producenterne oplyse pH-værdi, ligesom de er forpligtet til at angive sukkerindhold og andre oplysninger om produkterne.

Sådan lyder i hvert fald anbefalingen fra et udvalg under De Offentlige Tandlæger, som tandlæge i Jammerbugt kommune Trygve Engen var formand for.

– Den almindelige befolkning har god forståelse for pH-skalaen, og nogle læskedrikke har samme pH-værdi som toiletrens. Så jeg tror på, det kan give en god debat og opmærksomhed om emnet, hvis surhedsgraden skal oplyses i ingredienslisten, siger Trygve Engen.