Det var ikke fordi, at Allan spiste meget slik og kage, han spiste bare meget mad. Så meget at det truede ham på livet. En gastric bypass blev begyndelsen på en ny livsstil med mindre mad og masser af motion.

Hjælp til selvhjælp

Inden sin fedmeoperation vejede Allan Leth fra Tilst ved Århus 161 kg. I dag vejer han 93 kg og bijobber som spinninginstruktør, men for ham er det bedste, at han har reduceret sin risiko for følgesygdomme markant og ikke længere føler, at overvægten truer ham på livet.

– Jeg prøvede alt for at tabe mig, men endte altid med at tage på igen. Hvis jeg var fortsat ad samme spor, tror jeg at mine døtre ville miste mig, inden jeg nåede at fylde 60, mener Allan Leth.

Allans overvægt begyndte tidligt. Han kan ikke huske sig selv som normalvægtig. Om det har været ham, der har været særligt madglad, om han har lært usunde madvaner hjemmefra, eller om det skyldes forkerte spisemønstre med mad som trøst og ved kedsomhed, ved han egentligt ikke. Måske lidt af det hele. Afgørende har det været, at Allan ikke har haft en spiseforstyrrelse, så for ham har maden mere været en dårlig vane, end den har dækket over andre psykiske problemer.

– Det lyder nok mærkeligt, men jeg har faktisk aldrig haft problemer med at tabe mig, siger Allan.

– Jeg kunne bare ikke holde vægten nede. De første tre måneder gik det rigtig godt, og jeg har tabt mig både 30 og 40 kilo, men jeg har altid taget det på igen på et tidspunkt. Men nu har jeg holdt vægten stabil i mere end to år.

Næsten et almindeligt sundt liv

Allans motivation for at ændre sit liv og den store overvægt gjorde ham egnet til en fedmeoperation. På et privathospital fik han foretaget en gastric bypass, som dels er en reduktion af mavesækken, og dels leder maden uden om begyndelsen af tarmen – tolvfingertarmen – hvilket betyder, at ikke al næring fra den mad, han spiser, bliver optaget. Operationen er irreversibel, hvilket betyder, at man ikke efterfølgende kan ændre tingene tilbage igen, hvis patienten ikke bryder sig om at leve med sin gastric bypass. Derfor er det også afgørende, at patienterne er motiverede og har forstået, hvad det vil sige at leve med en gastric bypass.

Mette Christensen er diætist. Hun underviser og vejleder patienterne på Aleris-Hamlet, hvor Alan blev opereret.

– Inden en gastric bypass skal patienterne tabe en del af deres overvægt, og efter operationen skal de spise efter nogle bestemte principper. I starten må de kun få flydende kost, men efterhånden skal de kunne spise fast føde igen. Generelt kan de efter en fedmeoperation ikke tåle fedt og sukker i samme omfang som tidligere, og de skal spise mange små og proteinholdige måltider, fortæller Mette Christensen.

Det lyder næsten som en helt almindelig sund kost, og det er det også næsten.

– Men patienter med en gastric bypass må ikke drikke sammen med deres mad, da mavesækkens lukkemekanisme er en af de funktioner, man mister ved en gastic bypass. Det betyder, at maden kan skylles direkte ud i tarmen, hvorved det ikke nedbrydes af safterne i maven og kan resultere i mavesmerter og fejlernæring.

– Reduktionen af tarmen betyder også, at man skal tage nogle kosttilskud for at være sikker på, at man få alle de næringsstoffer, som man har brug for, ligesom man skal have en indsprøjtning med B-vitamin hos sin læge hvert kvartal, fortæller Mette Christensen.

Sådan er det også for Allan, men de daglige piller og besøgene ved lægen får ham ikke til at føle sig syg.

– Jeg sammenligner jo med, hvordan jeg havde det før, og der kunne jeg ingenting på grund af min overvægt. Jeg har det meget bedre og føler mig ikke på nogen måde syg, siger Allan.

Hvorfor operation?

Sund mad, spar på fedt og sukker, mange små måltider og godt med protein. Hvis patienterne spiser sådan, vil de tabe sig med eller uden en gastric bypass, så hvorfor overhovedet operere?

Peter Funch-Jensen er professor og en af Danmarks mest erfarne fedmekirurger:

– Sådan tænkte jeg også selv, inden jeg begyndte at arbejde med fedmekirurgi. “Kan de ikke bare spise noget mindre”, tænkte jeg, men det er desværre ikke så simpelt. De fleste kan sagtens tabe sig, men de kan ikke holde vægten efterfølgende. Undersøgelser viser, at under 5 % af denne gruppe lykkes med et varigt vægttab.

En af grundene er, at kroppen har vænnet sig så meget til overvægten, at den opfører sig som om, den er underernæret efter et vægttab.

– Folk med kraftig overvægt skal spise uhensigtsmæssigt meget for at føle sig mætte, og den sultfornemmelse går ikke væk efter en vellykket slankekur. Derfor kan mange af disse patienter tabe sig men ikke holde vægttabet, for før eller siden får de behov for at føle sig mætte ligesom alle andre.

Efter en gastric bypass skal der slet ikke så meget mad til, før mæthedsfornemmelsen melder sig, og sammen med den forringede optagelse af energi fra maden får patienterne den hjælp, der skal til for at slippe af med størstedelen af overvægten.

I Sverige har man fulgt alle fedmeopererede i perioden fra 2007 – 2011 med henblik på at vurdere risikoen og effekten ved operationer. Den viser en klar reduktion af både vægt og følgesygdomme samt dødelighed blandt fedmeopererede, og mindst ligeså vigtigt melder undersøgelser om en højere livskvalitet. En yderst velkommen bivirkning, som Allan også har bemærket.

– Inden operationen var jeg fuldstændig smadret efter en arbejdsdag, og jeg var bekymret for, hvornår overvægten ville resultere i følgeskader på ben eller knæ. Han husker også perioder på ferier ved poolen, hvor det var ubehageligt at skulle have tøjet af foran andre med sin store mave.

Stor indsats giver stor gevinst

I dag arbejder Allan som spinninginstruktør ved siden af sit arbejde som pakkepost, og han har aldrig haft det bedre. På mange måder har han fået et nyt liv, og han er taknemlig for den hjælp, han har fået til at ændre sit liv, men det har ikke været nemt hele vejen igennem, og Allan vil ikke kalde en gastric bypass en nem løsning. Hverken Peter Funch-Jensen eller Mette Christensen er i tvivl om, at den store indsats fra Allans side har bidraget til den succes, som Allan har haft med operationen, og de oplever heldigvis flest succeser.

– Allan har gjort alt det, vi har sagt. Han spiser fornuftigt, passer på med fedt og sukker, og han dyrker masser af motion. Allan har virkeligt vendt rundt på sit liv, og det giver gevinst, fortæller Mette Christensen, som dog anerkender at mindre også kan gøre det, men hun er tydeligt imponeret at Allans indsats. Også Peter Funch-Jensen roser Allan.

– Man vil tabe sig efter en fedmeoperation af den type, som Allan har fået, men for at få et liv så godt som Allans, kræver det, at man også selv gør en indsats efter en fedmeoperation. Vi ved, at motion spiller en rolle, og lige nu er vi ved at undersøge effekten i samarbejde med en phd. afhandling, som bliver lavet på Sydvestjysk Sygehus.

Også en mental proces

At der skal ydes en indsats bliver tydeligt, når patienterne vågner efter operationen med alt det ubehag en operation kan medføre. For efter en veludført operation er der ikke andet end to små ar at se på den store, tykke mave.

– Det var da sådan lidt specielt, men efter det går det hurtigt, og man kan tabe to til tre kilo om ugen. Jeg bor i en lille by, og lige pludselig var der folk, der holdt op med at hilse på mig. De kan simpelthen ikke kende mig. Men jeg har jo også kun lige vænnet mig til det. Jeg tænker ofte på mig selv som overvægtig endnu, siger Allan, som dog også synes, at der er noget godt ved det
.

– Nu vender pigerne sig om for at kigge efter mig. Det har jeg aldrig prøvet før.

Hvem kan få glæde af en fedmeoperation?

En fedmeoperation hjælper patienterne med at tabe størstedelen af deres overvægt. Det betyder også, at det ikke er velegnet til mindre overvægt, og at der skal være tale om en kronisk tilstand. Nogle mennesker bliver overvægtige i forbindelse med medicin eller graviditet, men taber de overvægten hurtigt, så behøver det ikke at give anledning til problemer. Har man derimod været overvægtig i en lang periode – præcis hvor lang forskes der stadig i – og kan man tabe sig, men har svært ved at holde vægten, kan en fedmeoperation være en god mulighed. Peter Funch-Jensen anbefaler, at man bekæmper sin overvægt inden den bliver for stor og hurtigst muligt, for at være sikker på, ikke at få problemer med at tabe den igen.

Desuden skal man ikke lide af en spiseforstyrrelse men være psykisk stabil, da der for os alle sammen er mange følelser forbundet med mad, og når man så pludselig skal ændre på sin livsstil på flere punkter, så kræver det et psykisk overskud.

– Forud for en operation gør vi meget ud af at informere patienterne om, hvordan det er at leve med en gastric bypass, og vi forsøger også at undersøge, om der er nogle psykiske problemer, som vil gøre det vanskeligt for patienten at leve efter de nye principper, fortæller Mette Christensen, som mødes med patienterne to gange inden operationen og også følger op på patienterne efter operationen. Lever patienterne efter anbefalingerne, er der ikke mange komplikationer forbundet med en gastric bypass.

– Der er altid en risiko forbundet med en operation, men det er på et meget lavt niveau, når vi snakker gastric bypass både i forhold til operationer generelt i Danmark og internationalt, siger Peter Funch-Jensen. I opgørelsen for 2010 er der ikke registreret et eneste dødsfald i forbindelse med gastric bypass, og de svenske undersøgelser viser, at der blandt de opererede er et fald i mængden af følgesygdomme og dødeligheden sammenlignet med svært overvægtige uden operation.