Psykologen om: Vores hjerte

Af: Jeanne Fløe, psykolog

Foto: Colourbox

Ga-dunk, ga-dunk, ga-dunk-ga-dunk. 50 gange i minuttet lyder denne rytmiske lyd. Oftere, når vi er anspændte eller nervøse. Det er lyden af vores hjerte, der slår igen og igen. Minut efter minut, time efter time indtil den dag, det holder op. Eller som Knausgaard så malende beskriver det: ”For hjertet er livet enkelt. Det slår så længe, det kan. Så stopper det”.

Alting kan gå itu, et hjerte kan gå i tusind stykker. Måske fik vi knust vores hjerte, da vores første kæreste slog op, eller da vi fandt ud af, at ægtefællen var utro. Og for mange føles det som om, hjertet går i tusind stykker, hvis de af en eller anden årsag er nødt til at opgive livsdrømme.

De følelser, vi oplever i disse ulykkelige situationer, beskriver vi oftest med udgangspunkt i hjertet. Ja, vi kan faktisk mærke den psykologiske smerte som en fysisk smerte, der går lige i hjertet.

Et hjerte indeholder livet

Hjertet er det organ, der tillægges størst symbolik og med god grund. Hjertet er indbegrebet af liv, kærlighed og følelser og dermed billedet på alt det, der har betydning for os i vores liv. Udover den store billedlige betydning, så har hjertet også en afgørende fysisk betydning. Vi kan ikke leve uden vores hjerte. Vi går heldigvis ikke og tænker over det i hverdagen. Vi tager det for givet, at vores hjerte nok skal slå de nødvendige slag.

Men i det øjeblik vi sidder over for lægen og får at vide, at vi har en hjertesygdom, eller vi rammes af hjertestop, kommer døden pludseligt faretruende tæt på. Hver dag rammes 10 danskere af hjertestop. Flest mænd dør af hjertesygdom, men kvinder kan også rammes. Mere end hver fjerde dansker dør af en hjerte-kar-sygdom.

Vi bliver ramt i vores hjerte

Lettelsen, hvis vi kommer godt igennem operation og behandling, er kæmpe stor. Bypass-kirurgi, hjerteklapudskiftning, hjerterytmekirurgi, korrektion for medfødte hjertelidelser og sågar hjertetransplantation. Lægerne er dygtige.

Alligevel oplever op mod 20 pct. af alle hjertepatienter en alvorlig depression efter overstået operation og behandling, og op mod 40 pct. udvikler angst eller lettere depressive symptomer. Erkendelsen af at have været tæt på døden er skræmmende. Angsten for fremtiden bliver pludselig meget nærværende.

Og det, at det er hjertet, der rammes, kan være en forklaring på, at der kommer en særlig stor efterreaktion hos hjertepatienter. Sjæl, liv, følelser og hjerte hænger sammen. Vi må sikre, at de ramte overlever med et helt hjerte og ikke blot overlever i fysisk forstand, men med et hjerte, der billedligt er gået itu.

 


 

I hvert nummer af Helse kan du møde psykolog Jeanne Fløe, som skriver en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB.

Hold dig ikke tilbage, grib den enestående mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der berører dit eget liv. Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse-tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.