Til 4 personer
3-4 gulerødder (ca. 250 g)
1 stor fennikel (ca. 250 g)
1 rød peberfrugt (ca. 125 g)
5-6 stilke bredbladet persille
Marinade:
½ lille rødløg (ca. 25 g)
½ citron
1 spsk. olie
2 spsk. vand
salt, peber
Krydrede croutoner:
2 skiver mørkt rugbrød (ca. 100 g)
1-1½ tsk. stødt koriander
Gulerødderne skæres i meget tynde stave. Fennikel halveres, og rodstokken skæres fra. Resten snittes fint. Gulerødder og fennikel koges i letsaltet vand. Vandet skal koge, når grøntsagerne tilsættes, og de skal tages op af vandet og skylles med koldt vand efter 1 min. Peberfrugten skæres i strimler. Persillen hakkes.
Løget hakkes fint. Den halve citron presses.
Alle ingredienserne til marinaden blandes og hældes over grøntsagerne.
Rugbrødet skæres i meget små tern, der blandes med krydderi i en plastikpose. Croutonerne fordeles ud på en bageplade med bagepapir og ristes i ovnen ved 200° C i 12-14 min., til de er sprøde.
Grøntsagssalat med krydrede croutoner serveres som tilbehør til fisk, kylling eller kød f.eks. farsretter.
Energi 625 kJ | Kulhydrat 10 g | Fedt 4,5 g | Fuldkorn ca. 8 g