For højt kolesterol? Du kan gøre en forskel

Vi har brug for kolesterol til at opbygge kroppens celler, men for meget kolesterol kan føre til åreforkalkning. Man taler om både godt og dårligt kolesterol. Hvad er hvad, og hvordan kan vi selv være med til at gøre en forskel?

To ud af tre danskere har forhøjet kolesterol, og forbruget af kolesterolsænkende medicin er stigende. Samtidig langer mere end en million danskere hvert år en recept på hjertemedicin over skranken på apoteket. Der er en sammenhæng og god grund til, at vi skal tage vores kolesteroltal alvorligt.

– Hjertesygdomme er en af de største dræbere, og der er tydelige beviser for, at der er en sammenhæng med for højt kolesterol, lyder det fra Anne Tybjærg Hansen, der er professor i klinisk biokemi.

Gennem flere år har hun forsket i de partikler, der transporterer kroppens fedtstoffer, kolesterol og triglycerider rundt i blodet. Hun understreger, at den primære årsag til for høje kolesteroltal er vores kost. Vi kan også være arveligt disponerede for forhøjet kolesterol, ligesom visse former for medicin og sygdomme som sukkersyge, nyre- og leversygdom og for lavt stof- skifte kan have en betydning. Det er dog ifølge Anne Tybjærg Hansen sekundært, og vi kan derfor selv gøre en hel del for at sænke kolesteroltallet og undgå åreforkalkning, der fører til kredsløbslidelser, hjertesygdomme og blodpropper.

God og dårlig kolesterol

Kolesterol er et fedtstof, som er nødvendigt for at opbygge kroppens celler, producere galdesyrer, D-vitamin og bestemte hormoner. Det kan have alvorlige konsekvenser, hvis vi får for meget kolesterol i blodet – især hvis det er det dårlige kolesterol (LDL kolesterol), kan leveren ikke omsætte det. Mængden i blodet bliver dermed for høj, og det dårlige kolesterol kan trænge ind og blive fanget i væggene på vores blodkar og medføre åreforkalkning. Det gode kolesterol (HDL kolesterol) bliver derimod ikke fanget i karvæggen.

Men er lykken så ikke gjort, hvis vi bare får mere af det gode kolesterol og mindre af det dårlige? I nogen grad jo. Anne Tybjærg Hansen tilføjer dog:

– Der er ikke beviser for, at det blot gælder om at hæve HDL kolesterol, fordi hele transportsystemet af fedstoffer er meget kompleks og bl.a. også omfatter fedtstoffet, Triglycerid.

I modsætning til kolesterol kan kroppens celler nedbryde og omdanne Triglycerider til energi eller opmagasinere det som fedtvæv. Det gælder for triglycerid som for kolesterol, at det både findes i maden og dannes i kroppen. Forhøjede triglycerider kan ikke i sig selv give åreforkalkning, men markerer, at der i blodet er restpartikler, som udover triglycerider også indeholder kolesterol. Restpartiklerne kan, ligesom det dårlige kolesterol, blive fanget i karvæggen og give åreforkalkning pga. kolesterolindholdet.

– Det er sådan, at hvis vi har et lavt niveau af det gode kolesterol i blodet, har vi næsten altid et højt indhold af triglycerid, og dermed et højt indhold af restpartikler, og dermed en øget risiko for åreforkalkning. Jeg mener ikke udelukkende, at det handler om at hæve det gode kolesterol. Vi skal se på helheden, siger Anne Tybjærg Hansen.

Med disse ord bliver det relevant at tænke i balance.

Her kommer du på banen

Den vigtigste aktør til at skabe en god balance i vores transportsystem af fedtstoffer, er os selv. Vi skal ikke bare undgå fx kolesterolholdige fødevarer, som æg, indmad og rejer. Vi skal i højere grad undgå det, der danner kolesterol i kroppen.

– Det gør en forskel, hvor meget mættet fedt vi spiser, for det er det, der danner det dårlige kolesterol, som kan give åreforkalkning og dermed risiko for blodprop i hjerte og hjerne, siger Anne Tybjærg Hansen.

Det betyder ikke, at vi skal vælge en fuldstændig fedtfri kost – det er jo ikke en sund kost, men om at vælge det sunde fedt i rette mængder. Med mindre du har fået det ordineret af din læge, skal du derfor ikke følge en skrap diæt, men blot følge enkle principper. En vigtig huskeregel er, at mættet fedt i maden øger kolesteroltallet, mens det umættede fedt nedsætter det.

Sammensæt derfor din kost, så du undgår at spise meget mættet fedt, der findes i fx stegemargarine, palmin, kød, fede mælkeprodukter, wienerbrød, fastfood og chips. I stedet skal du vælge det umættede fedt, som findes i planteolier, som fx oliven og rapsolie, avocado, nødder, mandler, fede fisk og fjerkræ uden skind. Vælg også groft brød og fuldkornspasta, fordi kostfibre er med til at nedsætte kolesteroltallet. Læg mærke til det orange fuldkornsmærke, som i dag findes på en lang række produkter. Ingen overraskelse er det, at motion er sundt, og det har faktisk også betydning for dit kolesteroltal. Når vi får pulsen op og forbrænder energi, danner kroppen nemlig mere af det gode kolesterol i blodet. Det handler ikke om at være fanatisk, men fornuftig og indstillet på forandring.