Forny din energi på rejsen

Vibeke Abel

Hvad enten du er med fly, tog, bus eller bil kan rejsen til sommerens ferie-destination blive en stillesiddende og lettere ukonfortabel affære. Med lette øvelser kan du lette turen og forny din energi

Du har siddet i bilen et par timer og mærker efterhånden sløvheden indfinde sig. Din bagdel og lår er tunge og varme mod bilsædet, og ungerne spørger hvert tiende minut til, hvornår I er fremme. Kør ind på rastepladsen, hop ud af bilen og lav lidt bevægelse, som hjælper blodomløbet, det kropslige velvære og gode humør på vej.

Til passageren under selve transporten, siddende stilling:

* Løft et ben ad gangen og ryst det. Vip foden op og ned og før det rundt i en cirkel, skift retning.

* Er det muligt, så stem fødderne imod gulvet, den øverste del af ryggen imod ryglænet, og løft enden op af stolesædet, stræk dig ud.

* Lav en sidelæns bøjning af overkroppen, så du tipper kroppen og fører den venstre skulder ned, mens den højre går op, og du mærker et stræk i højre side af kroppen. Tag højre arm med op over hovedet og før den mod venstre for at øge strækket. Byt side.

* Vip fra højre til venstre side, idet du lægger vægten fra den ene balle til den anden. Løft den anden balle lidt op.

* Drej dig bagud så du kigger ud over skulderen, skift.

* Knib og slip i bækkenbundsmusklerne, gentag dynamisk nogle gange, så en eventuel tyngdefornemmelse i bækkenet lettes.

Til chaufføren (og alle andre) i pausen, stående stilling:

Din opmærksomhed skal bruges på kørslen og ikke på øvelser undervejs. Men mærk efter og respekterer kroppens signaler, så du tager en pause til et hvil, mad eller bevægelse, når du har brug for det.

* Ryst ben og arme. Før dem rundt i behagelige stræk, op, ned og til siderne. Tag hele kroppen med. Rul med skuldrene. Drej hovedet og overkrop fra side til side, så du laver en rotation omkring rygsøjlen.

* ”Dyp” skiftevis højre og venstre fods tæer mod jorden og stem imod. Du må gerne lægge nogle kræfter i.

* Kom op at stå på tæer og ned igen, vip op og ned. Lav større bevægelser med benene, såsom at svinge benet frem og tilbage eller lave høje knæløft, så du sætter mere gang i blodomløbet. Sving også med armene.

* Lad dig inspirere af passagerens øvelser.

Til børnene, stående og løbende:

* Medbring en tennisbold, badebold eller almindelig bold, og kast med og skyd til den. Pas på trafikken.

* Leg fangeleg

* Spurt om kap, når I først er kommet lidt i gang igen.

Børnene er måske sløve efter transporten, men det kan virke motiverende for dem, hvis du