Gult i gult med sesamdressing

Friske majs anbefales til denne salat, men der kan selvfølgelig også anvendes majs fra dåse eller frost.

Det skal du bruge:

2 majskolber

250 g gule cherrytomater

1 moden avocado

2 hjertesalat

Dressing:

2 tsk mørk sesamolie

2 tsk honning

saft fra 1 lime

salt og peber

Sådan gør du:

Fjern blade og tråde fra majskolberne, og kog dem i letsaltet vand, ca. 10-12 minutter, lad dem køle af. Skær kernerne fra stokken, og kom dem i en skål. Halver cherrytomaterne, skær avocadoen ud i små tern, og riv eller skær hjertesalaten i strimler. Vend det hele godt sammen med majsen. Rør ingredienserne til dressingen sammen, og vend den rundt i salaten. Smag til med salt og peber.

SALATER fra The Food Club indeholder mere end 80 opskrifter på knasende sprøde og sunde salater, der er nemme at tilberede og lige til at stille på middagsbordet året rundt. Salaterne er opdelt efter råvarernes farve, der samtidig fortæller noget om, hvilke vitaminer, mineraler og andre sunde sager, der gemmer sig i de livgivende frugter og grøntsager.

Bogen er skrevet af Ditte Ingemann fra The Food Club, udgivet af Lindhardt og Ringhof og koster 299,95 kroner i vejledende udsalg.