God hygiejne stopper smitte

Vask hænder. Kog vandet. Kom af med affald på en forsvarlig måde. I Danmark er det blevet helt almindeligt i løbet af de seneste 200 hundrede år, men i Tanzania er et dansk sundhedsprojekt med netop disse råd med til at stoppe kolera, tyfus og diarré langs Tanganyikasøens bred.

En kvinde sidder ved søbredden og skyller ris. Igen og igen fylder hun sin balje med søvand, rører rundt i risene, hælder vandet fra og begynder forfra igen. Et stykke derfra har en kvinde fyldt en spand med søvand. Hun løfter spanden op på hovedet og bærer det hjem til hytten. Længere ude i vandet står en tredje kvinde og vasker tøj.

Vi befinder os i Den Demokratiske Republik Congo ved Tanganyikasøen. Søen er halvanden kilometer dyb og på størrelse med Jylland.

Hvert femte barn dør

Her i landsbyen Kansenge drikker befolkningen det samme vand, som de bader, laver mad, vasker tøj og sågar besørger i. Og derfor florerer sygdomme som kolera, tyfus og diarré. Ikke underligt at børnedødeligheden er stor. En undersøgelse har vist, at hvert femte levendefødte barn i området ikke når at opleve sin fem års fødselsdag. Derfor er Brødremenighedens Danske Mission i fuld gang med et storstilet sundhedsprojekt i 12 landsbyer på søens Congoside.

På den anden side af søen, i Tanzania, er kolera stort set udryddet efter, at Brødremenigheden i syv år har undervist de voksne, vaccineret børnene og dannet sundhedskomitéer i 34 landsbyer. De fleste landsbyer har oprettet sundhedsklinikker. De øvrige har gennem projektet fået adgang til små bådambulancer, så syge og fødende kan transporteres til kyndig behandling under hygiejniske forhold.

Men undervisning er det vigtigste. Hygiejnen kommer først. Man kan ikke drikke det samme vand, som man bader i, vasker op i og besørger i.

Affaldet flyder alle vegne

– Det springer i øjnene, at befolkningen går ned til søen for at hente vand hver dag og ofte smider affaldet fra sig, hvor de nu går og står. I regntiden skyller affaldet ned i søen, som er folkets primære vandkilde, fortæller Eva og Jonas Diemer, der er udsendt til Østafrika for at rådgive sundhedsprojektets dygtige lokale medarbejdere.

Men også i tørketiden er affaldet et problem.

– Affaldet ligger og tiltrækker fluer og andre insekter, der kan bære sygdomme rundt. De flyver for eksempel fra toiletterne, der for de flestes vedkommende blot består af et skur med et hul i jorden, hen og sætter sig på maden, som for øvrigt ikke er dækket til, fortæller Eva Diemer, der er uddannet jordemoder.

– Vi er nødt til at undervise dem. Så enkelt er det. Forklare dem, at de er nødt til at grave dybe huller til affaldet og brænde det af. Fortælle dem, at de gerne må hente vand i søen til bad, vask og opvask, men at de ikke må vaske nede i selve søen.

Jonas supplerer:

– Vi etablerer brønde med vandpumper i landsbyerne – og opretter vand- og sundhedskomitéer, der dels skal vedligeholde brønden og dels undervise befolkningen i hygiejne. De skal huske at koge vandet eller bruge vandrensningstabletter, hvis de er nødt til at bruge vand fra søen, fortæller Jonas og oplyser, at sundhedskomiteerne typisk består af en traditionel jordemor, en traditionel healer, en religiøs leder, en skolelærer og landsbyens formand samt et par frivillige sundhedsarbejdere.

Hygiejne på skoleskemaet

I landsbyen Ninde møder vi en sundhedskomité, der stolt fremviser landsbyens nye brønd.

– Det er første gang befolkningen har set en brønd med vandpumpe, fortæller Naseen Kamsatu, der er regeringens sundhedskonsulent i regionen.

– Sundhedsprojektet hjælper befolkningen mere end myndighedernes projekter gør. For befolkningen involveres, og det lærer de af, tilføjer han.

– Sundhedsprojektet gavner ikke blot vores landsby men også nabolandsbyerne, fortæller Nindes borgmester Aron Silanga.

– Befolkningen får rent drikkevand, og bliver de syge, får de hurtigt hjælp på klinikken. Og vores børn får undervisning i hygiejne i skolen.

Sundhedsprojektets tanzaniske leder Respice Mbalu forklarer, at man har indført obligatorisk hygiejneundervisning allerede fra første klasse for at sikre befolkningens sundhedstilstand i fremtiden.

– Børnene er utroligt understimulerede, og derfor stimler hundredevis af børn sammen på søbredden, når vi kommer på besøg, fortæller Jonas Diemer.

Han udnytter situationen og lærer børnene taktfaste råb og sange om at vaske hænder, børste tænder og så videre. Ind imellem udlover han en konkurrence i børnenes viden om sundhed og hygiejne. Præmierne består af tandbørster eller vandrensningstabletter.

Håndvask efter toiletbesøg

På vej tilbage til søbredden går vi forbi en toiletbygning, hvor toiletterne er indrettet med et enkelt men sindrigt system. Hvor toiletter før blot bestod af et hul lige ned i jorden, har man nu indført såkaldt ”local flush”, hvor man med søvand skyller ud i et cementrør, der fører affaldet skråt ud i en septiktank uden for toiletbygningen. Et net hindrer fluerne i komme op og sprede smitte.

Projektleder Respice Mbalu fortæller, at uvidenheden er stor mange steder – og nævner et eksempel:

– Før projektet vaskede folk hænder i den samme skål vand, inden de skulle spise. Vandet blev mere og mere beskidt. Faderen vaskede som familiens overhoved sine hænder først – og efterlod det beskidte vand til børnene, som så fik alle hans bakterier overført. Faderen kom måske fuld fra drikkelaget, hvor han havde hilst på andre fulde mænd, som måske ikke havde vasket hænder efter toiletbesøg. De bragte stor skade til deres familier, og børnene fik diarre, tyfus og kolera. Dengang var det 98 procent af befolkningen, der levede på denne måde. Praktisk talt ingen vaskede hænder efter toiletbesøg.

Sådan er det ikke i dag – på Tanzania-siden af søen i hvert fald. Men på Congosiden er der stadig meget at ønske.

– Der er stadig 20 procent, der mangler et toilet. Når hver femte går et andet sted hen og forretter sin nødtørft, bliver det jo til meget. Enten de går ud i skoven, ned til floden eller ud i søen, fortæller Eva Diemer.

Men sundhedsprojektet fortsætter ufortrødent. Målet er at nå ud til alle landsbyer rundt om søen. Befolkningen skal først og fremmest vide noget om hygiejne, så de kan bremse sygdom og dødelighed. Dernæst skal der etableres brønde, toiletter, klinikker og skaffes flere ambulancebåde. Et arbejde som ser ud til at lykkes takket være Eva og Jonas Diemer og projektleder Respice Mbalu og hans medarbejderes indsats.

Fakta

Sundhedsprojektet støttes af Danidamidler gennem Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling.