Glæden ved at kunne holde på vandet

Hvert år sit projekt i haven – i år har det været etablering af en havedam med guldfisk og åkander. Stor var glæden, da familien kom hjem fra byggemarkedet med plastik, pumpe og en pose fuld af guldfisk – og desto større var sorgen, da vi nogle dage senere måtte erkende, at vi… ikke kunne holde på vandet.

Det er meget bøvlet af fange 20 guldfisk op fra en plumret havedam, skifte plastikken og hælde nyt vand i – det tager en hel weekend!

Emnet for denne klumme er slet ikke så morsom, som min havebassin-anekdote. Rigtig mange mennesker døjer med problemer med at holde på vandet. Inkontinens (ufrivillig vandladning) er en folkesygdom, som mange lider med i stilhed. Og meget kan faktisk gøres.

Min patient i dette fiktive eksempel er en kvinde i 50’erne. Hun har i flere år haft problemer med inkontinens, men har ikke søgt læge før nu. Og den håndtering deler hun med mange. Inkontinens er et problem – i vekslende grader naturligvis – for flere hundredetusinde danskere, men ikke desto mindre en sjælden fugl i min konsultation. Mange tror formentligt, at der ikke er nogen effektiv behandling, og så er problemet nok også stadig lidt tabu at tale om.

“Hver gang jeg nyser, hoster eller løfter en kaffekop, så kommer der lidt urin i bukserne. Jeg er nødt til at gå med bind hver dag. Men allermest generende for mig er, at jeg pludselig skal løbe, og jeg mener løbe, af sted til toilettet – ellers går det galt”. Hun griner lidt anstrengt og føler sig tydeligt lidt beklemt ved at drøfte problemet.

Tisseregnskab

Patientens problem er en blanding af det, der kaldes stress- og urge-inkontinens. Stress-inkontinens er de små dryp, der kommer, hver gang bugpressen bruges (dvs. netop host og nys), og urge-inkontinens (som “urgent”, engelsk for “haster”) er den pludselige og helt uopsættelige trang til at tisse. Her og nu skal det være, med krydsede ben hen til toilettet.

“Undersøgelser er nødvendige”, siger jeg. “Men jeg tror bestemt, vi kan gøre noget ved det”.

“Undersøgelsesprogrammet omfatter bl.a. et såkaldt vandladningsskema. På skemaet skriver man ind- og udgifter – ligesom et husholdningsregnskab – her er det blot væske, der drikkes, og urin, der tisses, der føres på”.

De to typer ufrivillig vandladning behandles forskelligt. Årsagen til stress-inkontinens er oftest en slap bækkenbund – disponerende hertil er f.eks. børnefødsler – og derfor behandles tilstanden med træning af bækkenbunden. Det er effektivt, hvis træningen følges, og hvis den fortsættes. Symptomet urge-inkontinens er forårsaget af, at blæren pludselig trækker sig sammen og sender impulser til hjernen om, at “nu skal der tisses”. Behandlingen er ofte medicin og ofte i kombination med øvelser.

Tid til øvelser

Jeg henviser gerne til en fysioterapeut, der har speciale i bækkenbundstræning. Det er en behandling, der kræver tid og motivation, men så er resultatet ofte ganske godt. Den fysioterapeut jeg oftest arbejder sammen med, har fortalt mig, at hun tit finder en sammenhæng mellem inkontinens og smerter i ryg og bækken. Ikke ulogisk, men tit et overset symptom.

“Helt fantastisk”, siger min patient efter nogle måneders træning og medicin.

“Nu kan jeg næsten selv styre, hvornår jeg skal på toilettet, og jeg kan både løfte barnebarnet og hoste uden at tisse.”

Så godt går det naturligvis ikke altid, men ganske ofte kan problemet lindres en del ved behandling. Hvis dette er dit problem, så tal med din læge.