Grundlæggende energi: en god nats zzzøvn

Søvnkvalitet er blevet et væsentligt emne, når vi anskuer vores eget helbred. Søvn, kost og motion er treenigheden i bestræbelserne på et langt og sundt liv. Men hvad er en god søvn?

Ernæringseksperterne fortæller os, hvad vi bør spise. Læger og fysiologer fortæller os, hvor meget vi bør motionere. Sådan har det været i en årrække, og tiden med kosttrekanten og pausegymnastikken i Danmarks Radio er afløst af meget mere komplekse og krævende råd til vores sundhed. Det er ikke længere nok at spise meget fra bunden og mindre fra toppen, og to minutters daglig bevægelse ved Helle Gotved er ifølge eksperterne sjældent tilstrækkeligt.

Nu er turen kommet til søvnen. De fleste af os skal ifølge eksperterne sove mere, end vi gør. De fleste af os har brug for syv til otte timers nattesøvn, ganske få lidt mindre. Kroppen restituerer, mens vi sover. Særlige processer plejer vores hjerne, når vi er i  den dybe søvn. Derfor er god søvn ligeså vigtig som motion; hvis vi ikke får sovet nok, kan motion faktisk nedslide vores krop i stedet for at opbygge den.

Men alt for mange kan ikke leve op til de anbefalede syv til otte timers uafbrudt søvn. De sidste tyve års forskning på området tyder på, at mere end 15 pct. af den voksne befolkning har søvnproblemer af den ene eller den anden art. Men det er relativt få,  der er i behandling for problemerne, som for mange kan betyde nedsat livskvalitet. For lidt søvn kan betyde nedsat hukommelse og en lang række helbredsproblemer. Mange slår det måske hen med, at de tilhører gruppen af såkaldte B-mennesker. Selvom  de har tilbragt mere end syv timer i sengen, føler de sig stadig trætte og uoplagte, når vækkeuret ringer om morgenen.

Søvnapnø mere udbredt

Der kan der være mange årsager til dårlig søvnkvalitet. Faktisk mener forskere, at der findes op mod 100 forskellige søvnlidelser. Søvnapnø, hvor gentagne kvælningsanfald bringer den sovende ud af den dybe søvn og vækker hjernen, er mere og mere  udbredt.

Den øgede udbredelse kan naturligvis skyldes den øgede fokus, og at lægerne er blevet bedre til at diagnosticere den, men en del af forklaringen kan også findes i en større andel af overvægtige i befolkningen. Man behøver ikke være overvægtig for at lide af søvnapnø, men risikoen for at få lidelsen bliver større ved overvægt.

Det er passagen af luft igennem svælgets bløddele, der møder så meget modstand, at iltningen af blodet nedsættes. Det får hjertet til at sende en alarmbesked til hjernen, der reagerer ved at stimulere alle kroppens muskler, så de afslappede bløddele i  svælget også trækker sig sammen og sikrer frisk luftgennemstrømning. Den sovende vågner ved disse kvælningsanfald, men sjældent helt. Faktisk vil den pågældende kun opleve ganske få af disse anfald, men resultatet er en meget forringet søvnkvalitet.  Hvis man betragter et sovende menneske med søvnapnø, vil man se en pause på mellem ti og 50 sekunder i vejrtrækningen efterfulgt af en voldsom snorken.

Der er ingen tvivl om, at søvnapnø skal behandles. Ubehandlet søvnapnø er en stor belastning for hjerte-karsystemet. Der er en øget risiko for forhøjet blodtryk, og på længere sigt kan det forårsage en øget risiko for hjerneblødninger og blodpropper i hjertet.  Derudover kan den medfølgende træthed føre til ulykker både ved betjening af maskiner på arbejde og ved bilkørsel.

Hvis du har en mistanke om, at du lider af søvnapnø, skal du kontakte din læge. Han kan lave en henvisning til en ambulant undersøgelse enten i det offentlige system eller på en privat søvnmedicinsk klinik. Undersøgelsen er omfattet af den udvidede behandlingsgaranti, så hvis det offentlige ikke kan lave en såkaldt CardioRespiratorisk Monitorering (CRM-undersøgelse) indenfor én måned, har du krav på et tilbud i det private.

Hvad er god søvn?

Der er bestemt søvnlidelser, der bør behandles. Men vi skal også passe på, at jagten på den perfekte søvn ikke bliver en stressfaktor, der i sidste ende holder os vågne om natten. Antropologer med speciale i søvnmønstre peger på, at det er noget særligt for  den vestlige verden, at vi forventer otte timers sammenhængende søvn. Hvis vi er vågne en time midt på natten opfattes det automatisk som et sygdomstegn, selvom det som oftest blot er det biologiske ur, der spiller os et puds. Så ville det måske være  bedre at stå op og ordne opvasken end at vende og dreje sig, mens man næsten panisk forsøger at finde tilbage til søvnen.

Den canadiske søvnantropolog Carol M. Worthman fra Emory University i Atlanta undrer sig over sundhedsmyndighedernes karakteristik af den idelle søvn.

– Vi lever i vores del af verden i en tid, hvor vi på den ene side i stadig højere grad hylder søvnen som rygraden i et sundt, virksomt og moralsk rigtigt liv, men på den anden side har vi skabt en økonomi og en hverdag, der begrænser den enkeltes mulighed  for at få den, har Carol M. Worthman tidligere udtalt til dagbladet Information.

Hun mener, at søvnuregelmæssigheder alt for ofte sygeliggøres. Hvis man f.eks. i en stresstest svarer positivt på, om man har svært ved at falde i søvn eller vågner om natten, boner det altid ud i et negativt resultat i testen.

Sov, når behovet er der

I andre dele af verden sover man, når behovet er der. Man kan godt være vågen nogle gange i løbet af natten og foretage sig andre ting, men til gengæld tager man sig en lur eller to op af dagen, når behovet og muligheden er der. I Japan bruger man ofte  transporttid til at sove, og i østen er det meget almindeligt at se en forretningsmand tage en “powernap” i parken.

At sove, når behovet opstår, er ikke så fremmed en idé: Det er sådan spædbørn sover – og det er sådan, de fleste pattedyr sover. Det er noget særligt for mennesket i den vestlige verden, at vi vil koncentrere søvnen til om natten.

Samtidig har vi et arbejdsmarked og en samfundsmodel, der gør det sværere og sværere at opnå otte timers sammenhængende søvn. For hvis man først finder i seng klokken 22 eller 23 og skal op klokken 6, skal der ikke meget til, før målet om syv til otte  timers søvn ikke kan nås.

Roger Ekirch er forsker i blandt andet søvn ved Virginia Tech University. Han har studeret mere end 500 skrifter så langt tilbage som til Homer for at finde ud af, hvordan vi sov førhen. Han mener, at præmissen om de otte timers sammenhængende søvn først  er opstået med industrialiseringen og det elektriske lys. Før brugte vi i langt højere grad natten til en såkaldt segmenteret søvn. Man sov først dybt i tre timer mellem 21 og midnat, hvorefter man stod op, røg pibe, mediterede, havde sex, fik køerne i stald – eller hvad man ellers kunne få et par timer eller tre til at gå med. Midnatstimerne var forbundet med overtro, så det var bedst at være vågen, så man slap for dæmonen Maren, der ifølge overleveringen rider den sovende i netop de timer. Derefter sov man  igen til lige før daggry.

Ifølge Roger Ekirch har man ændret drastisk på vores søvnrytme i løbet af nogle få generationer. Derfor ser han det som problematisk, at vi sygeliggør nogle vågne timer om natten, når det måske blot er et oldgammelt, biologisk ur, der spiller det moderne  menneske et puds.