Selvom stress er et af de ord, vi kaster mest omkring os med, så er der masser af viden at hente om tilstanden for de fleste af os.
På Københavns Stressforskningscenter, der blev indviet 20. januar i år, vil forskerne blandt andet arbejde med at definere begrebet stress.
Forskningscenteret har ingen fysisk adresse, men er et samarbejde mellem Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø samt Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Universitetshospital. Desuden er 30 af de førende stressforskere i Danmark tilknyttet centret.
Ambitionen er at skabe et forskningsmiljø på internationalt niveau, hvor sammenhængen mellem stress og sygdom undersøges. Forskerne vil desuden analysere de samfundsmæssige konsekvenser af stress og fokusere på forskningsbaserede metoder, der dels kan forebygge, dels kan behandle stress.
10-12 % af befolkningen – omkring 430.000 danskere – har symptomer på alvorlig stress.
Hver dag sygemelder 35.000 danskere sig på grund af stress.
Op mod 300.0000 danskere lider alvorligt af stress.
Hvert år dør 1.400 danskere af arbejdsrelateret stress.
14 milliarder kroner om året – så meget koster stress i form af sygedage, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsenet.
(Kilde: Stressforeningen)
Blomster, træer, vand, ro. Et stykke natur midt i arbejdsdagen har en stress-reducerende effekt. Virksomheder eller organisationer, der gerne vil minimere de stressfremkaldende faktorer på arbejdspladsen, kan med held anlægge en slowgarden.
En slowgarden kan udformes som en lille bitte skov eller en fredfyldt blomstereng. En slowgarden skal være overskuelig og tryg i sin udformning. Pointen er at give medarbejderne et grønt break midt i arbejdsdagen. Et grønt åndehul, hvor man kan koble fra, puste ud og finde fred.
Forskning viser, at ophold i naturen – eller i en grøn oase som en slowgarden – har en betydelig afstressende effekt.
Find inspiration på www.slowgarden.dk
Men langvarig stress kan udløse livstruende sygdomme. Ordet stress kommer af latin og betyder at stringere, det vil sige at stramme eller at snøre til. Kroppen går i alarmberedskab. Stress er ikke en sygdom, men langvarig stress kan medføre alvorlig risiko for udvikling af livstruende sygdomme, fordi der udskilles meget adrenalin og kortisol, når man bliver stresset.
Antallet af stressramte børn er stigende, og årsagerne er tit et sammenfald af mange forskellige omstændigheder som for eksempel lange dage i institutionen, dårlige spisevaner, mangel på søvn og en hverdag, der er uoverskuelig.
Stressede børn kan få mavepine, hovedpine og spiseproblemer. De kan blive irritable, udadreagerende og komme i konflikter med legekammeraterne. Eller de kan trække sig ind i sig selv. Tit sker der det, at barnet behandles for symptomet – eksempelvis hovedpinen – men ikke for årsagen.
Et stresset barn har brug for, at forældrene skaber trygge rammer og bevarer overblikket. Et barn skal ikke selv træffe beslutninger om ting, som mor eller far burde tage sig af. Det stress-ramte barn har desuden brug for at mærke forældrenes kærlighed og opmærksomhed, så det kan slippe sine bekymringer og sin anspændthed.
Barnets hjerne gennemgår en kolossal udvikling og påvirkes negativt af stresshormoner. Denne påvirkning kan for eksempel betyde, at barnet får svært ved at danne sociale relationer og tackle hverdagens mange udfordringer.