Gigt-behandling sætter nye mål

Nye behandlingsmetoder de seneste år og systematisk brug af databaser med oplysninger om behandling samt blod- og vævsprøver fra tusindvis af danske gigtpatienter sætter nye høje standarder for fremtidens behandling.

I dag er det langtfra så invaliderende at blive ramt ef en alvorlig gigtsygdom som det var tidligere. Det skyldes ikke mindst danske gigtforskeres vedholdende og mangeårige fokus på, hvordan gigtpatienter kan få den optimale behandling og dermed bedst mulige livskvalitet. F.eks. var professor og overlæge Merete Lund Hetland, der er tilknyttet Videnscenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet Glostrup samt Københavns Universitet, én af hovedkræfterne bag et forsknings-gennembrud for knap 10 år siden, hvor det viste sig, at nydiagnosticerede patienter med leddegigt fik det langt bedre, hvis de fik sprøjtet binyrebarkhormon direkte ind i de hævede led. I den forbindelse har Merete Lund Hetland og hendes kolleger dokumenteret, at effekten af aggressiv brug af traditionel gigtmedicin er på niveau med effekten af biologiske lægemidler ved nyopdaget leddegigt. Behandlingen gav både bedre resultater og færre bivirkninger og er i dag indført i de nationale retningslinjer for, hvordan leddegigt bedst kan behandles – projektet har været med til at sætte Danmark på gigtverdenskortet.

Samtidig er nye lægemidler som biologisk medicin også med til at højne livskvaliteten for de gigtramte, der ikke kan tåle den traditionelle behandling. Ifølge Merete Lund Hetland er det afgørende at få en diagnose så hurtigt som muligt, når de første symptomer på en inflammatorisk sygdom som leddegigt melder sig. Behandlerne er blevet bedre til at få folk hurtigere igennem, og ifølge professoren har en mere aggressiv behandling af leddegigt så tidligt som muligt i forløbet også været med til at højne livskvalteten hos danskere med leddegigt.

– Det handler om at bremse inflammationen eller betændelsestilstanden i leddene så hurtigt som muligt, så den ikke sætter sig og nedbryder knogler og led, forklarer Merete Lund Hetland, der tilføjer, at et synligt bevis på, at behandlingen af leddegigt er gået betydeligt frem er, at det er meget få gigtpatienter, der nu om stunder udvikler de smertefulde gigtknuder.

– Når jeg får en patient i dag med gigtknuder, kalder jeg på mine studerende, så de med egne øjne kan se, hvad det er, forklarer hun.

Men selv om der er sket store forbedringer på gigt-området, så slår Merete Lund Hetland fast, at der stadig er meget at gøre.

– Vi skal blive endnu bedre til at behandle gigt, som stadig er en massiv risikofaktor i forhold til at blive langtidssygemeldt og dermed for helt at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Merete Lund Hetland har stået i spidsen for at opbygge databasen, DANBIO, der i dag følger 40.000 danskere med leddegigt og de beslægtede sygdomme psoriasisgigt og Morbus Bechterew – rygsøjlegigt. DANBIO har i september 15 års jubilæum og har medvirket til en stor forskel på gigtområdet. DANBIO er en landsdækkende database, som er baseret på indrapporteringer fra landets gigt-afdelinger og private klinikker. For et år siden blev Dansk Reuma Biobank koblet til DANBIO. Et tiltag, som Gigtforeningen og Danske Regioner finansierer, og som i høj grad giver fornyet håb for fremtidens gigtbehandling. For vi mennesker er forskellige og skal derfor også behandles forskellligt. Et af hovedformålene med biobanken er at identificere gener og andre biomarkører, så lægerne ved hjælp af en simpel blodprøve i fremtiden kan vælge den bedste behandling til den enkelte patient. På den måde vil mange mennesker med gigt blive sparet for uvirksomme behandlinger og unødvendige bivirkninger.

__________