Glem alt om quickfix mod forkølelse og influenza

Rå hvidløg, vinterbadning og vitaminpiller med ekstra C-vitamin i. Det skorter ikke på gode råd mod efterårets forkølelser og infektioner. Sandheden er, at få af rådene har effekt, siger ekspert. I stedet er sund livsstil den bedste måde at forebygge på.

Kortere dage, lavere temperaturer og træer uden blade på. Ingen tvivl om, at efteråret har ramt os. Og med den årstid også perioden, hvor forkølelser, influenza og andre luftvejsinfektioner i stigende grad truer med at lægge danskerne ned. Derfor gælder det netop nu om at have et godt immunforsvar, så man kan smyge sig uden om den værste feber, løbende næser og kradsen i halsen.

Menneskets immunforsvar er den del af vores organisme, der blandt andet er i stand til at bekæmpe udefrakommende infektioner, og så er det tillige et selvregulerende system. Det fortæller Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

– Det gælder om at have et immunsystem i balance. Det vil sige, at det helst ikke skal overreagere på alt udefrakommende – sådan som for eksempel pollenallergikere oplever det. Men omvendt skal det heller ikke undlade at reagere, når der kommer noget udefra, som bør nedkæmpes, forklarer han.

Det er rart at drikke varm te

Såvel genetik som miljø spiller ind på immunsystemet. Et langt stykke hen ad vejen har man således ikke selv indflydelse på, hvor godt et immunsystem man har. Det betyder også, at man ikke lige i en rask håndvending kan forbedre sit eget immunsystem, og der er heller ingen videnskabelige beviser for mange af de råd, de fleste af os har hørt, skulle kunne forhindre forkølelser eller stoppe en influenza i opløbet.

– Alle de her husgeråd som for eksempel at indtage ekstra C-vitamin for at undgå forkølelse eller influenza og for at booste sit immunsystem, det har så godt som ingen effekt, uanset om det drejer sig om at forebygge eller helbrede. Det betyder dog ikke, at man ikke kan gøre noget for at lindre og dulme, når først man er blevet syg.

– Det kan for eksempel være rart for nogle at drikke varm te, når man er forkølet og har ondt i halsen. Og synes man det, skal man gøre det. Men i forhold til, at sygdommen skulle forsvinde hurtigere, har det ingen effekt, siger Allan Randrup Thomsen.

Forkølelse skal forebygges

Vil man optimere sit immunsystem, så der er en chance for, at man bedre kan modstå efterårets forkølelser og virusser, skal man derimod tænke langsigtet. Det handler ifølge Allan Randrup Thomsen således om overordnet at have en sund livsstil.

– Vi skal spise sundt, så vi får de byggesten, der skal til for at føde vores krop, og så skal vi sørge for at få ordentlig søvn. Tillige bør vi undgå vedvarende stress, som, vi ved, kan påvirke immunforsvaret negativt. Noget tyder også på, at man ved at dyrke motion kan påvirke immunforsvaret i moderat grad.

– Og hvis man endelig skal gøre noget i forhold til vitaminer, så skal man snakke med sin læge om, hvorvidt man måske ligger for lavt i D-vitamin. Især om vinteren kan nogle af os være i underskud for dette vitamin, som er vigtigt for immunforsvaret, siger han.

Selvom udtrykkene bruges i flæng, er der forskel på, om man rammes af forkølelse, influenza eller en gang halsbetændelse. Smittemåden er nogenlunde den samme, og alle udløser de en form for betændelse. Men tilstandene viser sig på forskellige måder.

Hvor en forkølelsesvirus primært gror i næsedel og mundhule, giver influenzaen oftere symptomer længere nede i luftvejene. Desuden er de færreste voksne ramt af feber ved en almindelig forkølelse, hvorimod en influenza kan forårsage relativt høje temperaturer.

En influenza starter også ofte meget pludseligt med kulderystelser og smerter i muskler og led. Og så kan forkølelse sagtens være helt fraværende eller i hvert fald mindre udtalt ved en influenza.

Halsbetændelse er en anden af de plager, som kan ramme, og her påpeger Allan Randrup Thomsen, at de fleste halsbetændelser ikke kan behandles medicinsk, men skal gå over af sig selv.

– Det er vigtigt at slå fast, at to tredjedele af alle halsbetændelser skyldes virus og ikke bakterier. Det betyder, at det ikke nytter at få udskrevet penicillin eller antibiotika hos lægen, idet disse kun virker mod halsbetændelser forårsaget af bakterier, siger han.

Det er oftere i årets mørkeste måneder, at mange af os rammes af diverse virusser og må krybe hel- eller halvsløje under dynen. Det er derfor også nærliggende at antage, at det er de lavere temperaturer, der er med til at gøre os syge. Men sådan forholder det sig imidlertid ikke helt.

– Alle de her sygdomme er infektioner. Så hvis du sad på indlandsisen helt alene, ville du i princippet ikke blive ramt, selvom det var koldt, og du havde for lidt tøj på, siger Allan Randrup Thomsen.

Når det alligevel ind imellem sker, at en forkølelse bryder ud i kølvandet på, at man har gået og frosset, kan der være en god forklaring på det. Kulde kan således forårsage, at slimhindernes immunforsvar svækkes, og går man samtidig med en virus i kroppen, kan der følge en forkølelse.

Vi smitter hinanden indenfor

Formentlig er der helt andre årsager til, at det netop er i efteråret og om vinteren, at så mange bukker under for diverse sygdomme.

– I vinterhalvåret opholder vi os mere indenfor, og så er det lettere at smitte hinanden. Vi kører for eksempel også mere med offentlige transportmidler, hvor vi står tæt, om vinteren. Og så er det også sådan, at lave temperaturer gør, at virus lettere overføres fra en person til en anden, siger Allan Randrup Thomsen.

Vi kan selv gøre vores til, at smitte med forkølelse og influenza begrænses. Og recepten er forholdsvis enkel: Man skal blive hjemme fra arbejde, så længe man er syg, så man ikke giver sygdommen videre til kollegaerne.

– Vil man gøre noget godt, så skal man lade være at spille en af arbejdspladsens helte. Det er kun med til at fremme sygdom og brede smitte. Særligt i dag, hvor så mange sidder i storkontorer. Men man smitter også via de håndaftryk, man sætter på dørhåndtag, gelændere og tastaturer.

– Ud over god håndhygiejne, skal man derfor simpelthen blive hjemme mindst en dag ekstra, efter ens helbredstilstand er normaliseret, opfordrer Allan Randrup Thomsen.

I Danmark tilbydes influenzavaccine til mennesker med kronisk sygdom, gravide samt ældre mennesker over 65 år. Disse har et immunforsvar, der ofte er svagere end resten af befolkningens. Tilhører man disse grupper, kan det være en god idé at takke ja til tilbuddet om en vaccine. Men man skal gøre det af de rette grunde.

– Influenza kan forårsage døden hos en lille procentdel i de her grupper. Derfor skal de lade sig vaccinere – så vaccinen kan tage toppen af de få alvorlige symptomer, Derimod skal man ikke takke ja til vaccinen for at undgå at blive syg, for vi kan se igennem målinger, at der ikke opstår væsentlig færre luftvejsinfektioner i de grupper, der vaccineres.

– Og en influenzavaccines effekt svinger fra 10 til 60 procent fra år til år, fordi virus hele tiden ændrer sig, siger Allan Randrup Thomsen og pointerer, at der stadig er brug for mere forskning på området.

– Immunforsvaret bliver dårligere, jo ældre man bliver. Og det er faktisk sådan, at hvis man sammenligner effekten af influenzavaccinen hos henholdsvis ældre og yngre, så virker den dårligere på ældre. Det er uhensigtsmæssigt, og der arbejdes på at skabe noget, der virker bedre for dem, siger han.