Gode råd imod pollenallergi

Pollenallergi er den mest udbredte allergi. Flest er overfølsomme over for græs. Derefter kommer birk og som nummer tre bynke.

Når pollensæsonen raser, kan det være klogt at følge nedenstående gode råd:

  • Husk din medicin
  • Beskyt øjnene for pollen med et par solbriller – især når du cykler
  • Vask eller skyl dit hår før sengetid, så du ikke får pollen med i seng
  • I bilen: Hold soltag og vinduer lukket – og sæt ventilationen til recirkulation eller få installeret et pollenfilter
  • Der er færrest pollen i luften tidligt om morgenen og sent om aftenen

Til indendørs brug findes flere forskellige løsninger: luftrensere, pollennet til vinduerne og pollenfiltre til ventilation.

Mangel på allergi-læger

I 2020 vil der være 1,7 millioner allergikere og 400.000 astmatikere. Men på det tidspunkt er der måske ikke flere allergi-speciallæger tilbage …

Selvom allergi rammer et stigende antal mennesker, blev allergi-specialet nedlagt af Folketinget i 2002, og siden 2004 er der kun uddannet tre allergi-specialister i Danmark.

Som erstatning for specialisterne skulle de praktiserende læger og de private speciallæger opkvalificeres og overtage ansvaret for allergikerne. Men denne plan er ikke nået i mål – delvist fordi færre læger har taget allergi-efteruddannelsen, end man havde forventet, og delvist af indviklede tekniske årsager, som betyder, at den offentlige sygesikring begrænser, hvor mange allergipatienter den enkelte læge må betjene. Derfor er der landet over mange måneders ventetid på at komme til at se en allergispecialist.

Professor i lungemedicin og specialist i allergi Ronald Dahl advarede i januar imod den aktuelle udvikling, hvor de økonomisk pressede regioner afviser at lade speciallægerne tage imod flere allergi-patienter.

– Der burde være flere allergikere, der kom til hos speciallægerne, men folk giver jo op, sagde Ronald Dahl til Politiken.

Ny forskning har vist, at op imod en tredjedel af allergikerne ikke selv ved, at han eller hun har høfeber. Derfor er mange ikke i behandling, og det er problematisk, fordi det vides, at høfeber-patienter har kraftigt forhøjet risiko for at udvikle astma senere i livet.

Alternative metoder?

Det er ikke alle, der er tilfredse med effekten af de konventionelle metoder til behandling af høfeber og andre allergier hos den enkelte. Har du ingen glæde af de metoder, din læge kan anbefale, kan det være, at alternativ behandling er noget for dig. I sagens natur er der generelt ingen videnskabelig dokumentation og kliniske forsøg, som beviser effektiviteten af disse muligheder.

De alternative metoder, som flest patienter benytter, er:

  • Homøopatiske midler
    I en række vestlige lande, som f.eks. Tyskland, Holland, Australien og England er homøopati en anerkendt, alternativ behandlingsform, som er integreret i de nationale sundhedssystemer. Det anbefales at konsultere en homøopat, som kan stille en diagnose og anbefale et middel, men mange midler kan købes via internettet. Nogle af de udbredte midler imod allergi er Høron, Nazaleze og Sensistop.
  • Kinesiologi
    Kinesiologi går ud på, at behandleren finder frem til episoder i patientens liv, der gør én følsom over for eksempelvis pollen. Hændelserne bliver derefter neutraliseret, så hjernen ikke opfatter pollen som farlig. Mange husker, hvor stor effekt Anette Heick havde af denne metode i TV2-programmet Praxis for et par år siden.
  • Akupunktur
    Akupunktur har været benyttet imod allergier i hundredevis af år, og mange patienter rapporterer om god virkning af de små nåle imod flere forskellige typer allergi. WHO inkluderer astma på sin lister over lidelser, hvor akupunktur er særligt velegnet. Teknikken er udbredt over det meste af landet, så du kan let teste, om akupunktur kan hjælpe dig

Kilder: Dansk selskab for klassisk Homøopati, Danske Kinesiologer, Danske Akupunktører

4 gode råd hvis du vil prøve alternativ behandling:

  • Supplér i stedet for at erstatte
  • Tal med din læge
  • Stil krav til din behandler – og til behandlingen
  • Beslut på forhånd, hvor lang tid du vil bruge og hvad det må koste

Kilde: Astma-Allergi Danmark


Anafylaktisk chok

Ved nogle Type I-allergier er der risiko for at udvikle en voldsom overreaktion, der kaldes et anafylaktisk chok. Denne reaktion medfører diarré, faldende blodtryk, opkast og åndedrætsbesvær. Den kan i værste fald være livstruende.

Størst risiko for anafylaksi findes ved bi- eller hvepsestik, nogle typer penicillin, skaldyr og nødder (især jordnødder), mens der er en mindre risiko ved enkelte andre lægemidler og fødevarer/tilsætningsstoffer samt ved indånding af store mængder af et allergen som eksempelvis mug.

Et anafylaktisk chok behandles med en adrenalinjektion.

Allergi for insektstik er sjældent – men farligt

De danske skadestuer modtager årligt cirka 10.000 patienter, som er blevet stukket af en hveps eller en bi. Omkring en tiendedel af dem har behov for nærmere undersøgelser.

Men bi- og hvepsestik kan udløse en såkaldt anafylaktisk chok-reaktion, der i værste fald er livstruende. Ved det første stik lægges kimen til en allergi, og hvis man bliver stukket igen, risikerer man altså en meget voldsom reaktion. Der er ingen mulighed for at vide på forhånd, hvordan man vil reagere på sit andet hvepsestik. Men hvis man én gang har reageret anafylaktisk, vil man også gøre det næste gang. Denne gruppe patienter bærer derfor altid på en adrenalinsprøjte, som skal benyttes umiddelbart efter insektstikket.

Hvepse og biers gift er forskellig, så de danner ikke allergi for hinanden. Man skal stikkes af en hveps for at blive allergisk over for hvepse og af en bi for at blive allergisk over for bistik.

Årligt er der stadig et eller to dødsfald på grund af insektstik – vel at mærke stik af enten en hveps eller en bi. Myggestik fremkalder ikke allergiske reaktioner, kun en giftreaktion.

Vaccine imod græspollen

De seneste 15-20 år har speciallæger haft mulighed for at indstille hårdt ramte allergipatienter til en vaccination imod flere forskellige typer allergi – herunder græspollen, insektstik, dyrehår og husstøvmider. Vaccinationen fjerner fuldstændigt sympomerne hos nogle, og mange oplever færre symptomer og faldende medicinforbrug. Der er også nogle, som ikke har nogen effekt af vaccinationen.

Vaccinationsprocessen består af en serie injektioner cirka hver 6. uge i mindst 3 år. Injektionen skal hver gang foretages hos lægen, og lægen skal leve op til forskellige, skærpede krav, fordi der hele tiden er en – ganske vist minimal – risiko for anafylaktisk chok-reaktion.

For godt 6 år siden lancerede medicinalvirksomheden ALK vaccinationspillen Grazax imod græspollen-allergi. Vaccinationspillen skal tages hver dag i mindst 3 år, men der er ikke behov for lægeligt opsyn. Den har samme effekt som injektions-vaccinen. ALK og andre medicinal virksomheder forsker i lignende pille-vaccinationer imod såvel birkepollen som husstøvmide-allergi.

Læs også: