Det er vigtigt, at du jævnligt får dine øjne kontrolleret, da forandringer i dine øjne kan behandles, hvis de bliver opdaget i tide. Næsten alle mennesker med diabetes udvikler f.eks. over tid forandringer i nethinden pga. sygdommen.
Ved diabetisk øjensygdom (retinopati) sker der forsnævringer i øjets små blodkar, som kan give nedsat blodforsyning og blødninger på øjets nethinde. Dette kan føre til nedsat syn og i værste fald blindhed. Derudover har mennesker med diabetes en øget risiko for at udvikle grå stær.
– Dit syn pludselig bliver sløret og uklart (årsagen kan være en større blødning, der kræver undersøgelse snaret muligt). – Du oplever skygger eller fornemmelsen af et gardin (fornemmelsen kan skyldes store blødninger i nethinden eller nethindeløsning). – Du skal holde øje med synsforandringer i form af pletter og små blødninger. Alle mennesker kan have bevægelige pletter for øjnene. De skyldes uklarheder i øjets linse eller glaslegeme. Pletterne ses som myg, fluer eller figurer, der pludselig kommer ind i synsfeltet. Disse pletter er ikke i sig selv farlige, men de kan dække over tegn på små blødninger. Du bør regelmæssigt gå til øjenlægen. Kontakt øjeblikkeligt øjenlægen, hvis:
Brug din øjenlæge
Efter 25 år med diabetes vil de fleste have forandringer i de små blodkar i nethinden i større eller mindre grad. Langt færre end for bare 10-15 år siden risikerer dog at få nedsat syn eller blive blinde, da de fleste mennesker med diabetes er velregulerede med både blodsukker og blodtryk, og da skadelige forandringer opdages i tide og behandles.
Læs også: Aggressiv øjensygdom stjæler læsesynet
Læs også: Øjenbetændelse: Når øjet klistrer
Når det gælder forebyggende behandling af følgesygdomme på dine øjne, handler det først og fremmest om, at dit blodtryk og dine blodsukkerværdier ligger lavt. Er dit blodsukker for højt, kan der komme midlertidige ændringer af synet.
Det er derfor en god idé, at du selv løbende tester dit syn. Det kan du f.eks. gøre, hvis du dagligt kommer forbi et bestemt skilt eller kigger ud gennem vinduet på huse og træer. Prøv skiftevis at lukke højre og venstre øje og læg mærke til, om det du ser, ændrer sig eller bliver utydeligt.
De regelmæssige kontroller på diabetesklinikken er meget vigtige, da behandlingskrævende forandringer i øjnene ikke altid kan mærkes.
Læs også: Grå stær – lidt som med gråt hår
Hvis du har højt blodsukker og højt blodtryk, kan det give ændringer i dine øjne. Der kan opstå væskeansamlinger i nethinden, og blodkarrene kan blive skrøbelige og briste. Ved at sænke dit blodsukker og blodtrykket kan du forebygge tab af synet.
Hvis dit blodsukker har været højt i lang tid, og der er kommet forandringer i øjet, skal dit blodsukker sænkes langsomt efter aftale med din læge, da et hurtigt fald i blodsukkeret kan skade dine øjne.