Forskere vil løse gåden om ufrivillig barnløshed

Kromosomfejl i æg er skyld i halvdelen af de 20.000 spontane aborter, som danske kvinder får årligt. Aborter, som er en af grundene til, at ønskebarnet for mange lader vente på sig. Ny dansk forskning skal blotlægge, om kromosomfejlene kan forudses, og om nogle af de mange spontane aborter kan forebygges.

Der er intet, der som et brændende ønske om at få et barn kan få antallet af barnevogne i bybilledet til at eksplodere. Sådan kan det i hvert fald føles for de kvinder og par, der i årevis forsøger at få ønskebarnet, men som ender med at måtte se i øjnene, at de ikke kan få det ad naturlig vej.

Og de danskere er der efterhånden mange af. I 2018 blev der således på de danske fertilitetsklinikker – både offentlige og private – igangsat næsten 40.000 behandlinger mod barnløshed. Omkring 7000 af disse resulterede i et barn. Og netop offentliggjorte tal viser, at det i 2019 for første gang var mere end hvert 10. barn, der kom til verden som et resultat af kunstig befrugtning.

Fertilitetsforskere har i dag betydelig viden om de faktorer, der kan betyde, at nogle kvinder har svært ved at blive gravide. Blandt andet har man længe vidst, at kvinders fertilitet allerede begynder at falde fra 25-årsalderen, ligesom man ved, at overvægt, rygning og alkohol har negativ indvirkning på chancen for at blive gravid. Ydermere kan kvinder lide af forskellige sygdomme i underlivet såsom endometriose og forsnævrede æggeledere, som kan vanskeliggøre det at blive gravid.

En kendt, men dog underbelyst årsag, til at mange kvinder har svært ved at få de børn, de gerne vil have, er, at deres æg er af dårlig kvalitet. For nogle betyder det, at æggene slet ikke kan befrugtes, mens det for andre forårsager ufrivillige aborter.

Læs også: Endometriose sendte Louise Dreisig i knæ

Kromosomfejl i æggene

Eva R. Hoffmann, der er professor på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet, forsker i infertilitet eller nedsat frugtbarhed med fokus på kvaliteten af kvinders æg, når de har svært ved at blive gravide. Det har der ifølge hende været alt for lidt fokus på, selvom 10.000 – det vil sige halvdelen af alle – spontane aborter årligt skønnes at være forårsaget af netop kromosomfejl.

– Piger fødes med alle deres æg, hvoraf mange går til grunde, inden de når den fødedygtige alder. Vi ved, at cirka 20 procent af alle æg hos kvinder i den fødedygtige alder har kromosomfejl, og at det tal stiger i takt med alderen. Sidst i 30’erne og i start fyrrerne er det op mod 60 procent af alle æg, der har kromosomfejl, fortæller hun.

Når man starter i et behandlingsforløb for barnløshed, siger statistikken, at der skal 20 æg til, før man ender med et levende barn i favnen. Når der skal så mange til, skyldes det blandt andet, at blot halvdelen af de æg, som på fertilitetsklinikkerne befrugtes af mandens sæd uden for livmoderen, udvikler sig til såkaldte blastocyster. En blastocyst er den lille blære, der lægges tilbage i kvindens livmoder, efter ægget er blevet befrugtet, og som senere udvikler sig til foster og moderkage. Det er her, Eva R. Hoffmann mener, at der fremadrettet kan gøres mere for at undgå spontane aborter.

– Vi har set en revolution inden for, hvad man kan med sortering af blastocyster. Disse består af omkring 100 celler, og heraf er det nu blevet muligt, at man kan tage tre til fem af dem, der bliver til moderkage, fra og teste for, om der skulle være kromosomfejl. Hvis man kan få lavet nogle programmer, hvor man på klinikkerne tester blastocysterne, inden de lægges op, så kan vi også formindske raten af graviditetstab, fordi vi dermed undgår at lægge noget op i livmoderen, der alligevel vil gå til grunde, siger hun.

Metoden bruges allerede i nogle lande – specielt på private klinikker. I Danmark benytter man det ikke generelt på regionsklinikkerne, fordi det anses som for dyrt, og fordi der stadig er debat om hvilke patienter, der vil have gavn af det.

Medicin mod de dårlige æg

Noget af det, som Eva R. Hoffmann også arbejder på at blotlægge i sin forskning, er årsagen til, at nogle af de kvinder, der kommer på fertilitetsklinikkerne, ender med relativt mange gode blastocyster – måske endda på trods af en relativ høj alder – mens der derimod kan være 25-årige, hvor statistikken siger, at 85 procent af blastocysterne burde være gode, men hvor udfaldet kan være, at alle er dårlige. En mulig forklaring er, mener hun, at der hos nogle kvinder er noget galt i arvematerialet.

Fordi det inden for de seneste år er blevet muligt at blotlægge det menneskelig genom, ser Eva R. Hoffmann lyst på mulighederne for i fremtiden at kunne hjælpe flere ufrivilligt barnløse med at finde årsagen til deres barnløshed.

– Vi kan i dag sekvensere (analysere dna’et i arvemassen red.) kvinden og på den måde se, om der er noget i hendes gener, der kan betyde, at der udvikles dårlige embryoner (et befrugtet og delt æg red.) I dag er det ikke længere dyrt at lave sådan en gensekvensering og sammen med vores viden, om hvilke gener der er vigtige for, at kromosomer opfører sig ordentligt, når cellerne deler sig, kan vi få en idé om, hvad der mere præcist forhindrer kvinden i at blive gravid, siger hun.

Eva R. Hoffmann understreger dog, at man stadig er på et tidligt stadium, når det handler om at kunne fastslå, hvad der helt præcist kan findes i kvinders arvemasse, som kan have betydning for fertilitetsproblematikker. Ikke desto mindre er målet på sigt at få skabt en behandling, som kan bruges, inden befrugtningen af kvindens æg finder sted i fertilitetsklinikkerne.

– Vi vil rigtig gerne nå frem til nogle interventioner – medicin eller lignende – som kan bevirke, at selve kromosomdelingen går bedre. Det ville være fantastisk for eksempel at finde en form for medicin, der kan sprøjtes ind i kvinders æg ved ægløsningen, og når ægget så deler sig, så er de faktisk blevet ’helbredt’, siger hun.

Læs også: En generation, der stort set ikke kender til frygten for uønsket graviditet

Med graviditetstab stiger risikoen for hjertesygdom

Henriette Svarre Nielsen er professor på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital og forsker blandt andet i infertilitet. Infertilitet kan vise sig på flere måder. For nogle kvinder eller par er problemet, at de slet ikke opnår en graviditet, mens det for andre er det, at de ikke holder på graviditeten, der udgør problemet.

I dag er det først efter tre på hinanden følgende graviditetstab, at man tilbydes udrednings- og behandlingshjælp. Men nu skal et stort forskningsprojekt på Hvidovre Hospital kortlægge årsagerne til graviditetstab og alle, der kommer med et graviditetstab, vil blive tilbudt at deltage, uanset om det er første eller tredje spontane abort, de oplever. Det er cirka hver fjerde graviditet, der tabes, hvoraf halvdelen ses af læger på hospitalerne.

– Det er af flere årsager et meget vigtigt forskningsprojekt, vi skal i gang med. En af dem er, at vi i dag ved, at det at miste graviditeter er forbundet med en øget risiko for at få sygdomme senere i livet. For hvert graviditetstab stiger risikoen for blandt andet hjertekarsygdomme og diabetes. Det, vi bare endnu ikke ved, er, om det er selve tabet af graviditeten, der medfører risikoen, eller om tabet omvendt er en indikation på, at kvinden har en underliggende risiko for at få en af disse sygdomme, siger Henriette Svarre Nielsen og fortsætter:

– Det er også et vigtigt studie, fordi det for nogle kvinder/par er forbundet med meget stor sorg at tabe en ønsket graviditet. Og vi ved også, at risikoen for mentale sygdomme er højere for kvinder, der oplever tre på hinanden følgende graviditetstab. Hidtil har man anset graviditetstab som en vigtig kvalitetskontrol, men det er ikke givet, at alle tabte fostre ikke er levedygtige. Og vi skylder kvinderne at finde ud af, om det tal kan blive mindre, siger hun.

Henriette Svarre Nielsen tror på, at der er stor forskel på, om en kvinde taber et levedygtigt eller et ikke-levedygtigt foster. Man ved i dag, at en stor del af de tabte fostre har kromosomfejl, som ikke er forenelige med liv, men forskernes kendskab hertil er endnu meget begrænset. Studiet vil således også afdække årsager hos faren, der kan føre til kromosomfejl og årsager hos moren, der fører til tab af levedygtige fostre.

– Der er tilstande hos nogle kvinder, som vi vil kunne gøre noget ved det. Det handler om at forstå de underliggende årsager. Er der for eksempel noget med immunsystemet eller med stofskiftet, som betyder, at graviditeter går tabt, så er det områder, hvor vi formentlig kan gå ind og behandle og forebygge og dermed minimere antallet af tabte, levedygtige fostre, siger hun.

Forældet syn på kvindesygdomme

Når Henriette Svarre Nielsen og hendes kolleger på et tidspunkt forhåbentligt når så langt, at de ved mere om, hvorfor nogle kvinder oplever graviditetstab, vil det ikke kun give dem muligheden for at udvikle nye behandlingsmetoder. Det vil også gøre det muligt at give kvinderne nogle svar. Og det mangler de i høj grad.

“Der er en stor efterspørgsel på at få at vide, hvorfor man tabte en ønsket graviditet. Vi har undersøgelser, der viser, at patienterne udover behandling også ønsker en forklaring.”

Lige nu er der et borgerforslag, som går ud på, at man skal have ret til psykologisk bistand, når man aborterer spontant. Det forslag støtter jeg. Det er selvfølgelig ikke alle, der har behov for det. Nogle har nemt ved at blive gravide og bliver det hurtigt igen, og derfor når tabet ikke at fylde så meget. Men når man har kæmpet for at blive gravid i flere år, som nogle gør, og så mister, så kan man få det virkelig dårligt, siger Henriette Svarre Nielsen og understreger, at der helt generelt skal gøres op med det, hun oplever som et forældet syn på kvindesygdomme.

– Mange af de sygdomme, der rammer kvinder, specielt når de er gravide, er altid blevet set som en naturlig del af livet og ikke som rigtig sygdom. Den opfattelse skal vi væk fra – specielt fordi vi både kan blive bedre til at gøre graviditeter mere succesfulde, men også fordi, vi måske kan lære noget om sygdomme senere i livet, som vi forstår dårligere hos kvinder med blandt andet hjertekarsygdomme, siger hun.