Når storken kommer med en baby – og en depression

Fødselsdepression rammer både mænd og kvinder, og størstedelen søger aldrig behandling. Vejen frem er åbenhed og mere viden om symptomer – både hos de nybagte forældre og sundhedsvæsenet.

En af de lykkeligste perioder i livet.

Det er den forestilling, de fleste af os har om tiden efter fødslen med det lille, nye barn. Men hver tiende gang er virkeligheden en anden.

En ud af ti nye mødre rammes af en fødselsdepression, mens det samme sker for lidt færre af de nye fædre. Begge køn er dårlige til at søge hjælp, og faktisk får to ud af tre kvinder aldrig behandlet depressionen. Det er der flere årsager til.

– Med mere viden og information får vi bedre muligheder for at opdage en fødselsdepression hos den nybagte forælder. Jeg oplever, at mange tror, at en fødselsdepression viser sig på en helt bestemt måde, og det gør den absolut ikke. Det er vigtigt at vide, at symptomerne giver et broget billede og er meget forskellige fra person til person, siger Poul Videbech, der er professor i psykiatri og overlæge på Psykiatrisk Hospital i Risskov, hvor han blandt andet behandler fødselsdepressioner.

– Jeg havde en kvinde i behandling, der sagde: ”Jeg kan jo ikke have en fødselsdepression, for jeg elsker jo mit barn”, fortæller Poul Videbech. Det er netop de fastlåste forestillinger, der skal nedbrydes og i stedet bygges på viden.

Den ulykkelige mor

En anden forestilling, som står i vejen for, at fødselsdeprimerede søger behandling, er idéen om den lykkelige mor.

Kvinder har født børn i tusindvis af år. Passet og plejet dem og været glade. Sådan er det let at tænke, når både omgivelserne og den nye mor forventer, at tiden efter fødslen er en af de lykkeligste i livet, og så bliver det svært at få sagt, hvis man ikke har det sådan.

– Som kvinde skal man gøre op med forestillingen om ’den lykkelige mor’, og omgivelsernes manglende forståelse for problemet. Familie og venner spørger, om kvinden ikke bare kan koncentrere sig om det dejlige barn eller tage sig sammen. Men det er jo netop det, hun ikke kan, når hun har en fødselsdepression, siger Poul Videbech, og tilføjer:

– At få et barn er en af de største psykiske omvæltninger i livet, og det er forbundet med mange praktiske opgaver. I den situation kræver det meget også at skulle være åben og fortælle, at man har det dårligt.

Nogle skammer sig endda og synes, at de er en dårlig mor og tænker, at ”den slags går man jo ikke til læge med”, siger Poul Videbech.

Men at fortælle sin læge eller sundhedsplejerske, hvordan det står til, er netop vigtigt for at komme hurtigt i gang med behandling, for jo hurtigere en behandling startes, jo nemmere forkortes depressionens varighed.

Forskelligt fra person til person

En af de vigtigste ting at vide om fødselsdepressioner er, at der ikke er en enkelt udløsende årsag til depressionen.

– For det meste er det flere faktorer, der forstærker hinanden i en negativ spiral. Særlig slemt er det fuldstændige kontroltab, som nogle oplever under og efter en fødsel. Kontroltabet kan føre til angst og udgør sammen med søvnmanglen en dårlig kombination, siger han.

Den nuværende forskning i hormonforandringer viser, at udsvingene i de kvindelige kønshormoner kun spiller en rolle for ganske få kvinders udvikling af fødselsdepression. Det handler om de en til to procent af alle kvinder, der har anlæg for en bipolar sygdom, som tidligere kaldtes maniodepressivitet, fortæller Poul Videbech.

En anden vigtig ting at vide om fødselsdepressioner er, at depressionens symptomer er forskellige i type og sværhedsgrad fra person til person. Desuden kan den starte på et hvilket som helst tidspunkt efter fødslen – nogle endda under graviditeten. Undersøgelser viser, at de fleste fødselsdepressioner opstår tre til fire måneder efter fødslen, men et mindretal ses inden for de første par uger. Dette mindretal er typisk sværere depressioner.

– Kun de sværeste depressioner kan hæmme barnets psykiske og motoriske udvikling. Men det er meget vigtigt at understrege, at hvis en anden person kan give barnet omsorg – det kan være en bedsteforælder nogle timer hver dag eller faderen – så skader selv en svær depression ikke barnet, siger Poul Videbech og tilføjer, at en god løsning er, at kvinden sygemelder sig, mens manden holder barsel og kan tage sig af barnet.

Fædre får også fødselsdepressioner

Fødselsdepressioner er ikke forbeholdt kvinder, men det er først siden midten af 00’erne, at man er begyndt at få øjnene op for det. Chefpsykolog Svend Aage Madsen fra Rigshospitalet, der er landets førende inden for fædreforskning, skønner, at kun omkring en fjerdedel af de op til 4.500 danske mænd, der årligt får en fødselsdepression, kommer i behandling.

– Den mandlige fødselsdepression viser sig først og fremmest ligesom den kvindelige. Personen er ked af det, græder og orker måske ikke at stå op. Derudover ser man hos mændene vrede, irritabilitet, misbrug og at de trækker sig fra deres nærmeste, siger Svend Aage Madsen.

Tendensen til at trække sig gælder også behandling, og derfor er en af de største udfordringer at opspore mændene og kommunikere med dem.

– Fædre med fødselsdepressioner har dybest set brug for samme behandlingsform som mødrene, nemlig samtaleterapi. Hos fædrene er der en dobbelt smerte: Dels bekymrer de sig om deres symptomer, for eksempel vrede og irritabilitet, samt om, at de ikke kan danne en relation til barnet, dels kæmper de med deres egen indre tryghed og føler sig forladte – måske har de tanker om deres egen barndom, fortæller Svend Aage Madsen.

Sammen med 30 praktiserende læger i det indre København begynder Svend Aage Madsen dette efterår et screeningsprojekt, hvor vordende forældrepar allerede ved det såkaldte 2. graviditetsbesøg i 24. uge besvarer en række spørgsmål, der kan afsløre en begyndende fødselsdepression.

– Det er ærgerligt, hvis man kun fokuserer på efterfødselstiden, for nogle depressioner kan opdages tidligere, siger Svend Aage Madsen.

Screening finder depressionerne

Sundhedsstyrelsen anbefaler screening for fødselsdepression af alle kommende forældre, men det er op til den enkelte kommune, om den tilbyder det eller ej. Vælger kommunen at tilbyde screening, skal den samtidig sørge for et gratis behandlingstilbud.

Svend Aage Madsen anslår, at der på nuværende tidspunkt er mellem 20 og 30 danske kommuner med screeningstilbud.

Både han og Poul Videbech oplever, at især sundhedsplejerskerne er begyndt at interessere sig mere og mere for fødselsdepression, så de bliver bedre til at opdage den, når de besøger de nye forældre i hjemmet. Derudover er de to eksperter enige om, at både sundhedspersonale og medier kan være med til at udbrede kendskabet til fødselsdepression.

– Når man oplyser om graviditet og fødsler, har man mest valgt at skrive og sige de lykkelige ting, men det er vigtigt, at emnet fødselsdepression indgår, fordi det også kan være en del af det at blive forælder, siger Svend Aage Madsen.

Skriftlige kilder:

Madsen, Svend Aage og Tina Juhl: ”Mænd & fødselsdepressioner”, pjece fra Rigshospitalet.

Poul Videbechs hjemmeside om fødselsdepressioner: www.videbech.com/fdep