Frivillig – ja tak!

I takt med, at vi trådte ind i 2011, tog vi det første skridt ind i et Europæisk Frivillighedsår. I den anledning har Helse taget temperaturen på frivilligheden i Danmark.

Repræsentanter fra Kræftens Bekæmpelse, Idrætsorganisationen DGI, Ældre Sagen og Landsorganisationen af kvindekrisecentre melder alle om et stort behov for frivillige. Heldigvis leverer organisationerne også det glade budskab, at der er en stor interesse for at være frivillig, og på nogle områder er den endda stigende. Begrundelsen for at være frivillig og måden, man er det på, har dog i mange tilfælde ændret karakter.

Positiv udvikling

Ser man på tallene, fortæller de ifølge DGI, at en tredjedel af danskerne er frivillige. Halvdelen af de frivillige er inden for idrætsverdenen.

– Mange vil gerne være frivillige – især hvis de bliver spurgt. Events er et populært modeord, og her er det forholdsvist nemt at få frivillige. Det er vanskeligere, når det handler om trænere og instruktører, siger Lars Mandrup, der er bestyrelsesmedlem for DGI Østjylland og hovedbestyrelsesmedlem for DGI.

Både Ældre Sagen og Kræftens Bekæmpelse oplever også en stigning i antallet af frivillige. Hos Kræftens Bekæmpelse får man faktisk dagligt henvendelser fra personer, der ønsker at være frivillige. Til gengæld oplever man lige nu ikke en stigning hos Landsorganisationen af kvindekrisecentre, som har det mindste frivillignetværk af de fire organisationer.

Men hvorfor vælger man at blive frivillig?

De frivillige vil have noget igen

Det at gøre en forskel og noget godt for andre er stadig den overordnede motivationsfaktor for at blive frivillig. De fire organisationer peger dog på, at for mange betyder det samtidig noget, hvad de får igen.

Hos Landsorganisationen af kvindekrisecentre har man netop afholdt kursus for de frivillige. Her var motivationsfaktoren på dagsordenen.

– De frivillige siger meget tydeligt, at det, der motiverer dem, er, at de gør en forskel, og at kvinder og børn i krisecentrene er glade for at se dem, siger Lene Johannesson, der er organisationens sekretariatschef.

Samtidig lyder det fra Ældre Sagen:

– For nogle år siden måtte man ikke sige højt, at man ville have noget ud af at være frivillig. Sådan er det ikke længere, og det er okay, siger Finn Brændgaard, der er afdelingschef for frivilligafdelingen i Ældre Sagen.

En forandring, som skal ses i lyset af, hvad de unge forventer som frivillige.

– Der er helt tydeligt et personligt udviklingsperspektiv for de unge. Som frivillige får de noget på cv’et og en praktisk erfaring. Vi involverer dem fx i at udvikle, definere og gennemføre projekter, siger leder af kvalificeringsenheden hos Kræftens Bekæmpelse, Lise-Lotte Neumann Wollf.

Det at betragte frivilligt arbejde som erhvervserfaring er på ingen måde irrelevant. For ifølge DGI viser en undersøgelse blandt erhvervsledere, at frivilligt arbejde er et plus på cv’et, fordi det viser interesse og engagement.

– Konkret giver vi dem et frivillighedsbevis, de kan lægge ved ansøgninger, og gennem opgaverne får de kompetencer, de kan bruge i fremtidige job, siger Lars Mandrup.

Ældrebyrde, nej ældrestyrke

Til trods for, at man hos fx DGI gør en stor indsats for at rekruttere unge, overser man ikke den styrke, der ligger hos seniorerne. For mens de unge udvikler deres kompetencer, kommer de ældre med erfaring og kompetencer, som foreningerne kan nyde godt af. Det er da også seniorkvinderne, der dominerer billedet både hos Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, Ældre Sagen og Kræftens Bekæmpelse, mens der i DGI blandt de registrerede frivillige er en lille overvægt af mænd. Overraskende er det måske, at seniorkvinderne ikke melder sig på banen for at få tiden til at gå. De er i forvejen meget aktive og har en travl hverdag.

– Den typiske frivillige er en ildsjæl. Det er en kvinde, som har overskud, er motiveret og brænder for sagen, siger Lise-Lotte Neumann Wolff, som bliver suppleret af Lene Johannesson:

– Traditionelt har det været kvinder, der hjælper kvinder, men vi har også enkelte mænd. Nogle har måske den opfattelse, at det er lidt rødstrømpeagtigt. Det er dog blot kvinder, der mener, at vold mod kvinder og børn ikke er ok, siger Lene Johannesson.

Fra Ældre Sagen lyder det, at den

typiske frivillige er en kvinde med en mellemlang uddannelse, som har været på arbejdsmarkedet i en del år og får noget ud af at hjælpe andre.

– De ældre er med deres frivilligindsats med til at kitte samfundet sammen. Jeg så derfor gerne, at man begyndte at tale om en ældrestyrke frem for en ældrebyrde, siger Finn Brændgaard.

Professionalisme og klart definerede opgaver

Det, der netop kan afholde mange fra at træde ind i frivillighedens verden, er, at de er usikre på, hvor meget tid de skal bruge på det. Med den frivillige karakteriseret som en i forvejen aktiv person, der har et ønske om at få noget igen, må opgaverne være præcise.

– Det kan afskrække folk at gå ind i fx bestyrelser, fordi de ikke ved, hvor meget det omfatter. Der er et stort behov for afgrænsede opgaver. Vi skal vise, at vi tager de frivillige alvorligt, og hjælpe dem godt i gang. Det gør vi fx med trænerguider på vores hjemmeside, siger Lars Mandrup.

Hos Kræftens Bekæmpelse oplever man, at de frivillige bliver frustrerede, hvis opgaverne ikke er beskrevet, og man laver derfor undersøgelser, der fortæller, hvordan de trives.

– Ud fra undersøgelserne ved vi, at de frivillige har en klar forventning om, at der er orden i sagerne. Derfor laver vi også altid forventningsafstemninger, når en frivillig starter, siger Lise-Lotte Neumann Wolff.

Kravet til professionalisme kender man også i de andre organisationer. I Landsorganisationen af Kvindekrisecentre ligger opgaverne meget fast, og de frivillige har indflydelse på, hvor mange timer de vil bruge. Fra Ældre Sagen lyder det meget tydeligt:

– Frivillige gider ikke ævl og kævl. Der skal være styr på tingene, siger Finn Brændgaard.

En uvurderlig indsats

Opgaverne som frivillig er helt naturligt meget varierede og kan samlet set være alt fra fx besøgsven over it-underviser, indsamler, Vidunderliv-ambassadør til træner og holdleder. Alt sammen noget, der ikke kan undværes.

– Tag fx Vidunderliv-ambassadørerne. Piger i starten af tyverne, som bl.a. tager ud på uddannelsessteder og oplyser om vaccination mod livmoderhalskræft. De inspirerer andre meget mere, end en overlæge herfra vil gøre. Vi vil aldrig med det bedste reklamebureau kunne købe os til den formidling, siger Lise-Lotte Neumann Wolff.

En udtalelse, der falder godt i tråd med, at Lene Johannesson fremhæver, at det hos dem ikke blot handler om, at de frivillige går til lægen med kvinderne eller leger med børnene. De giver kvinderne en oplevelse af, at der er nogen, der vil dem uden at få penge for det. En uvurderlig indsats i forhold til at få opbygget selvværdet hos voldsramte kvinder. Netop fordi de frivillige gør en forskel i organisationerne og foreningerne, skaber de i mange tilfælde bedre betingelser for bl.a. livet i lokalområderne.

– Vi ser jo foreninger baseret på frivillighed, der hæver sig op og tager medansvar for udvikling i området. Det har en stor social betydning. Hvis de ikke var der, var der rigtig meget, der manglede, siger Lars Mandrup.

Der kan ikke være nogen tvivl: De frivillige spiller en stor rolle i vores samfund. Vi har tegnet et billede af, hvordan det står til med frivilligheden lige nu. Hvordan det skal se ud i fremtiden, er vi hver især med til at bestemme!

Frivillige i antal

• Ældre Sagen har 11.000 registrerede frivillige.
• Landsorganisationen for Kvindekrisecentre har ca. 1100 frivillige.
• DGI har ca. 92.000 registrerede frivillige.
• Kræftens Bekæmpelse har 29.000 frivillige til landsindsamlinger og 4.000 til øvrige frivil-ligaktiviteter.

Europæisk Frivillighedsår

EU har udnævnt 2011 til Europæisk Frivillighedsår. Formålet er at øge anerkendelsen af frivillighed på tværs af Europa og gøre det mere attraktivt at være frivillig.

Mads Krabsen – Fordi det er sjovt

– Jeg får noget personligt ud af at være med. Som hjælpeinstruktører bliver vi inddraget både til at lave opvarmningsprogrammer og baner til spring. Så må man planlægge ud fra, hvad de små kan klare. Heldigvis får vi tilbud om trænerkurser, og det vil jeg tage imod. Jeg er glad for at være frivillig og gik her selv, da jeg var lille. Hvis der ikke er nogen, der stiller op, så sker der jo ingenting i sådan en lille by her.

Karen Schramm og Inger Serup – Vi har det rart sammen

Karen (th.) er besøgsven for Inger, som har fået kemoterapi mod lungekræft. Kemoen fik bugt med kræften, men gav eftervirkninger, der gør, at hun ikke kommer meget ud.

– Karen er et frisk pust. Jeg får ikke så tit besøg af mine egne. De går på arbejde på fuld tid og har familie, siger Inger.

– Vi har fælles interesser og har det rart sammen. Jeg kommer også på Herlev Sygehus som besøgsven. De fleste er så taknemmelige for at snakke med en fremmed, for der er ting, de ikke vil belemre familien med. Det er meget givende, og vi kunne bruge mange flere frivillige på afdelingen, siger Karen.