Grøn omstilling i tarmen

De sundhedsfremmende bakterier i dine tarme elsker broccoli og gulerødder og omsætter dem til stoffer, der styrker dit helbred og forebygger kroniske folkesygdomme. Derfor – spis dig mæt og sund i alt grønt

En gulerod om dagen er langt fra nok. Spis hellere seks eller flere. Og hvorfor ikke snuppe en frisklavet smoothie som grøn morgenmad? Glem heller ikke at give den gas med broccoli, bønner og alt muligt andet i det grønne køkken til aftensmaden. Opfordringen kommer fra Oluf Borbye Pedersen, professor og forskningsleder ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet, en af verdens førende forskningspionerer inden for sundhedsfremmende tarmbakterier.

– Grøntsager og bær af enhver slags er tarmbakteriernes livret og stimulerer deres vækst og aktivitet. Det er til gavn for os, blandt andet fordi bakterierne kan nedbryde planternes fibre – som vores fordøjelse ikke selv kan nedbryde – og omsætte dem til stoffer som f.eks. smørsyre, der kan optages i vores blodbaner og nervesystem og fremme vores sundhed. Men tarmbakterierne er også i stand til at gøre plantemadens indhold af hundredvis af flavonoider og polyfenoler tilgængelige, så de fra tarmen kan opsuges i blodet, hvorfra de sendes rundt til alle kroppens celler. Disse stoffer kan bl.a. forebygge en række kroniske folkesygdomme, forklarer Oluf Borbye Pedersen og tilføjer:

– Derfor bør vi hver dag spise så mange grøntsager og bær som overhovedet muligt. Der er ingen øvre grænse.

Ifølge Oluf Borbye Pedersen er tarmbakterierne en afgørende del af den store indre ’kemifabrik’ i vores tarm, som vi kalder for mikrobiomet. Denne ’fabrik’ begyndte forskningsverdenen for alvor at interessere sig for sidst i nullerne, hvor bioteknologiske og bioinformatiske fremskridt gjorde forskerne i stand til at dykke ned i mikrobiomets univers af milliarder af bakterier, virus og svampe.

Ved hjælp af DNA-sekventering og andre avancerede analysemetoder fandt man frem til, at ubalance i tarmmikrobiomet kan være en medvirkende årsag til overvægt, anoreksi, tyktarmskræft, inflammatoriske tarmsygdomme – herunder Crohns sygdom – såvel som skizofreni, depression og autisme.

Positiv effekt på autisme

Eksempelvis har man helbredt eller fremprovokeret en bestemt form for autisme hos mus ved at ændre på tarmbakteriernes sammensætning. I forlængelse af det har man udført et forsøg med mennesker, hvor det gradvist lykkedes at dæmpe autistiske træk hos 18 børn og unge.

– Undervejs fik deltagerne tilført tarmbakterier fra raske donorer en gang om ugen i syv uger, og den oplevede positive effekt på symptomerne for autisme varede mindst to år, fortæller Oluf Borbye Pedersen og tilføjer:

– Der er udført en del undersøgelser med forskellige psykiske lidelser hos mennesket, hvor man sammenholder lidelsen med tarmmikrobiomet. Her har det vist sig, at der er forskel mellem raske personers og syge personers mikrobiom. Og når man overfører tarmbakterier fra psykisk syge mennesker til bakteriefrie mus, udvikler musene adfærdstræk, der minder om dem, som psykisk syge har.

Gå bare i gang med det grønne

Den nye viden om tarmmikrobiomet har medført et øget fokus på at forstå, hvordan samspillet mellem kost og tarmmikrober påvirker sundhed og sygdom, og hvordan man bevarer balancen i tarmmikrobiomet og aktivt kan påvirke det. Det er en langvarig proces, der kræver tålmodighed og masser af forskningspenge, påpeger Oluf Borbye Pedersen:

– Den dybdegående forskning i tarmens mikrobiom er kun omkring 15 år gammel, så vi er stadig i første fase. Der venter et ressourcetungt forsknings- og udviklingsarbejde, der kræver investeringer af milliarder af kroner, inden vi om måske 15 -20 år er nået frem til at kunne udvikle nye lægemidler til forebyggelse og behandling af nogle af de nævnte folkesygdomme

Men allerede nu peger forskningen i retning af, at en overvejende plantebaseret mad fremmer væksten af sundhedsfremmende bakterier i tarmen. Så i stedet for at vente på resultater i årtier kan vi lige så godt være gode ved os selv nu og her og spise overvejende grønt og varieret, sådan som de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen opfordrer til.

– Der er ikke grund til andet, fastslår Oluf Borbye Pedersen.

Oluf Borbye Pedersen anbefaler desuden, at man trækker i træningstøjet. Motion øger nemlig mangfoldigheden af gavnlige tarmbakterier, som kan omdanne mælkesyren, der udvikles i musklerne ved f.eks. løb og cykling, til propionsyre. Den kan kroppen bruge som energikilde til en øget præstationsevne.

Drop alkohol, smøger og fed mad

Og så bør man skære ned på indtaget af animalsk fedt, især fra okse-, svine- og lammekød. En meget fedtholdig mad kan nemlig gøre tarmvæggen utæt, fremme væksten af skadelige bakterier, der kan give inflammation (steril betændelse) i tarmvæggen, og øge risikoen for åreforkalkning og blodpropper. Industrielt fremstillet mad såsom færdigretter, junkfood og andre fødevarer med et højt indhold af sukker, salt og fedt fra dyr gør ikke mikrobiomet gavn, og det samme gælder rygning og alkohol. Især rusdrikkeri – indtag af fem eller flere genstande på kort tid – kan gøre tarmvæggen mere utæt og er under mistanke for at medvirke til udvikling af flere af de såkaldte autoimmune sygdomme, f.eks. nogle former for gigt.

– Her er det værd at bemærke, at der er tale om de samme typer af bakterier i tarmen. Hvis tarmbakterierne overvejende får grøn mad, opfører de sig som ’good guys’. Får de overvejende fedt- og sukkerholdig mad, skifter de til at være ’bad guys’. Med andre ord kan den samme bakterie være gavnlig eller skadelig, fordi den har potentialer til begge dele. Det er nemlig dig og mig, der bestemmer, hvad de skal producere af stoffer ud fra den mad, vi spiser og fodrer bakterierne med, påpeger Oluf Borbye Pedersen.

Grøn mad er klimavenlig

Men hvad så? Går der ikke år og dage, inden en ’grøn omstilling’ af kosten giver resultat? Nej, lyder det fra Oluf Borbye Pedersen:

– Forsøg har vist, at man på bare to døgn kan ændre tarmens mikrobiom alene ved at omlægge kosten fra primært kødbaseret til primært plantebaseret.

På den korte bane mærker man måske ikke den store forskel. Gevinsten venter på den lange bane, i form af at man med større sandsynlighed forebygger at blive ramt af kroniske sygdomme. Og husk at grøn mikrobiomvenlig mad også er klimavenlig mad.

Læs også: Hver femte har problemer med tarmen – men vi taler ikke om det