Godnat og sov dårligt

Hver 10. dansker har alvorlige søvnproblemer. 34-årige Rune Schønthaler har figureret i dén statistik i næsten halvandet år. Øverst på hans ønskeseddel står en god nats søvn.

Det er en sen lørdag aften på en villavej i Hillerød. Værelset med de skrå vægge er hjemligt og indbydende. Lyst trægulv. Hvidt sengetæppe. Blomster i vindueskarmen. Rune Schønthaler holder kroppen i ro, mens den ene elektrode efter den anden bliver sat fast. På benene. I tindingerne. På brystet. 16 elektroder, to vejrtrækningsbånd om mave og bryst, en pulsmåler og en såkaldt ilt-brille, som måler Runes vejrtrækning. Til slut en kyse, som skal holde alle ledningerne på plads. Rune er klar til en nat på den private søvnklinik, ScanSleep.

Spjæt ødelægger søvnen

Rune Schønthaler har altid sovet godt, men efter en sommerferie i 2014 begynder han at vågne om natten. Det udvikler sig hurtigt til, at han kun sover tre-fire timer, vågner og ikke kan falde i søvn igen. Sådan går der et par måneder, så kommer søvnen tilbage. Men eftervirkninger følger også med. Små spjæt i kroppen, lige når Rune er ved at falde i søvn.

– Det kan tage mig flere timer at falde i søvn. Hver gang jeg er ved at falde hen, så kommer der et spjæt. Det varierer fra uge til uge, og lige nu tager det mig en halv time at falde i søvn. Når jeg er overtræt eller på rejse, så sætter det endnu mere ind. Jeg har vænnet mig til det, men det går mig alligevel meget på, siger Rune Schønthaler.

Han sover som regel et par timer, vågner og sover uroligt resten af natten, hvor hans søvn bliver afbrudt fem-ti gange. Rune er blevet gennemtjekket, blandt andet af neurologer på Rigshospitalet, som konkluderer, at han ikke lider af epilepsi eller en anden sygdom, som kan behandles. Han har siden forsøgt med både hypnose og akupressur, men uden resultat. Derfor er han – med sin private sundhedsforsikring i hånden – indlogeret for en nat på ScanSleep. Forud for overnatningen ligger en samtale med ScanSleeps læge og med psykolog Torben Jager Petersen, som leder den private søvnklinik. Patienterne på søvnklinikken udredes med fokus på både fysiologiske og mentale årsager til søvnforstyrrelsen.

– Der findes i alt 84 diagnoser inden for søvnområdet og de lidelser, som vi hyppigst ser, er søvnapnø og søvnløshed, fortæller Torben Jager Petersen.

Han ser en stigning i antallet af henvendelser fra yngre mennesker, blandt dem teenagere, som har fået vendt op og ned på deres døgnrytme, fordi de er digitalt aktive til langt ud på natten.

Klokken er 23.17. Rune har taget sin egen hovedpude med og finder den frem. Med infrarødt lys er det lille kamera i loftet klar til at registrere Runes bevægelser natten igennem. Det er tid til at slukke lyset.

Diagnosen er klar

Rune får en urolig nat. Elektroderne på hans krop sender signaler til en computer, som opsamler data om hans puls, hjernebølger og vejrtrækning, og registrerer, at han falder i søvn kl. 23.49. Men kun omkring ét minut. Han falder først for alvor i søvn igen ved 2-tiden og sover tre-fire timer, før han igen vågner og står op. Filerne med hans søvn-data bliver sendt til analyse i USA og et par dage senere får Rune svar: Han har lidelsen ”hypnic jerks,” som er kendetegnet ved en række ufrivillige spjæt under indsovning. Man ved ikke, hvad der udløser spjættene, men lidelsen opstår som regel efter en periode med søvnbesvær. Der findes ingen behandling og Runes forløb hos ScanSleep er nu afsluttet. Han glæder sig først og fremmest over, at lidelsen er ufarlig, og at den kan blive mildere eller forsvinde helt, ligeså pludseligt som den er kommet.

Hjælp til bedre søvn

Hvis du har svært ved at falde i søvn, ofte vågner i løbet af natten, får for få timers søvn eller slås med andre former for søvnforstyrrelser, så er der hjælp at hente, både i offentligt og i privat regi. Mange af landets sygehuse har søvnklinikker, som hjælper patienter, der lider af søvn-apnø, søvnbesvær og narkolepsi. Søvnapnø vil sige, at vejrtrækningen ophører i kortere eller længere tid under søvn, mens narkolepsi er en søvnforstyrrelse, som betyder pludselig og overdreven træthed om dagen. Du kan henvises til en søvnklinik gennem egen læge, hospitalsafdeling eller speciallæge. Hvis dine søvnproblemer er forbigående og af lettere karakter, så findes der flere apps, som måske kan hjælpe. For eksempel app´en ”Sov godt”, som er gratis.

Dårlig søvn skader dit helbred

Hvis du sover dårligt nat efter nat, så går det ikke kun ud over velvære, hukommelse og reaktionsevne, men også dit helbred. Dårlig søvn øger risikoen for at udvikle overvægt, stress, type 2-diabetes og hjertekarsygdomme. Det fastslår Vidensråd for Forebyggelse i en omfattende rapport om danskernes søvn.

– Det er ikke farligt at sove dårligt i en kortere periode. Men hvis man flere måneder i træk sover dårligt eller får for lidt søvn, kan det få alvorlige konsekvenser for helbredet. Søvnmangel på sigt svækker immunforsvaret, således at man bliver mere modtagelig over for infektioner, ligesom man øger risikoen for at blive overvægtig eller få stress, forhøjet blodtryk, type 2-diabetes og hjertekarsygdomme, siger formand for arbejdsgruppen bag rapporten, Poul Jennum, professor og overlæge ved Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Rapporten viser, at 10 pct. af alle voksne danskere har været meget generet af søvnproblemer inden for de seneste to uger, mens 30 pct. har været lidt generet. Personer med skiftearbejde har flere søvnproblemer end personer med fast dagarbejde. Nogle undersøgelser tyder på, at fødevarer, der indeholder tryptofan (for eksempel mælk, banan og mandel,) kan forlænge søvnlængden med op til 20 minutter, og at melatonin, der findes i mælk, kan forbedre søvnrytmen.

8 gode søvn-råd:

1. Undgå koffein før sengetid.
2. Undgå alkohol før sengetid.
3. Undgå store mænger energi- og fedtrig kost før sengetid.
4. Sørg for at være fysisk aktiv i løbet af dagen.
5. Sørg for, at soveværelset er veltempereret. Den optimale værelsestemperatur ved søvn er for de fleste 18-21 grader.
6. Undgå støj over 30 decibel i soveværelset. Brug evt. ørepropper.
7. Undgå lys fra skærme (f.eks. computer, tablets og tv) før sengetid.
8. Sørg for, at soveværelset er mørkt. Brug evt. maske over øjnene.

Kilde: Rapporten ”Søvn og sundhed” fra Vidensråd for Forebyggelse, juni 2015