Fuldkorn – der frister

Diabetesforeningens nye kogebog Fuldkorn – der frister giver inspiration til at tænke fuldkorn ind i alle dagens måltider. Det er foreningens to kliniske diætister, Susanne Elman Pedersen og Lisa Heidi Witt, der står bag opskrifterne. Kogebogen indeholder 26 helt nye opskrifter og gode tips til at få meget mere fuldkorn ind i morgenmaden, frokosten, den varme mad, brød og snacks – uden at gå på kompromis med den gode smag. I bogen er der blevet plads til et lille afsnit om søde sager med fuldkorn, så også det søde kan blive lidt sundere. Alle opskrifter i Fuldkorn – der frister angiver, hvor mange gram fuldkorn eksempelvis en bolle, en skive brød eller en portion mad indeholder – og viser dermed, hvor nemt man får 75 gram fuldkorn om dagen. Samtidigt er alle de lækre og velsmagende retter med et lavt indhold af fedt og sukker, så vil man gerne gå ned i vægt, er opskrifterne også meget anvendelige. Fuldkorn – der frister kan købes i Diabetesforeningens netbutik på www.diabetes.dk eller ved at ringe på tlf. 66 12 90 06.