Green-a-Colada

Hvem gider drikke promiller, når man kan blive høj af ukrudt? Er du vild med den originale ‘Piña Colada’ og ingredienser som kokosmælk, ananas og mynte, vil du med sikkerhed elske denne nye og noget sundere version. Den smager – som den velkendte kusine – ubeskriveligt frisk og lækker. Mums!

Det skal du bruge:

• 2 cm ananas uden skræl

• 1 banan (frisk eller frosset)

• 1/2 dåse kokosmælk (200 ml)

• 15-20 mynteblade

• 1 håndfuld brændenælder

• 1 håndfuld frosset eller frisk spinat

• Tilsæt evt. olie og 1 tsk. Greens by High on Life

Sådan gør du:

Blend alle ingredienser og tilføj mere væske, hvis du ønsker en mere flydende konsistens.

High on Juice

Opskrifterne er fra Mads Bos bøger: High on Juice og Super Grønne Smoothies og Juicer. Oprindeligt er Mads Bo uddannet automekaniker, men siden har han med stort engagement og smittende livsglæde kastet sig over udbredelsen af friskpressede juicer, som han både udvikler opskrifter til og holder foredrag om. Bøgerne er udgivet af High on Life og koster henholdsvis 128 kroner og 148 kroner i vejledende udsalg.