Gruppeterapi kan hjælpe, når du mister kontrollen over mad

Af: Jesper Møller

Foto: Shutterstock

En ny behandlingsform af spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning har vist lovende resultater.

Når ordet spiseforstyrrelser bliver nævnt, tænker mange på anoreksi eller bulimi og får billeder på nethinden af skelettynde anoretikere eller unge bulimi-lidende kvinder, der stikker en finger i halsen for at kaste den store mængde mad op, som de netop har spist.

Hvad de færreste ved, er dog, at der eksisterer en anden spiseforstyrrelse, der er væsentligt mere udbredt. Binge Eating Disorder (BED) er den internationale betegnelse på lidelsen, der på dansk kaldes for tvangsoverspisning.

Ifølge vicedirektør Sabine Elm Klinker fra Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) lider 40.000-50.000 danskere af tvangsoverspisning, hvilket er flere end anoreksi og bulimi tilsammen. Derudover kommer de mange, der har symptomer, der på sigt kan udvikle sig til tvangsoverspisning.

Tvangsoverspisning er kendetegnet ved, at man dagligt eller flere gange ugentligt får en voldsom trang til mad og derfor spiser store mængder uden at kunne stoppe. Man mister i større eller mindre grad kontrollen over sig selv og spiser, til man er ved at flække – eller man ikke har mere mad.

Ofte spiser de ramte ikke mere almindelig mad end de fleste andre, men til gengæld er deres overspisninger koncentreret omkring usunde ting som kager, chokolade, chips m.m. Har man først åbnet en plade chokolade, ryger hele indholdet ned, og åbner man en pose slik, stopper man ikke, før den er tom. Derfor er mange af dem, der lider af tvangsoverspisning, også overvægtige – en del i svær grad.

– Men selv om selve overspisningerne er fysiske, er BED en psykisk lidelse, der afstedkommer den ukontrollerbare trang til store mængder mad, forklarer socialrådgiver, psykoterapeut og behandlingsansvarlig Trine Svarrer fra LMS.

Læs også: Jeg havde mistet evnen til at mærke sult og mæthed

Ny diagnose

Verdenssundhedsorganisationen WHO godkendte i 2018 tvangsoverspisning som en officiel diagnose, og det er meningen, at behandlingen af den skal implementeres i det offentlige sundhedsvæsen fra 1. januar 2022.

Indtil da har Sundheds- og Ældreministeriet siden starten af 2019 afsat puljemidler til at behandle sygdommen, og her er flere aktører på banen – både offentlige og private.

I øjeblikket modtager syv behandlingssteder støtte til at behandle folk, der lider af tvangsoverspisning. En af de største aktører er LMS, der allerede i 2012-15 lavede et pilotprojekt om behandling af BED-ramte og derfor nu er i gang med sin anden behandlingsperiode.

LMS tilbyder BED-ramte deltagelse i et behandlingsforløb, der omfatter en række forskellige elementer så som gruppeterapi, diætist-vejledning, kostdagbog og mindfulness. Behandlingsforløbet varer seks-otte måneder, og undervejs mødes deltagerne hver eller hveranden uge.

I modsætning til, hvad mange tror, har LMS’ behandlingstilbud i første omgang ikke til formål at få deltagerne til at tabe sig, selv om mange af dem har et stort ønske om at gå ned i vægt.

– Vores fokus er at bekæmpe spiseforstyrrelsen og ikke overvægt. For kommer vi ikke selve spiseforstyrrelsen til livs, vil et eventuelt vægttab næsten altid blive mistet efterfølgende. Derfor er slankekure også bandlyst under behandlingen, da BED-ramte næsten altid tager det tabte på igen, og kuren derved fastholder spiseforstyrrelsen, forklarer Trine Svarrer, der er ansvarlig for behandlingen hos LMS.

Mekanisk spisning

En nøglefaktor i behandlingen er den såkaldte ”mekaniske spisning”. Den går kort sagt ud på, at man skal spise seks måltider om dagen fordelt på tre hovedmåltider og tre mellemmåltider. Det første måltid skal indtages senest en time efter, at man er stået op, og resten af dagen må der kun gå et par timer mellem hvert måltid.

Formålet er, at deltagerne i løbet af dagen ikke bliver så sultne, at kroppen inviteres til overspisninger.

– Hovedparten af vores deltagere har i årevis vænnet kroppen til et meget usundt spisemønster, hvor de i perioder spiser lidt for så senere at overspise. Mekanisk spisning skal vænne kroppen til en mere regelmæssig og sammensat fødeindtagelse, så overspisninger undgås, siger Trine Svarrer.

Mange af deltagerne oplever faktisk, at de tager på i starten af behandlingen på grund af de mange faste måltider, og fordi de stadig har deres overspisninger. Senere, når den mekaniske spisning har elimineret hovedparten af eller alle overspisninger, vil mange til gengæld opleve at tabe sig, fordi overspisningernes ofte kalorierige mad er erstattet af mere sund ”almindelig” mad.

Gruppeterapi

Behandlingen af tvangsoverspisninger tager hos LMS afsæt i gruppeterapi, hvor man i en gruppe bestående af to behandlere samt syv-otte deltagere deler erfaringer og udfordringer. Der er fokus på, hvad der har fået lidelsen til at opstå hos den enkelte deltager, og hvilke psykiske forhold, der fastholder deltagerne i sygdommen.

Ifølge vicedirektør Sabine Elm Klinker fra LMS døjer mange BED-ramte også med andre psykiske lidelser – for eksempel angst og depressioner, ligesom langt de fleste har lavt selvværd. Hos nogle har psykiske lidelser afstedkommet BED-lidelsen, mens det hos andre er foregået i den modsatte rækkefølge, hvor overspisningerne har forårsaget en depression eller anden psykisk lidelse.

Derfor kredser gruppeterapien meget om folks psykiske velvære.

– Når folk overspiser, skyldes det typisk tre forhold – uhensigtsmæssig spisning, vaner og psykiske forhold. Den mekaniske spisning eliminerer som regel de uhensigtsmæssige spisevaner, mens gruppeterapien bruges til at få italesat og afklaret de psykiske årsager, forklarer Trine Svarrer.

De psykiske udfordringer består som regel af tristhed, ensomhed, bekymring, sorg og savn, der kan være vanskelige at håndtere, og som dulmes med store mængder mad. Gruppeterapien har til formål at hjælpe deltagerne til at håndtere disse negative tanker på andre måder end ved at overspise.

Positiv evaluering

Halvvejs gennem det igangværende forløb har LMS og to af de øvrige behandlingssteder lavet en fælles evaluering på baggrund af tilbagemeldinger fra deltagere i afsluttede behandlingsforløb. Resultaterne er særdeles gode.

For at få lov til at komme med i et behandlingstilbud skal man lide af BED i et vist omfang. For eksempel skal man have et vist antal gennemsnitlige overspisninger.

De foreløbige tilbagemeldinger efter endt behandlingsforløb viser, at 86 procent af deltagerne har reduceret antallet af overspisninger så meget, at de ikke længere lever op til diagnose-kriterierne for BED. De er med andre ord blevet kureret for tvangsoverspisning eller har fået deres symptomer reduceret i meget væsentlig grad.

“Ved afslutningen af behandlingsforløbet havde 43 procent af deltagerne ikke haft en overspisning den seneste måned, og mange af dem er sluppet helt af med deres spiseforstyrrelse.”

At være fri af spiseforstyrrelsen betyder dog ikke, at man ikke kan få tilbagefald. Derfor opfordres deltagerne efter endt forløb til at fortsætte med den mekaniske spisning og fortsat at benytte de øvrige redskaber til at undgå overspisninger – for ikke atter at blive indfanget af tvangsoverspisningens ubehagelige fangarme.

Evalueringen viser også, at deltagernes velvære og energi er øget markant under behandlingen.

– Bare det at mødes i en gruppe og opdage, at man ikke er alene om at have de udfordringer med mad, som man har haft i mange år, er en enorm lettelse for mange, siger Trine Svarrer.

Hun peger også på den stigmatisering, som overvægtige ofte udsættes for.

– Mange normalvægtige samt folk i sundhedsvæsenet mener, at overvægtige er personer uden rygrad, der blot skal tage sig sammen for at tabe sig. Det giver et enormt hak i selvtilliden for de BED-ramte, når de gang på gang mislykkes med dette, siger Trine Svarrer og fortsætter:

– Derfor betyder det alverden for deltagernes selvtillid og trivsel at få at vide, at det ikke bare handler om manglende viljestyrke, men at de rent faktisk lider af en spiseforstyrrelse, som det er muligt at blive behandlet for.

Læs også: Vi lægger for meget vægt  på vægten

Behov for mere behandling

Selv om syv behandlingssteder aktuelt tilbyder behandling mod tvangsoverspisning, er det ifølge Sabine Elm Klinker langt fra nok.

– Når den igangværende behandlingspulje er opbrugt med udgangen af 2021, vil kun omkring 1000 af de anslåede 40.000-50.000 BED-ramte have fået behandling. Derfor er der fremadrettet behov for større fokus på sygdommen og øgede behandlingsmuligheder, siger vicedirektøren.

Hos LMS har man oplevet en stor interesse for at komme i BED-behandling. Desværre har man for længst måtte lukke for tilmeldingen, og ventelisterne er lange. LMS’ rådgivning kan dog stadig kontaktes gratis og anonymt.

Vidste du at …

… hvor anoreksi og bulimi for 90 procents vedkommende rammer kvinder, er tvangsoverspisning mere ligeligt fordelt kønnene imellem. LMS skønner, at 70 procent af de BED-ramte er kvinder og 30 procent mænd.

… tvangsoverspisning minder om diabetes 2 ved, at mange ikke er klar over, at de har denne lidelse. Mange BED-ramte tror således blot, at de spiser for meget.

… du kan læse mere om de syv steder, der i øjeblikket behandler BED-lidende på følgende link: www.lmsos.dk/spiseforstyrrelser/tvangsoverspisning-bed/behandling-bed.


Nyt om anoreksi og bulimi

I modsætning til tvangsoverspisning har der i mange år været behandlingstilbud mod spiseforstyrrelserne anoreksi og bulimi, og de har ikke ændret sigt væsentligt i de senere år.

Til gengæld er der andre interessante nyheder omkring de to sygdomme. Et nyere internationalt studie tyder for eksempel på, at gener og stofskifte har betydning for, at nogle mennesker udvikler anoreksi. Derfor opfordrer forskere til ikke blot at betragte anoreksi som en psykisk lidelse, men også som en stofskiftesygdom.

Et nyt studie tyder på, at overførsel af afføring – og dermed tarmbakterier – fra raske donorer kan hjælpe personer med anoreksi. Metoden kaldes ”Fecal Matter Transplantation” (FMT), og har før haft succes i behandling af farlige infektionssygdomme. Nu har den tilsyneladende også haft succes som led i behandling af anoreksi. Mange anorektikere har udviklet resistens over for vægtforøgelse, men ved at ændre bakterie-sammensætningen i tarmene kan det tilsyneladende afhjælpes.

Ny forskning viser, at personer med en spiseforstyrrelse har 6-7 gange større risiko for at udvikle skizofreni end personer, der ikke har en spiseforstyrrelse. Samtidig viser resultaterne overraskende, at familiemedlemmer til personer med en spiseforstyrrelse også har større risiko for skizofreni.

Kilde: LMS.