Gitte valgte livet fra

Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Scanpix/Iris

I en alder af 52 år valgte Lotte Stig Nørgaards storesøster, Gitte, at tage sit eget liv.  I dag fem år efter søsterens drastiske beslutning er Lotte kommet videre i sit liv uden at føle hverken skam eller vrede over Gittes beslutning.

– Vi kan ikke finde Gitte!  Sådan lød opringningen fra Lotte Stig Nørgaards svoger, Carsten den 18. januar 2011. Tanken om at Gitte kunne have begået selvmord stod forrest i Lottes tanker. Og hun fik ret. Kort efter opringningen blev Lottes 52-årige søster fundet død med overskårne pulsårer i en fjern afkrog i sin have.

Lotte fortæller, at Gitte altid har været sårbar og lidt indadvendt.

– Hun var let til fals for tidens mystiske fortolkninger og forklaringer på verdens sammenhæng, fortæller Lotte om sin storesøster Gitte, der fik sin første depression, da hun var i 20erne.

I den forbindelse forsøgte Gitte første gang at tage sit eget liv. Hun havde skrevet et afskedsbrev og blev fundet i live. Nok fordi hun havde skåret sine pulsårer i den forkerte retning, fortæller Lotte.

– Vi har derfor i familien altid vidst, at Gitte havde det i sig. Det tog vi i familien hensyn til, og bestræbte os på at støtte hende det bedste, vi kunne.

Og de kommende 30 år trivedes Gitte faktisk godt. Hun fik en mand og sønnen Marcus og var glad for sit job som frisør.  Senere blev hun skilt men fandt sammen med en ny mand, og både hende og sønnen Marcus havde et godt forhold til Gittes exmand og Marcus far. En solid vennekreds og et godt socialt netværk var også tilstede i Gittes tilværelse. Så hendes liv så alt i alt ud til at være på sporet .

Ny depression

Men depressionen kom igen efter flere tilfældige sammentræf.  Marcus var nu i den alder, hvor de fleste unge flytter hjemmefra – og havde besluttet sig for at flytte. Samtidig var familiens økonomi presset. Gitte kom igen i psykiatrisk behandling og fik det hurtigt bedre, fortæller Lotte.  I weekenden op til den dag i januar, hvor Gitte valgte at sige farvel til livet, var Lotte på besøg hos sin søster for at aflevere sine to sønner, der skulle tilbringe weekenden sammen med deres moster.

– Gitte virkede så positiv og glad, husker Lotte, der i de efterfølgende år har haft det, hun kalder tilbagetanker, om hvorvidt hun havde overset noget hos sin søster.

– Men jeg er holdt op med at banke mig selv oven i hovedet og føle skyld og skam. Jeg er vant til at arbejde med mig selv og vidste, at den måde jeg bedst kom igennem sorgen på var ved at handle. Så jeg gik i gang med at rydde op i Gittes ting og lærte faktisk nye sider af hende at kende. F.eks., at hun var noget af en samler.

– Gitte havde eksorbitant meget tøj og ikke mindst sminkekrukker. Det, der slog mig var, at langt de fleste var tomme. Hun gemte ganske almindelige krukker. Gitte kunne ikke smide noget ud, fortæller Lotte, der også fik mulighed for at læse søsterens dagbøger.

– I den sidste tid før januar 2011 skriver hun om, at hun glæder sig til at få mere ro og fred. Så jeg er ikke i tvivl om, at hun virkelig har ønsket og planlagt sit farvel til livet. I dag lever Gitte videre i Lotte, der har indrettet en lille mindehylde for hende.

Gitte vil altid være i mit liv, og jeg har aldrig følt vrede over hendes valg. Måske, fordi jeg faktisk mener, at folk har ret til at vælge livet fra, hvis det er det, de ønsker, siger Lotte, der selv har oplevet, hvor svært omverdenen har det med at tale med pårørende til folk, der har begået selvmord.

– Vi skal som pårørende insistere på at ville sætte ord på og tale om selvmordet, når vores venner og andre forholder sig tavse i et fejlagtigt og misforstået forsøg på at ville hjælpe.

_________

Lottes gode råd

  • Sæt ord på din sorg, ligegyldigt hvordan de bliver modtaget. Mange mennesker er bange for at tale om din sorg og tror, at de gør dig en tjeneste ved ikke at tale om selvmordet.
  • Husk, at ord heler
  • Tag det altid meget alvorligt, når nogle taler om at ville begå selvmord – også hvis det er sagt i en joke.
  • Lotte Stig Nørgaard er lektor ved Institut for Farmaci ved Københavns Universitet og medlem af Helses redaktionsgruppe.