To kolde fra kassen. Findes der noget mere forfriskende end en grøn og kølig juice eller smoothie? Denne drikkesmoothie er syrlig og har på grund af de to limefrugter en meget frisk smag. Udover at indeholde næringsstoffer, som vitamin B, C, K og betacaroten, er opskriften super basisk. Kombinationen er fantastisk til hår, hud og negle. Bestemt en velsmagende måde at få lidt mere grønt i hverdagen. Bon appetit.
• 1 agurk
• 2 lime uden skræl
• 1 håndfuld frosne spinatkugler
• 1/2 avokado uden skræl og sten
• 3 dl ris- eller mandelmælk
• Tilsæt evt. olie og 1 tsk. Greens by High on Life
Blend alle ingredienser og tilføj mere væske, hvis du ønsker en mere flydende konsistens.
High on Juice Opskrifterne er fra Mads Bos bøger: High on Juice og Super Grønne Smoothies og Juicer. Oprindeligt er Mads Bo uddannet automekaniker, men siden har han med stort engagement og smittende livsglæde kastet sig over udbredelsen af friskpressede juicer, som han både udvikler opskrifter til og holder foredrag om. Bøgerne er udgivet af High on Life og koster henholdsvis 128 kroner og 148 kroner i vejledende udsalg. |