Forskning vender op og ned på forståelse af sygdomme

Astma og gigt hører til samme sygdomsfamilie. Et nyt forskningsprojekt med dansk deltagelse, giver mulighed for helt nye behandlinger af de store folkesygdomme.

Allergi og astma hører til de store folkesygdomme. Det samme gør gigt, fedme, diabetes og sygdomme i vores tarmsystem. De såkaldte inflammatoriske sygdomme, som har været i eksplosiv stigning i mange år, og forringer livskvaliteten hos rigtig mange og tilmed koster milliarder af samfunds-kroner at behandle. Men nu er der godt nyt fra forskere over hele verden. Nemlig, at der er en hidtil ukendt sammenhæng mellem de store sygdomme, som faktisk inddeler sig i grupper og nærmest er i familie med hinanden. Den nye viden får eksperter til at forudse, at vi i fremtiden vil få helt nye behandlingsmuligheder, når forskellige sygdomme ses under et og dermed sætter sundhedspersonalet til at kunne slå flere sygdomme ned med et smæk. Derfor er det vigtigt at styrke samarbejdet på tværs af forskningsområder, siger Hans Bisgaard, der  er professor ved Københavns Universitet og leder af Dansk BørneAstma Center. Han forventer sig meget af erkendelsen af, at vi skal til at se på sygdomme og diagnoser på en anden måde.

-Vi kan komme rigtig langt i både forebyggelse og behandling, når vi går væk fra opfattelsen af, at hver enkelt sygdom har sin egen årsag, siger Hans Bisgaard, der sammen med kolleger har deltaget i et forskningsstudie, der viser, at børn, som lider af astma, allergi og eksem, har samme ubalance mellem indholdet af forskellige fedtsyrer i blodet som personer, der lider af forhøjet blodtryk, inflammatorisk tarmsygdom, forskellige hjerte-karsygdomme og gigt. Alle de nævnte sygdomme er enten fordoblet eller tredoblet inden for de seneste 50 år, påpeger Hans Bisgaard.

-Astma, gigt og inflammatoriske tarmsygdomme, som f.eks. Crohns, er altså ikke isolerede sygdomme men tilhører samme gruppe. Det er et meget vigtigt gennembrud i et forsøg på at finde frem til en forståelse af, hvad der er årsag til, at de autoimmune sygdomme er steget så eksplosivt på 50 år.

Hans Bisgaard siger, at vi skal til at vænne os fra at klassificere sygdomme ud fra symptomer, og ud fra hvor i kroppen de forskellige sygdomme findes.

F.eks. det noget ulogiske i, at lungesygdommen astma har meget mere tilfælles med gigt end med flere andre lungesygdomme – f.eks. cystisk fibrose – og eksem har mange fællestræk med hjerte- karsygdomme og forhøjet blodtryk.

-Jeg vurderer, at den nye viden vil gøre, at astma får samme rolle som den berømte kanariefugl i kulminerne: Den kunne spotte, når noget var helt galt – på samme måde kan astma få os til at kaste lys på faktorer, vi ikke var så bevidste om før.

Tidligere har Hans Bisgaard og hans forskergruppe fundet ud af, at astma, allergi og eksem også er forbundet på en anden måde. Alle tre sygdomme findes nemlig hyppigere hos personer, der er blevet født ved kejsersnit sammenlignet med personer, der er født vaginalt. Det hænger ifølge Hans Bisgaard sammen med, at et barn bliver “vaccineret” med en robust tarmflora, når det bliver født vaginalt.

-Vi kan faktisk bevise, at et barn, der er født ved planlagt kejsersnit kl 12 på operationsstue 4, hvor alt er sterilt og sprittet grundigt af, er mere udsat for at få de tre sygdomme end et barn, der er født ved akut kejsersnit.

Hans Bisgaard kan ikke sige, hvornår vi kan forvente, at den nye viden vil smitte af på nye behandlingsmetoder.

-Vi har affyringsrampen, og vi har også en raket, men mangler stadig en konkret tidsramme for affyringen. Men den kommer, siger Hans Bisgaard.

__________

Kort om Hans Bisgaard

Professor i børnesygdomme ved Københavns Universitet og overlæge og leder af Dansk BørneAstma Center. Han har opbygget forskningsenheden COPSAC og er leder af Lundbeckfondcentret for translationel forskning i genmiljø ved astma, eksem og allergi, som bygger bro mellem forskning og klinisk praksis. Har modtaget en række internationale priser inden for børneastma.

__________

Så mange har eksem

ca. 30 pct. af alle danske børn og ti pct. af voksne danskere lider af eksem i mild eller hård grad. I 1945 var det tre pct. af befolkningen.

Tidligere studier har vist, at børn, der bor i byområder, har større risko for at udvikle eksem end børn, der bor på landet.

Kilde: Atopisk Eksem Forening.

__________

7 pund skidt om året

Sådan lyder et gammelt mundheld, som slet ikke er så tosset endda. At vi bor og lever for rent og dermed ikke bliver eksponeret for tilstrækkeligt mange bakterier, kan ifølge forskerne være en hovedårsag til, at så mange af os udvikler astma og allergi. For 50 år siden var det et fåtal, der havde de to sygdomme.

__________

Dårlig kontrol af astma-patienters behandling

Over halvdelen af danskere med astma er ikke i dialog med deres læge. Derfor ved de ikke, om de er velbehandlede og får den nødvendige dosis medicin, rigtige inhalator – eller om de bruger medicinen rigtigt. F.eks. har 69 pct. de seneste 12 mdr. ikke fået kontrolleret, om de bruger deres inhalator rigtigt Det viser en ny undersøgelse, som Astma-Allergi Danmark har lavet.

-Det er problematisk, at der ikke er mere kontrol over astmapatienters behandling, fordi sygdommen er så let at behandle, hvis man vælger den rigtige medicin. Hovedparten kan leve et liv som folk uden astma, hvis de regelmæssigt bliver tilset af lægen og får opdateret deres behandlingsplan og overholder den, siger Vibeke Backer, professor og overlæge på lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital.

__________

4 råd om korrekt anvendelse af astma-medicin:

1. Lær din inhalator at kende og lær at suge medicinen rigtigt ned i lungerne – især, hvis du har flere forskellige inhalatorer.
2. Kend virkning af og bivirkninger af den medicin, du anvender, så du ved, hvordan den ene type virker i forhold til den anden.
3. Begræns antallet af inhalatorer, så du ikke bliver forvirret over, hvilken medicin, du skal tage.
4. Tal med din læge om din behandling – også når du ikke har astma-symptomer.    Kilde: Astma-Allergi Danmark