Fysisk aktivitet og bevægelse hjælper alkoholpatienter

Ny forskning tyder på, at fysisk træning, som løb, kan hjælpe alkoholpatienter ud af den onde cirkel.

Når fysisk aktivitet bliver brugt som behandling, er forventningerne, at kropslig bevægelse fører til emotionel bevægelse, som igen fører til en ændring af vaner og adfærd. Bevægelse som behandling for en lidelse – her alkoholafhængighed – er en del af forskningsfeltet, sundhedspsykologi. Sundhedspsykologi ser på sammenhængen mellem krop, psyke og sundhed og omfatter derfor mere end et syn på sundhedsproblemer som afvigelse. Sundhedspsykologiens pointe er derimod, at kriser og problemer, som menneskerne gennemgår, er en del af deres “normalitet.” Specifikt ser vi på den rolle, bevægelse og motion kan spille for menneskenes livskvalitet.

Studier understreger den fysiske aktivitets betydning for menneskets trivsel. I forhold til alkoholpatienter er der i dag international konsensus om, at behandlingen kan understøttes med fysisk træning, og studier har vist, at motion medfører en positiv effekt på patienternes trivsel, abstinenser og deres evne til at klare sig i hverdagen. En motionsindsats vil derfor på længere sigt kunne øge muligheden for at forebygge eller understøtte et liv uden misbrug. Men der er store forskelle mellem at sige ja til at være med i et forløb og faktisk at ændre sin livsstil.

Forskning i fysisk aktivitet som behandling indebærer derfor både udfordringer og muligheder. I Healthy Lifestyle studiet, som vil blive beskrevet i følgende afsnit, arbejder vi med fysiologiske, psykologiske og sociale aspekter for at forstå de processer, som spiller ind på målgruppen af alkoholpatienter. Det er for eksempel begrundelsen for, at løbeinstruktørerne i Odense og Svendborg er sat sammen som et team bestående af en psykologistuderende og idrætsstuderende.

Formålet med projektet er overordnet at afprøve fysisk aktivitet som motivationsfaktor for 175 alkoholpatienter i Region Syddanmark. Vores projekt, Healthy Lifestyle, er et af fem delstudier i et fem-årigt forskningsprojekt (RESCueH) ved Enheden for Klinisk Alkoholforskning på Syddansk Universitet, støttet af Lundbeckfonden og Trygfonden.

Studierne bliver gennemført under ledelse af professor Bent Nielsen og direktør Anette Søgaard Nielsen. I vores studie undersøger vi, om bevægelse kan understøtte patienterne til at ændre alkoholindtag og etablere en aktiv livsstil efter en seks måneders interventionsperiode med gang- eller løbetræning to gange ugentligt. Desuden lægges der vægt på at undersøge, hvorfor nogle patienter dropper ud, mens andre fortsætter med træningen. Endelig er formålet at undersøge, om den fysiske aktivitet har en effekt på patienternes generelle psykiske helbred og trivsel.

Metode

Studiet gennemføres som et randomiseret kontrolleret studie (RCT) med tre forløb: løb i gruppen, individuelt løb og kontrolgruppe. Der er indtil videre ca. 55 deltagere i hver gruppe. Der måles på alkoholindtag, fysisk form og psykisk trivsel til start, efter seks måneder og efter 12 måneder. Det primære målepunkt er at se, hvordan alkoholindtaget er ændret efter seks måneder. Deltagerne er mellem 18-60 år, uden stærke psykiske problemer og i stand til at gennemføre regelmæssig motion. Alle deltagere, som er med i løbestudiet, bliver behandlet i alkoholbehandlingen i Odense og Svendborg.

Vi samler data om følgende aspekter: Alkoholafhængighed, alkoholindtag, psykisk trivsel, livskvalitet og fysisk aktivitet. Desuden gennemføres kvalitative interviews med de deltagere, der dropper ud af studiet.

Projektets erfaringer og konklusioner

Projektet har på nuværende tidspunkt 175 deltagere i Odense og Svendborg, og har fulgt op på 90 patienter efter 6 måneder og 50 patienter efter et år. Projektet har derved inkluderet flere deltagere end de fleste internationale studier. Inklusionen i alkoholbehandlingen i Odense og Svendborg er afsluttet den 1.5.2015.

Solskinshistorier og frustrationer

Resultater forventes tidligst i 2016, når alle data er blevet indsamlede og analyserede. Vores første erfaringer viser dog, at fysisk aktivitet og motion først og fremmest er en positiv oplevelse, der giver en god fornemmelse for kroppen og for at kunne noget. Det tager ikke mange uger for en utrænet deltager at opleve, at det går bedre, og at man har mere energi. Der er deltagere, der giver udtryk for, at træningen kan være det skub, der sætter en forandring i gang. De kan overkomme mere, føler sig stemningsmæssigt mere i balance og har generelt fået et øget energiniveau. Vi kan konstatere, at flere af vores deltagere har formået at komme ud af en ond cirkel. Løbeinstruktørernes motivationsevne spiller her en central rolle. Løbeinstruktørerne i Odense har været en del af behandlingsmiljøet i næsten to år, mens der i Svendborg er gået næsten ét år siden start. Generelt har de brugt en del tid på at fortælle om de fysiologiske ændringer, der sker ved træningen, og de prøver at få deltagerne til at indse, at de ikke skal være bekymret for at være aktive. Et andet vigtigt aspekt er, at vores projekt møder stor interesse og samarbejdsvilje fra de to behandlende institutioner – alkoholbehandlingen i Odense og Svendborg.

Projektet har dog også vist, at det er nemt nok at sige ”ja” til at deltage i et motionsprojekt, men at der skal ydes megen støtte for at opretholde motivationen. Mange af vores deltagere kæmper med fysiske skavanker, som kan være forbundet med tidligere fald eller skader. Det er nogle gange nemmere at melde afbud til motion end at komme i løbetøjet. Noget, der vist gælder for alle mennesker, uanset om de har et alkoholproblem eller ej.

Det bliver spændende fortsat at følge studiet og se, om fysisk aktivitet også objektivt målt viser bedre resultater for dem, der løber alene end for dem, der løber i gruppen. Det og andre spørgsmål kan vi svare mere på om et år, når studiet er afsluttet ved udgangen af juni 2016.