Ja, du læste rigtigt.
Glem dyre kosttilskud, fancy superfood og avancerede ritualer et øjeblik og se din tandbørste med nye øjne. En god mundhygiejne med daglig grundig tandbørstning har nemlig afgørende betydning for vores generelle helbred – ifølge videnskaben.
Som tandplejer gennem mange år, er jeg ikke forbavset, men nu har vi efterhånden også rigtig mange videnskabelige studier og litteratur, der viser og beskriver sammenhænge mellem infektioner i tandkødet og sygdomme andre steder i kroppen. Nogle af de sygdomme, som vekselvirker med og påvirkes af tandsygdom, er diabetes, gigt, hjerte-kar-, luftvejs- og nyresygdomme og demenssygdomme.
Præcis hvordan sygdom i tandkødet og en lang række kroniske sygdomme spiller sammen, er noget af det, som forskerne stadig undersøger. Helt aktuelt er der f.eks. et dansk studie i gang ved Københavns Universitet, som har til formål at undersøge, hvordan behandling af tandkødssygdommen parodontitis kan hjælpe patienter med leddegigt.
Læs også: Mundskyl hjælper på dårlig ånde! – fup eller fakta?
Biohacking er en ny trend, hvor det handler om at forbedre sin egen biologi og de biologiske processer i kroppen, og det er faktisk det, vi gør, når vi børster vores tænder dagligt.
Tandbørstning og mundhygiejne handler om at sikre balance mellem de bakterier og mikroorganismer, som lever i vores mundhule. I faglige kredse taler vi om det orale mikrobiom, som kan beskrives som det økosystem, der findes i vores mund. Hvis dette økosystem påvirkes negativ, kan det få konsekvenser for vores tandsundhed og altså også for sygdomme andre steder i kroppen. Det sker f.eks., hvis madrester og bakterier ikke fjernes dagligt, eller hvis vi mangler spyt til at ”skylle” tænderne rene. Mundtørhed kan f.eks. forårsages af medicin. Rygning og et stort forbrug af sukker og syrlige drikke påvirker også vores orale mikrobiom negativt.
Læs også: Tænderne hører med til behandling af diabetes
På tænder, tandkød og mundens slimhinder lever mere end 700 forskellige bakterietyper, som kan blive til millioner af bakterier. Bakterierne hjælper os med at fordøje vores mad og er vigtige for hele vores organisme, men vi er nødt til at have en god mundhygiejne, så de sygdomsfremkaldende bakterier ikke bliver for mange og giver huller i tænder, tandkødsbetændelse og tandkødssygdommen parodontitis. Det er netop en bakterie forbundet med parodontitis (Porphyromonas gingivalis), der er meget i søgelyset i forhold til påvirkning af sygdomme andre steder i kroppen. I studier har man fundet tegn på, at denne bakterie har spredt sig fra tandkødslommerne til andre steder i kroppen via blodbanen. I prøver fra hjernevæv fra mennesker med Alzheimers sygdom fandt forskere spor fra parodontitis-bakterien, og en hypotese er, at tandkødssygdommen i en eller anden grad også kan spille en negativ rolle ved udvikling af demens.
Parodontitis, der begynder med blødende tandkød, er mest udbredt blandt 40- til 50-årige. Det anslås, at 40 pct. af alle over 40 år lider af parodontitis. Ifølge sundhed.dk har 4-5 af 10 personer parodontitis i en eller anden grad, og parodontitis er den hyppigste årsag til, at man taber tænder efter 40 års alderen.
Parodontitis er den hyppigst forekommende kroniske og inflammatoriske lidelse i de industrialiserede lande.
Læs også: Kan tandtråd også hjælpe hjertet?
Parodontitis kan man ikke selv få til at gå væk. Den skal behandles hos tandplejeren ved, at man får renset bakterierne op af hver enkelt tandkødslomme og skrabet tandsten af overfladen på tændernes rødder. Hvis der er mistet knogle, kan denne ikke genskabes, men nedbrydning af knoglen kan stoppes med behandling, så der ikke mistes yderligere knogle.
På tandklinikken vil tandplejeren instruere i, hvordan man selv kan varetage den daglige mundhygiejne. Det er nemlig helt afgørende for en vellykket behandling, at den daglige mundhygiejne derhjemme er god. Det gælder også, hvis man har protese.
Få råd og vejledning hos din tandplejer eller på www.taenderne.dk