Følelserne styrer vores livsstil

Flere og flere bliver syge af deres livsstil. Vi spiser, drikker og ryger for meget. Både patienter og læger ved, at livsstilen er problemet, men alligevel går udviklingen den forkerte vej. Hans Gorosch er en af de mange patienter, som holdt fast i sin skadelige livsstil længe efter den livstruende sygdom blev diagnosticeret.

Hans Gorosch sidder i fængsel. Han er hjemme i sin egen lejlighed på Åboulevard på 2. sal., men han kan ikke komme ud. KOL har lænket ham til iltflasker, mens livet passerer forbi på gaden udenfor. Nogle vil mene, at Hans Gorosch i disse år afsoner straffen for tyve daglige cigaretter. Hans Gorosh selv er ikke i tvivl om, at rygning har skadet hans helbred, men alligevel blev han ved med at ryge længe efter, han havde haft sit første anfald. Og det er han desværre ikke alene om.

Anette Skriver er klinisk psykolog og har i flere år fokuseret på livsstilsproblemer og kroniske sygdomme. Når hun hører om Hans Goroschs håndtering af sin sygdom, er hun på ingen måde overrasket. Ifølge hende handler det om den psykologiske funktion, som den skadelige livsstil har. Uanset om vi spiser, drikker, ryger eller shopper, så handler det om, at vi dulmer frustrationer, stress og andre negative følelser.

– Det er en “dulmeadfærd”, som vi har lært os at håndtere belastninger med. Grundlæggende er det bare nogle gange lettere at tænde en cigaret end at sige til chefen, at man ikke orker mere arbejde. Vores “dulmeadfærd” bliver negativ adfærd, hvis den samtidig skader os, fordi den er usund, eller fordi vi overdriver eller bruger den for ofte, fortæller hun og henviser til at eksempelvis cigaretter, alkohol og mad.

Trøster i en svær tid

Problemet bliver yderligere forstærket i forbindelse med livsstilssygdomme, da vi bliver belastet af diagnosen, skyldfølelse og angst for fremtiden. Det er en frygtelig situation, og det får mange til at søge den trøst, som de kender og er trygge ved; mad, cigaretter eller alkohol. Det bliver tydeligt bekræftet af Hans Goroschs adfærd, da han første gang mærkede, at der var noget galt. Det var i 2004, og han var på arbejde med TV 2 Sporten i Athen til de Olympiske Lege, da han pludselig fik et anfald.

– Jeg troede, jeg skulle dø. Jeg kunne ikke trække vejret. Det var forfærdeligt. Det varede vel 10 minutter, fortæller Hans og tilføjer:

– Så måtte jeg også lige have mig en smøg oven på den omgang.

Det kan virke grotesk, når man ikke står i situationen selv, men adfærden har Anette Skriver set mange gange før.

– Vi har alle sammen en sygdomsadfærd, som er styret af vores sygdomsforståelse.

Mange rygere har eksempelvis en opfattelse af, at de godt kan tåle at ryge. De ved godt, at det er farligt, men når de hoster, så har det ikke noget med cigaretterne at gøre. I stedet er det noget, de har arvet fra familien, et fast element ligesom fregner eller også skyldes det kulde, forurening i luften eller parfume.

Det var heller ikke let for Hans at holde op med at ryge, og han giver heller ikke entydigt cigaretterne skylden.

– Da jeg var ung og uddannede mig til smed, vidste man ikke, hvor farligt det var at at arbejde i støv og dampe, så det gjorde vi jo bare, fortæller Hans. Han holdt heller ikke op med at ryge, da han kom hjem fra Athen og fik diagnosticeret KOL, og det er han langt fra ene om.

– For en ryger er det at ryge en del af personligheden. Det er en del af ens identitet, og det er både angstprovokerende og depressionsfremkaldende at skulle holde op med at ryge, siger Anette Skriver. En stor belastning at komme oven på den belastning som det i forvejen er at få stillet en livstruende diagnose. Samtidig er der en modvilje mod at erkende sammenhængen mellem livsstilen og sygdommen, da det samtidig er en erkendelse af, at man har levet sit liv på en løgn, for man troede jo ikke, at man blev syg.

Erkendelse og accept

Langsomt gik Hans’ helbred fortsatte også ned ad bakke de kommende år, til han en dag stod og skulle af sted til Tour de France sammen med sin kone. De var ved at pakke bilen, da Hans kone sagde, at hans læber var helt blå.

– Og så døde jeg, fortæller Hans.

Han faldt om, hjertet gik i stå, kroppen fik ingen ilt. Ambulancen kom og Hans blev genoplivet.

– Jeg vågnede op i en maskine. Der var 28 procent af lungekapaciteten tilbage, hvilket er KOL i svær grad.

Det var ikke til at komme uden om alvoren mere. Hans Gorosch havde længe haft det dårligt, men han havde skjult det og løjet, når han kunne.

– Man skal lære alt forfra, når man dør. Lære at gå, at tale og spise.

Men Hans kom ud fra hospitalet, og han genoptog vanen med at ryge. Nu foregik det bare i smug.

– Jeg løj for alt og alle. Min kone, mine venner, mine kolleger. Jeg løj også for mig selv.

Det eneste sted, hvor Hans ikke løj, var på lungeklinikken.

– Jeg skulle komme til kontrol hver tredje måned, og deres måleudstyr afslører, om jeg ryger, så der kunne jeg ikke lyve, fortæller Hans og fortsætter:

– Jeg fik at vide, at jeg skulle holde op med at ryge. Men det var som at råbe i skoven for lægerne. Det skete der ingenting ved.

En af grundende til dette er, at erkendelsen af, at man har levet et dødsensfarligt liv, selv om man vidste bedre, er for hård kost for de fleste.

– Vi har i dag flere rygere, overvægtige, alkoholikere og forgældede end nogensinde, og det er ikke fordi de ikke ved, at det er farligt. Det er fordi, det er følelserne, der styrer vores adfærd, og derfor er vi nødt til at forstå de følelsesmæssige processer i hjernen for at kunne gøre noget ved det, siger Anette Skriver og henviser til Morten L. Kringelbachs bog, Hjernerum. Med andre ord er det nødvendigt at forstå den emotionelle funktion som cigaretter, chokolade eller chardonney har, hvis vi skal kunne afholdes os fra det i fremtiden.

– Når man vil ændre sin negative livsstil, skal man finde en anden måde at håndtere de negative følelser og frustrationer på. Man skal lære nogle strategier, så man er i stand til at handle anderledes, når de velkendte situationer opstår, fortæller Anette Skriver.

Det kan være, at man skal lære at udholde frustrationen, tage konflikten eller få afløb for den gennem motion eller en anden ny og positiv adfærd. Samtidig skal man lære at slippe skyldfølelsen og se frem ad. Man kan ikke gøre noget ved den alkohol, røg eller usunde mad, som man har indtaget, men kun se fremad og gøre noget ved fremtiden.

Viden og følelser

– Det sjældent viden, der mangler. Det er den følelsen af, at det vil være rigtigt at holde op med den negative adfærd, der mangler. At man ikke er den person, som man gerne vil være, hvis man fortsætter med at ryge, drikke eller spise sig ihjel, siger Anette Skriver, som ikke er tilhænger af, at pårørende skælder ud og anklager patienten, da dette bare fører til mere frustration og flere negative følelser.

Hans Gorosch er nu holdt op med at ryge og har efterfølgende deltaget i et kursus for KOL patienter hos København Kommune, hvor han har fået trænet sine lunger 4-5 procent op, men han skal stadig tage fem forskellige slags medicin og være sluttet til en iltmaskine 16 timer i døgnet. Han dyrker yoga og meditation, og det hjælper ham til et tåleligt liv og til at håndtere stressede og angstfyldte situationer.

– Man bliver nemt isoleret, når man har KOL. Det er nemt at blive bange for at bevæge sig ud, for hvad nu, hvis man får et anfald. Det tager 10 til 20 minutter, hvor det føles som om, man skal dø, og det er ikke rart foran en masse mennesker, og bagefter vil man bare gerne hjem, fortæller Hans, som er aktiv i Lungeforeningens KOL-grupper, hvor han sammen med andre patienter finder støtte.

– Jeg kan heller ikke tåle stearinlys, specielle deodoranter eller røg. Alle andre skal tage hensyn til KOL-patienter, og det er ikke rart. Det er derfor, vi isolerer os selv.

Hans ved også, at der er nogle, som næsten ikke er velkomne til familiesammenkomster, for familien synes, det er for hårdt, hvis der kommer et anfald. Nogle får også kommentarer om, at det er deres egen skyld på grund af cigaretterne.

– Så bliver man igen ked af det, eller ophidset, og det udløser et anfald. Så bliver man hellere hjemme, men man bliver deprimeret af at være alene hele tiden, siger Hans. Han vil gerne være med til at gøre opmærksom på det, for han har selv en god familie at støtte sig op af.

Anette Skriver er heller ikke i tvivl om, at ros og opbakning hjælper meget mere end formaninger.

– Skal det nytte at ændre sin livsstil, skal man hjælpe patienten med at acceptere situationen, som den ser ud nu, og stoppe kampen om hvordan og hvorfor det ser ud, som det gør. Det er en håbløs kamp, som tapper energi, lyst og mod og i stedet giver angst, skam og dårlig samvittighed.

Ifølge hende er det langt mere effektivt at rose en patient for en beslutningen om at holde op med at ryge i morgen, end at skose ham for, at han ikke gjorde det i går.

Fakta om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL)

KOL er en permanent nedsættelse af lungefunktionen, hvilket betyder, at man kan have svært ved at trække vejret, når man bevæger sig.
Almindelige hverdagsaktiviteter kan være næsten umulige at udføre for KOL-ramte, der meget hurtigt mister pusten.

Kilde: Danmarks Lungeforening – www.lunge.dk