Gigtpatienter må til lommerne

Gigtforeningen beklager resultatet af Lægemiddelstyrelsens revurdering af gigtmedicinen glukosamin, men foreningen accepterer beslutningen.

Helses redaktion har fået en del henvendelser, siden vi i forrige nummer begyndte at skrive om gigtmidlet glukosamin. Baggrunden var Lægemiddelstyrelsens beslutning om, at gigtpræparater med stoffet glukosamin skulle fratages det offentlige tilskud. Beslutningen blev en realitet pr. 28. november 2011, og eftersom 140.000 gigtpatienter hidtil har fået produkterne på recept med tilskud, er det indlysende, at beslutningen møder modstand. Et flertal af brugerne er i pensionsalderen, så en mulig seksdobling af prisen kan naturligvis mærkes, hvis medicinen skal finansieres af en folkepension.

Man skulle tro, at Lægemiddelstyrelsens beslutning ville møde stor modstand hos Gigtforeningen, men foreningen har valgt at indtage en mere afdæmpet holdning til ændringerne.

– Der findes i dag ikke faglig dokumentation for at opretholde tilskudsstatus. Alle lægemidlers tilskudsstatus skal regelmæssigt revurderes, og Glukosamin er blevet revurderet, og dets status er blevet ændret – det kan vi desværre ikke imødegå, siger Gigtforeningens direktør, Lene Witte.

 

Mange tilfredse brugere

Helses redaktion har modtaget langt over 100 henvendelser pr. mail plus telefonopkald og breve. Kun to har omhandlet udeblivende resultater ved brug af glukosamin. Alle de øvrige har været lovprisninger af produkterne, hvor smerter er forsvundet, og slidgigtens udvikling er blevet sat i bero. Så en del gigtplagede føler tilsyneladende en effekt af glukosamin.

Preben Theilmann Jensen er 66 år og arbejder som kvalitetschef i en autoforretning. Han har i et par år taget glukosamin, og han kunne ikke drømme om at kvitte produktet.

For et par år siden fik han konstante smerter og uro i sit venstre skulderled, når han sad stille.

– Det var især meget mærkbart, når jeg sad i sofaen for at se fjernsyn. Jeg måtte med korte intervaller bevæge min arm helt ud i vandret position for at kunne holde smerterne ud, husker Preben Theilmann Jensen.

En tidligere menisk-operation havde tillige givet ham ledsmerter i venstre knæ, og han havde egentlig regnet med, at det var smerter, han måtte leve med. Men efter anbefalinger fra læger og sygeplejersker i omgangskredsen besluttede han at afprøve glukosamin.

– Jeg startede med en enkelt pille om dagen, og efter et stykke tid begyndte effekten at komme. Smerterne forsvandt fuldstændig fra både skulder og knæ. I dag tager jeg to om dagen, og jeg har kortvarigt forsøgt at trappe ned til én, men efter nogle uger kommer smerterne så småt igen, siger Preben Theilmann Jensen.

Han er så overbevist om midlets effekt, at han også giver sin hund pulveriseret glukosamin fra dyrehandleren.

– Min 13 år gamle hund har også glæde af det, når den skranter lidt. Så får den lidt glukosamin, og så er både hund og herre rørige igen, griner Preben Theilmann Jensen.

Lene Witte fra Gigtforeningen er meget bevidst om, at mange af foreningens medlemmer har glæde af produkterne, og 140.000 brugere er også lidt svære at ignorere.

– Jeg er meget ked af det på vegne af de mange gigtpatienter, der har ondt i leddene, og som naturligvis gerne vil være funktionsdygtige igen. Jeg har stor forståelse for, at de afprøver forskellige produkter for at få det bedre. Men med den nyeste forskning på området må vi konkludere, at kun motion og vægttab har en evidensbaseret (beviselig red.) effekt på slidgigt, pointerer Lene Witte.

 

Lægemiddelstatus bevares

Det kan undre, at glukosamin-produkterne har fået frataget tilskuddet, samtidig med at de bevarer status som lægemidler. For dermed siger man på den ene side, at produkterne ikke virker, mens man på den anden side indirekte accepterer en virkning. Men der er en god forklaring på praksis.

– Der skal ganske meget til, før vi fratager et produkt lægemiddelstatus. Det kan ske, hvis nye undersøgelser viser, at mængden af negative bivirkninger overstiger midlets eventuelle gavnlige effekter. Det er to forskellige lovgrundlag, der henholdsvis afgør, om et produkt skal fratages det offentlige tilskud eller skal fratages status som lægemiddel. Et godt eksempel er hostesaft, der jo heller ikke har nogen dokumenteret effekt, men som stadig er at finde på listen over godkendte lægemidler, siger sektionsleder i Lægemiddelstyrelsen, Karen Kolenda.

Glukosamin kan stadig købes på apotekerne, omend det er blevet en del dyrere for brugerne. Gigtforeningen mener ikke, at den ændrede tilskudsstatus ændrer meget på produkternes berettigelse.

– Hvis man er glad for at bruge glukosamin og finder, at det hjælper, så er der ingen grund til at stoppe med det. Det skulle ikke være skadeligt, og det kan jo fortsat købes, selvom det altså bliver dyrere. Selvom undersøgelserne ikke kan påvise effekten af glukosamin, ændrer det ikke på, at mange mennesker med slidgigt oplever, at produkterne hjælper på deres smerter og andre slidgigtrelaterede symptomer. Oplevelsen af at handle, at gøre noget, og følelsen af kontrol kan i sig selv have en effekt, siger Lene Witte.

Se en del af de mange henvendelser på Helse.dk eller deltag i debatten − under boksen ‘Glukosamin−virker det?’

 

Lægemidler skal løbende vurderesFjernelsen af tilskuddet til glukosaminprodukter er resultatet af en folketingsbeslutning fra 2004, hvor man vedtog, at alle tilskudsberettigede lægemidler løbende skulle revurderes. En godkendelse skal aldrig være permanent. Revurderingen foretages af Medicintilskudsnævnet, der så eventuelt anbefaler en ny tilskudsstatus til Lægemiddelstyrelsen. Glukosamin kan godkendes som tilskudsberettiget igen, hvis nye forskningsresultater kan dokumentere stoffets virkning.