Gravide med diabetes

En konsekvens af den danske fedmeepidemi

Omkring 1.800 gravide danske kvinder får hvert år graviditetsdiabetes. Det er ca. to til tre pct. af alle gravide og en tendens, der desværre er stigende.

Når man spørger efter årsagen til, hvorfor flere og flere får graviditetsdiabetes, lyder det fra Per Ovesen, overlæge på Aarhus Universitetshospital, Skejby:

– Det stiger hvert år på grund af andelen af overvægtige kvinder i Danmark.

Han ser ikke blot, at fødselslæger og jordemødre kan gøre meget for gravide overvægtige. Faktisk mener han, at de kan være med til at vende fedmeepidemien i Danmark – men det kræver ressourcer.

Stigende tendens

Når det handler om graviditetsdiabetes, er Danmark ikke det land, der ligger højest på den dårlige liste i Europa, fordi man ser en endnu højere procentdel af overvægtige gravide i landene omkring Middelhavet. Kaster man blikket på USA, bliver tallene endnu højere. Her er en tredjedel af kvinder, der føder, svært overvægtige og har et BMI på over 30. I Danmark har 13-15 pct. af kvinder, der føder, et BMI på over 30, og det er alt for mange, mener Per Ovesen, som peger på den konsekvens, det har – også når kvinderne har født.

– Hos 90 pct. forsvinder sukkersygen, når de har født. Men det er en løftet pegefinger om, at du kan få type 2-diabetes senere i livet. Det viser sig, at 40 pct. af danske kvinder, der har haft graviditetsdiabetes, får det senere i livet, siger Per Ovesen.

Nogle af dem har allerede type 2-diabetes, når de bliver gravide, men har ikke fået det konstateret. Andre ville have fået det senere – på grund af overvægten. Men hvorfor er det, at man får graviditetsdiabetes?

Kroppens smarte logistiksystem

Når vi spiser, skal vi have transporteret energi i form af sukker (glukose) fra maden gennem blodbanerne og ind i cellerne. De allerfleste af vores celler bruger sukker som brændstof, som vi skal bruge for eksempelvis at kunne bevæge os. Vores egen naturlige insulin, som er et hormon, varetager denne transportopgave ved at tage fat i sukkeret og bringe det ind i cellerne. Bruger vi ikke energien, bliver det lagt på lager. Enten i form af sukkerdepoter eller fedt, som vi så forbrænder ved eksempelvis at bevæge os.

Bliver transporten af sukkeret ikke fuldført, stiger blodsukkeret. Det opdager kroppen og øger produktionen af insulin. Som det gælder ved alle mulige andre transportopgaver, så skal mængden, der skal transporteres, svare til transportørens kapacitet. Modsvarer kroppens produktion af insulin ikke mængden af sukker, vi får gennem kosten, kommer alt sukkeret ikke ind i cellerne men bliver i stedet i blodbanerne. Vi får for lidt energi ind i cellerne, for højt blodsukker og diabetes.

Udfordringen er, at gravide kvinder har mange hormoner i bl.a. moderkagen. Hormonerne forstyrrer insulinet, så det ikke virker så godt, og kroppen skal derfor bruge mere insulin til transportopgaven. Kan en gravid kvinde ikke øge insulinproduktionen, udvikler hun graviditetsdiabetes. En anden udfordring er insulinresistens. Her producerer kroppen nok insulin og sender det ud i blodet, men vævets evne til at tage imod insulinet er nedsat. Så også her bliver sukkeret i blodet. Man ved, at vævets manglende evne til at tage imod insulin hænger nøje sammen med overvægt. Konsekvensen er derfor, at der er en øget risiko for at få forhøjet blodsukker og udvikle type 2-diabetes, når man er overvægtig.

Hvad er risikoen?

Har man graviditetsdiabetes eller insulinresistens får barnet mere mad. Det er derfor, at kvinder med graviditetsdiabetes får store børn. Derudover er der risiko for, at barnet bliver født med for lavt blodsukker.

– Fosteret kan lave alt det insulin, det skal være. Hvis det vælter ind med sukker gennem navlestrengen, og der ikke kommer mere sukker, når navlestrengen bliver klippet, så fortsætter barnet med at producere meget insulin og får derfor et alt for lavt blodsukker, hvilket som bekendt fører til, at man besvimer, siger Per Ovesen og fortsætter:

– Derfor findes der det, der hedder Early feading, hvor man giver barnet noget at spise, så det kan bruge insulinet i timerne efter fødslen.

Per Ovesen understreger kraftigt, at store børn i forbindelse med graviditetsdiabetes og insulinresistens ikke handler om gener men om for meget mad. Børnene bliver født som overvægtige og kimen er lagt til, at de bliver ved at være store resten af livet, og ofte bliver de endnu mere overvægtige end deres mødre.

– Og det, synes jeg faktisk, er det mest ulykkelige, siger Per Ovesen.

Fødselslæger og jordemødre kan bryde spiral

Lytter man til Per Ovesen, opdager man hurtigt, at der er tale om en ond spiral, hvor overvægtige kvinder får overvægtige børn, som får børn, der er overvægtige, som får børn, der er… Hans bud på den bedste behandling er:

– Kvalitet, kvantitet og frekvens. Hovedbehandling er en diæt med lødig mad, ikke for store mængder men små portioner fordelt ud over hele dagen.

Som jordemoder og diætist Annette Weisleder fremhæver Per Ovesen, at der bør være endnu større opmærksomhed på kost og i langt højere grad også fokus på, hvordan vi får gravide til at dyrke motion.

– Det betyder ikke, at gravide skal begynde at dyrke hård motion eller løbe langt. De skal bare ud at gå lidt og må gerne give den en lille smule gas, for en muskel, som arbejder, optager 80 gange mere end en muskel, der ikke arbejder, siger han – og tilføjer, at bliver man ved med at have for højt blodsukker, skal man have insulin, hvilket dog ikke skader barnet.

Skal vi have færre overvægtige gravide, skal vi ifølge Per Ovesen arbejde med, at de sætter realistiske mål, og at sundhedssystemet har ansvar for at hjælpe dem.

– Gravide er super motiverede over for det, der hjælper deres foster, men når de først har født, er de ikke helt så motiverede, fordi det kun handler om dem selv. Derfor er det vigtigt at følge op efter fødslen, og det er vigtigt, at barnets far også er med i forløbet, og at jordemødre og fødselslæger får mulighed for at bruge tiden på rådgivningen. Det har de ikke i dag, siger han og slutter af med bemærkningen:

– Får de det, tror jeg faktisk, at de kan være med til at vende fedmeepidemien i Danmark.