Det anbefales ofte at lade håret lufttørre for at skåne det mod fønvarme, slid og udtørring. Og det er jo sandt nok, at fønvarme aldrig kan gøre godt på et tyndt hårstrå. Især hvis samme hårstrå er langt og dermed har flere leveårs slid bag sig. Men hårbunden har i den grad et alsidigt mikrobiom, hvor bl.a. svampe helt naturligt indgår. I alles hårbund. Og svamp har det som bekendt rigtig dejligt i fugtige varme omgivelser, som dem, der er mellem våde hårstrå på en varm hårbund. Det kan forrykke balancen til u-fordel for en sund hårbund. Hvis du har langt hår og vil skåne spidserne mod udtørring, så føntør håret nærmest hårbunden og lad længderne lufttørre. Og husk at bruge en conditioner i længderne.
Nogle vælger at farve de grå hår, mens andre favner dem og lader dem overtage. Faktisk er det gået hen og er blevet trendy at være en ’cool silver girl’.
Den naturlige gråningsproces stiger med 10 til 20 procent for hvert tiår, og når vi er i 50’erne, vil halvdelen af os i en eller anden grad være grå i toppen. Alder er altså en faktor men genetik har også meget at skulle have sagt. I kombination med nogle kemiske processer, der ændrer sig over tid. Kost nævnes også som faktor. Og stress på flere niveauer. For eksempel nævnes, at stress-påvirkning af vores sympatiske nervesystem kan forårsage varige skader på pigmentdannende celler, og så mister håret jo sin farve.
Netop de pigmentdannende celler, melanocyterne, har påkaldt sig forskernes interesse i nye studier. Foreløbige resultater viser, at de stamceller, der skal lave nye pigmentceller, tilsyneladende bliver ’dovne’, så der ikke dannes nyt pigment, og dermed bliver hår gråt eller hvidt. Studiet, der er offentliggjort i det videnskabelige magasin Nature, er udført af et team fra New York University foreløbig på mus. Man har forhåbninger om, at studiet af disse stamceller måske kan føre til større forståelse for modermærkekræft og den autoimmune tilstand vitiligo, hvor huden mister pigment, samt til behandling af alopecia areata (pletskaldethed).
Børstning af hår er i det hele taget noget, der skal praktiseres med fornuft og indledende kamfrisering, men børstning af vådt hår er bare dumt. Den utrolig stærke struktur i hårstrået er midlertidigt nedbrudt, når det er vådt og keratinen svulmer op. Derfor er vådt hår mere udsat for at blive overstrakt og knække end tørt hår. Så friser håret, før du vasker det, og brug en bredtandet kam, som ikke river i eventuelle filterknuder. Friser fra spidserne og så gradvist op gennem håret, indtil kammen kan trækkes gennem hele håret uden at støde på noget, der filtrer. Starter du ved hårbunden og trækker til gennem filter, så er risikoen for, at håret knækker, stor.
Vælg en lakfjerner, der ikke er et spildt forsøg på neglepleje. At fjerne lak kræver et opløsningsmiddel som acetone eller acetonelugtende MEK (=Methyl Ethyl Ketone. Og nej opløsningsmidler er ikke ligefrem neglepleje, men det går hurtigt. Og så kan du skylle/vaske dine negle bagefter og smøre dem ind i al den pleje, de fortjener. Hvorimod du virkelig kan nå at få udtørret både negleplade og negleomgivelser, hvis du skal gnide og gnubbe med en lakfjerner, hvor opløsningsmidlet ikke kan komme til for godgørende ingredienser.
Men husk, at opløsningsmidler ikke skal indåndes og så vidt muligt undgås på huden.
Neglebånd er ikke bare noget irriterende hud, der somme tider breder sig. De er vigtige, for lige bagved dem er der levende celler. Så lad være med at bruge neglebåndsfjernere med opløsningsmidler og lad være med at hive og bide. Er der noget, der flosser, så klip det af med en lille hudtang. Lad i øvrigt også være med at rense negle, så du beskadiger den hinde, der sidder under neglens frie kant, for den passer også på, at der ikke kommer bakterier ind. Tro mig, det kan lave en rigtig grum infektion og måske blodforgiftning.
En god shampoo gør det ikke alene, vi nøjes jo heller ikke med at rense huden i ansigtet eller vaske os på kroppen. De fleste af os smører os ind bagefter. For at give huden fugt og fedt efter hudbehov. Og somme tider ofrer vi også noget, der kan hjælpe huden til at blive sin bedste udgave.
Men når vi ser på og tænker på hår, så ser vi bare de døde strå og tænker ikke så meget over, at de er resultatet af celleprocesser i hud. Hårløget med de levende celler, der producerer håret, stikker således ned i hudens levende lag og kost, stress, hormoner og mange andre livsstilsfaktorer påvirker også huden, håret gror fra. Vi får godt nok ikke rynker i hårbunden, men hvis huden ikke har det godt, så svækkes væksten, og man taber måske hår. Der er endelig kommet fokus på det, man kalder skinification of hair, som går ud på, at hårbundens hud skal plejes som vores hud i ansigtet og på kroppen.
Når lakken begynder at slides på neglespidsen eller sko/sandaler slider den på midten, så reparer i stedet for at fjerne og lægge ny. Er det bare spidserne kan man ofte nøjes med blot at lægge lidt lak, hvor der mangler, og ellers kan man bagefter stryge et nyt lag på hele neglen.
Det skåner neglen for den udtørring, der altid vil være i forbindelse med opløsningsmidlet i lakfjerneren.