Forskere går i offensiven mod ”den stille sygdom” – knogleskørhed

Mere end hver tiende dansker lider af knogleskørhed, men kun hos en brøkdel af borgerne er lidelsen opdaget. Nu sætter tre forskningsprojekter fokus på sygdommen.

Studier og modtræk mod ”zombieceller”, som svækker knoglerne. Indførelse i almen praksis af et nyt, digitalt værktøj til bedre opsporing af knogleskørhed. Optimering af behandlingen med et effektivt lægemiddel mod sygdommen.

Sådan lyder de ultrakorte beskrivelser af tre nye forskningsprojekter med fokus på knogleskørhed, som Helse går i dybden med i dette fokus på osteoporose, som sygdommen også kaldes. Den er mere end hver tiende dansker ramt af. Også selv om ”kun” 200.000 borgere har diagnosen knogleskørhed. For dertil kommer omkring 500.000 mænd og kvinder, som, ifølge et estimat fra Sundhedsstyrelsen, lever med sygdommen uden at vide det.

Det kan lade sig gøre, fordi knogleskørhed er asymptomatisk. Derfor vil et brud for mange være det første ydre tegn på sygdommen. Fraværet af symptomer og det store mørketal på en halv million har ført til, at osteoporose kaldes ”den stille sygdom”.

Koster samfundet mange milliarder

Knogleskørhed, der skyldes en nedsat mængde og svækkelse af knoglevævet, giver i sig selv ingen gener. Men det gør den øgede risiko for brækkede håndled, hofter og andre knoglebrud. Ud over at medføre store problemer for den enkelte koster sygdommen samfundet enorme summer.

Danmarks direkte omkostninger ved knogleskørhed var således 11 milliarder kroner i 2019, ifølge International Osteoporosis Foundations rapport fra 2021, der gjorde status over osteoporose i 29 lande.

Læs også: Sammenhæng mellem knogleskørhed og parodontitis