Gigtmedicintilskud spares væk

Helses redaktion har fået flere læserhenvendelser efter Lægemiddelstyrelsen beslutning om at fjerne tilskuddet til gigtmedicin baseret på glukosamin.

Det er Medicintilskudsnævnet under Lægemiddelstyrelsen, der i sommers anbefalede, at tilskuddet til gigtmedicin med glukosamin skulle bortfalde. Anbefalingen førte til, at Lægemiddelstyrelsen fjernede tilskuddet pr. 28. november i år. Derved menes regionerne at kunne spare 60 millioner kr. årligt på tilskud til glukosaminpræparater.

Det kommer til at berøre de 140.000 gigtpatienter, der årligt får produkterne på recept. Det offentlige tilskud varierer alt efter den enkeltes medicinforbrug, men hvis patienten får det højeste tilskud, kan prisen for en måneds behandling med og uden tilskud være på henholdsvis under 20 kr. til omkring 120 kr. En årlig ekstraudgift til medicin på 1400 kr. kan betyde ganske meget for en folkepensionist.

Glukosamin er et stof, kroppen selv danner på celleniveau. Der er et aminosukker, der indgår som naturlig bestanddel i de større sukkermolekyler, der bl.a. findes i ledbrusk. Glukosamin findes i forskellige former, hvor glukosaminsulfat er den afart, der ved flere undersøgelser har vist sig mest virksom. Her er glukosaminen tilført svovl, hvilket også forekommer naturligt i kroppens celler. Ifølge producenter og brugere kan glukosaminsulfat virke både smertestillende og samtidig stoppe den nedbrydning af ledbrusk, der normalt følger med leddegigt.

Problem med evidens

Men hvorfor bortfalder tilskuddet? Virker glukosamin pludselig ikke, og tager de praktiserende læger fejl, når de årligt udsteder recepter på præparaterne til 140.000 patienter? Keld Østergaard er kiropraktor og læge. Han har skrevet en lang række artikler og bøger om slidgigt og glukosamin, og han er ikke i tvivl om, at det ikke er nye forskningsresultater, der ligger til grund for Lægemiddelstyrelsens beslutning.

– Problemet med al forskning i lægemidler er begrebet evidens (bevisførelsen, red.). Hvis man forsker længe nok efter evidens, kan man i sidste ende næsten altid nå frem til den konklusion, at ingen lægemidler virker, hvis det er den konklusion, man efterstræber.

– Engang var forskerne oftest mennesker, der brændte for en bestemt sag, men i dag laves meget forskning i lægemidler med det primære sigte at bevise, at det pågældende stof ikke virker. Det er forholdsvis let at påpege usikkerhed med evidensen. Det samme gælder for blodtryks- og kolesterolsænkende medicin, hvor man kun med nogenlunde sikkerhed kan bevise, at det måske hjælper et par patienter, hver gang 100 patienter får det, siger Keld Østergaard.

Blandede produkter

Lægemiddelstyrelsens beslutning om at fjerne tilskuddet bygger primært på det såkaldte Cochrane Review, som er database, hvor 25 forskellige undersøgelser af glukosamins virkning er blevet sammenkørt. Det er altså ikke ny forskning, der har afsløret svagheder ved glukosamin; der er udelukkende tale om en samlende analyse af tidligere studier. Problemet er imidlertid, at de tidligere studier er lavet med vidt forskellige glukosaminpræparater. I nogle af undersøgelserne er der brugt glukosaminhydroklorid, mens der i andre er brugt glukosaminsulfat. Nogle af undersøgelserne er lavet i Europa, andre i USA. Der har været store forskelle på testpersonernes kostvaner, vægt og leddegigtens stadie. Det faktum får Keld Østergaard til at undre sig.

– Hvis en læge kunne ordinere frugt til en patient, ville det jo ikke være lige meget, om patienten spiste appelsiner eller bananer. Det er det samme her. Der er stor forskel på effekten af glukosamin alt efter slidgigtens stadie, hvilken type glukosamin, der er tale om og naturligvis patientens generelle sundhedstilstand.

– Jeg er ikke i tvivl om, at det her overvejende er en politisk og økonomisk beslutning. Man har kunnet se, at der kunne spares nogle penge. Det er da også pudsigt, at produkterne beholder deres status af lægemidler, når man samtidig påstår, at de ikke virker. Jeg er heller ikke i tvivl om, at vi slet ikke havde denne diskussion, hvis glukosaminsulfat var patenteret og blev produceret hos en af de store medicinalvirksomheder, siger Keld Østergaard.

Han henviser til, at glukosamin blev et anerkendt og tilskudsberettiget lægemiddel på trods. Produktet var i løbet af en årrække blevet populært blandt gigtpatienter, hvilket senere førte til, at glukosaminholdige præparater blev anerkendte lægemidler og tilskudsberettigede. I dag produceres præparaterne af de mindre medicinproducenter – ofte producenter med rødder i industrien for naturlægemidler.

Reaktioner fra læserne

Helse bad i sidste nummer læsere, der har erfaringer med glukosamin, om at henvende sig. Vi fik en del mails og flere telefonopkald, hvor gigtplagede læsere berettede om den virkning, de mente, glukosamin har på dem. Winnie Rønhof fra Hundested var en af dem.

– For knap tyve år siden fik jeg konstateret slidgigt i nakken. Jeg var begyndt at få ondt i nakken, når jeg spillede badminton. Det var helt forudsigeligt, fordi mange i min familie har slidgigt. Jeg begyndte at tage glukosamin, da det var helt nyt på markedet. Siden har jeg taget det hver dag og ikke mærket noget til sygdommen. Jeg spiller tennis i dag og er 73 år. Er det ikke imponerende? spørger Winnie Rønhof entusiastisk.

Andre mails fortæller om mange års effektiv brug af glukosamin og pauser i brugen, der omgående har medført tilbagefald med slidgigten. Alle henvendeler fortæller om effektiv smertelindring af slidgigt i nakke, ryg, hofter, knæ og fingre.

Henning Møller fra Vedbæk fortæller, at han har levet med slidgigt i den ene hofte siden 1994. I al den tid har han taget glukosamin, og røntgenbilleder fra 2009 viste fortsat slidgigt i hoften, men nedbruddet af ledbrusk havde ikke udviklet sig i de forløbne 15 år.

Intet har ændret sig

Henvendelserne til Helses redaktion er ikke et endeligt bevis for, at glukosaminsulfat virker. Men det indikerer tydeligt, at produkterne har mange tilfredse brugere. Ifølge Keld Østergaard behøver de ikke sætte spørgsmålstegn ved deres brug af produkterne.

– Der er ikke sket noget nyt. Glukosaminsulfat er nøjagtig ligeså virksomt som før, og hvis man synes, man har glæde af det, skal man blive ved med at tage det, siger Keld Østergaard, der samtidig påpeger, at stoffet i modsætning til smertestillende alternativer er med få og relativt harmløse bivirkninger. Du kan læse flere af læserhenvendelserne om glukosamin på www.helse.dk