Fra fri røg til røgfri

Af: Jeanne Fløe

Jeg er fra en tid, hvor personalet på den psykiatriske afdeling, hvor jeg var ansat, røg sammen med patienterne ud fra en tankegang om, at det var en del af terapien. Og da jeg siden fik ansættelse på sygehuset, var der to frokoststuer, hvoraf den ene tjente som rygerum.

Da første indsats mod rygning satte ind, skete det i det små. Overlægerne måtte fortsat ryge, da de har eget kontor, og medarbejderne fik rygeskur. Sådan er det heldigvis ikke længere. Man diskuterer ikke længere rimeligheden i, at rygning er henvist til fritiden. Spørgsmålet er, om man skal gå endnu længere?

Skal prisen på en pakke cigaretter sættes op eller ej? Debatten har glødet som en cigaret, og folk, der taler for flere stramninger, er blevet kaldt for sundhedsapostle og formynderiske. Skal vi overhovedet blande os i folks adfærd og vaner, eller er sundhed en privat sag?

Må vi blande os?

Et enkelt svar på det spørgsmål er: Ja, vi skal blande os. Røg har alt for mange liv på samvittigheden. Selv den dygtigste fortaler for retten til at råde over eget liv og argumentationen om livskvalitet for mennesker, der nyder at ryge en smøg, får mig ikke til at ændre holdning. Målet må overordnet set være at forhindre, at unge begynder at ryge.

Nogle argumenterer for, at man i stedet bør sætte flere midler af til oplysning. Det er egentligt meget logisk at tænke sådan. Når vi har oplyst befolkningen om de skadelige virkninger af tobak, så vil de undlade at begynde at ryge, argumenterer de. Og når så det mod al forventning ikke har den ønskede effekt, så gentager vi blot en lignende kampagne og håber på bedre held denne gang.

Røgfri af skræk eller priser?

Problemet er, at oplysning eller skrækkampanger aldrig har ført til fald i forbrug af cigaretter. Det kan man forklare psykologisk. Nogle gør sig døve og blinde for al ubehagelig information. Og så er der rigtig mange af os, der er gode til at sige til os selv, at ”det sker ikke for mig”. Endelig er der tidsfaktoren. Vi mennesker er uhyre dårlige til at forholde os til en mulig risiko, der ligger 30 år fremme i tiden.

Indenfor adfærdsdesign beskriver man, hvordan mennesker handler og træffer beslutninger. De beskriver metoder og værkstøjer til at ændre adfærd. Ligesom man kan nudge folk til at gøre mere af en ønsket adfærd, kan man mindske uønsket adfærd ved at tilføre friktion. Friktion betyder, at den uønskede adfærd besværliggøres.

En fremragende friktion og effektiv måde at besværliggøre tilgang til røg på er ved at øge priserne. Så få nu de priser sat op til de anbefalede 90 kr. Jo før, jo bedre.

 


 

I Helse kan du møde psykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål eller chatte med Jeanne Fløe på Helses Facebookside:  www.facebook.com/magasinethelse/

Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der berører dit eget liv.

Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse-tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.