Gynækologen: Lad ikke hedeturene styre dit liv

En kvinde, der styrter rundt i mødelokalet og svedende åbner vinduerne, kan ikke passe sit arbejde. Så er generne af overgangsalderen så voldsomme, at hun skal søge læge og blive behandlet.

Hvis overgangsalderen påvirker din dagligdag og dit arbejdsliv i urimelig grad, skal du se at komme til lægen!

Opfordringen kommer fra gynækolog Christine Felding, der dagligt behandler kvinder i klimakteriet på sin klinik i Rungsted. Men der er forskel på, hvilken type behandling hun anbefaler.
Det afhænger i høj grad af, hvor svære gener kvinderne har.

– Hvis generne er omfattende og går ud over livskvaliteten, er behandlingen hormontabletter. Er problemet udelukkende tørre slimhinder, kan patienten få lokal behandling i form af stikpiller eller en hormonring, forklarer Christine Felding, der ved lettere ubehag gerne anbefaler patienterne at forsøge med naturmedicin først.

– Jeg har ikke aktier i noget medicinalfirma.
På nogle kvinder virker naturmedicinen, og så er det jo godt. Hvis ikke, så er hormonbehandling effektiv.

Hormonbehandling til unge kvinder

Hanne Rolsted Jensen er journalist og forfatter til bogen Hedeturen, som fortæller om hendes egen voldsomme klimakterieperiode.
Allerede som 39-årig oplevede Hanne Jensen de første tegn på overgangsalder, og en test hos lægen stillede den overraskende diagnose.

– Jeg syntes, det var meget uretfærdigt, at overgangsalderen skulle ramme mig så tidligt, og jeg blev vred, fortæller Hanne, der i første omgang ikke anede ret meget om, hvad klimakteriet egentlig var for noget.

Hun og hendes læge var ikke i tvivl om, at hormonbehandling var det rigtige, blandt andet fordi hun var så ung.
På sigt kunne det, i sammenhæng med rygning og lav vægt, betyde risiko for knogleskørhed.

– Hormonerne hjalp næsten øjeblikkeligt på både hedeturene og den uregelmæssige menstruation, fortæller Hanne Rolsted Jensen.

De fleste gener i forbindelse med overgangsalderen skyldes den nedadgående produktion af østrogen. Det gælder blandt andet hedeture, blødningsforstyrrelser, tørre slimhinder og på længere sigt knogleskørhed. Hormontabletter kan afhjælpe disse gener.

Test eller ej?

I Hanne Rolsted Jensens tilfælde var det gavnligt med en blodprøve, der kunne afgøre, at hun var i klimakteriet, simpelthen fordi hun var så ung. For de fleste kvinder, er det unødvendigt, og kan endda være misvisende.

– Jeg har kvinder, der kommer i konsultationen og fortæller, at deres læge siger, de ikke er i overgangsalderen.
Imens drypper deres hår af sved, og de er helt opkogte – det fortæller jo en anden historie, fortæller Christine Felding.

Hun har en anden metode til at fastslå, om en patient er i klimakteriet:

– Jeg måler ikke, jeg lytter. Det er jo en kvinde, jeg behandler – ikke en blodprøve.

De seneste test til hjemmebrug tager hun skarpt afstand fra:

– Man kan ikke bruge hjemmetestene til noget som helst! Hvis du har symptomer på overgangsalderen og er midt i fyrrene, så behøver du ikke nogen test, slår Christine Felding fast.

Blødningsforstyrrelser skal man dog gå til lægen med uanset alder. Ikke mindst for at udelukke, at de uregelmæssige menstruationer har andre årsager end begyndende overgangsalder.

Lille risiko ved hormonbehandling

Efter 5 år er der en lille, øget risiko for brystkræft, og det er både læger og patienter meget opmærksomme på:

– Vi er varsomme med at hormonbehandle, hvis kvinden har været opereret for brystkræft eller har haft en blodprop, men ellers anbefaler jeg gerne hormoner, siger Christine Felding. Ifølge hende er det de færreste kvinder, der tager hormontabletter i mere end 5 år.

Risikoen var Hanne Rolsted Jensen godt klar over, og efter 7 år valgte hun at stoppe sin hormonbehandling: at tage hormonerne og at holde op igen, var det et aktivt valg og fravalg. Det ansvar må vi påtage os hver især, siger hun.

Christine Felding anbefaler, at patienterne trapper langsomt ud af hormonbehandlingen:

– Man skal altså ikke tage en kold tyrker. I starten kan man nøjes med en tablet hver anden dag, så hver tredje og så håbe på, at kroppen ikke ”opdager” det.

Livskvalitet er vigtigt

Generne kommer ikke tilbage, hvis overgangsalderen er overstået, når kvinden stopper hormonbehandlingen, forklarer gynækologen, men sådan er det ikke altid. Da Hanne holdt op med at tage piller, brød overgangsalderen ud i fuldt flor, og det ændrede hendes liv på mange fronter. Hedeturene kom tilbage med uformindsket styrke, men det var langt fra den eneste gene. Hun tog voldsomt på og fik ondt i specielt knæleddene. Også slimhinderne i skeden var hårdt ramt af den manglende østrogenproduktion, og det gik ud over hendes sexliv.

– Det er ikke livskvalitet, ikke at have lyst til sex, fordi det gør ondt. Men det kan heldigvis afhjælpes med noget creme, fortæller Hanne.

Christine Felding giver sine patienter stikpiller eller en ring med østrogenindhold og det hjælper godt, men en almindelig mandelolie kan også være nok.

– De tørre slimhinder er desværre et problem resten af livet, så det er vigtigt at finde en løsning på problematikken, forklarer hun.

Der er lys for enden …

– Overgangsalderen var en lille eksistentiel krise, og jeg synes, jeg er kommet ud på den anden side med en ny og dejlig ro i mig selv, fortæller Hanne Rolsted Jensen. Hun begræder ikke de manglende menstruationer, og de fysiske gener har hun fundet løsninger på. Når alt det negative og tunge er lagt til side, har overgangsalderen budt på følelsesmæssig stabilitet og et goddag til en ny og moden kvinde.

– Jeg føler virkelig, at vejen ligger åben nu. Sådan var det ikke for ti år siden. Der stod jeg med ryggen mod muren og var ræd for at slippe ungdommen. Det er gode minder, men det er den anden vej, jeg skal, og jeg er fuld af handlekraft og initiativ til at komme videre, fortæller Hanne Rolsted Jensen med smil i stemmen.

75% af alle kvinder oplever ét eller flere af følgende symptomer i forbindelse med overgangsalderen:

• Hedestigninger
• Svedeture, nattesved
• Søvnløshed
• Hjertebanken
• Blødningsforstyrrelser
• Tørre slimhinder
• Smerter ved samleje
• Kløe og udflåd
• Vandladningstrang
• Urininkontinens
• Hyppigere blærebetændelse
• Hjerte-karsygdomme
• Knogleskørhed
• Vægtøgning, træthed, irritabilitet og nedtrykthed ses også ofte.

Kilde: Christine Felding/netdoktor.dk

Mænd kommer også i overgangsalderen

Andropause er navnet på det maskuline sidestykke til den kvindelige menopause.

Mænds niveau af kønshormonet testosteron falder, og det kan giver gener som nedsat seksuel lyst, træthed og generelle følelsesmæssige og adfærdsmæssige ændringer. Mange mænd vil også opleve, at muskelmassen bliver mindre, og de tager lettere på omkring maven.

På lang sigt er der, som hos kvinder, en øget risiko for knogleskørhed. Tilstanden kan behandles med hormoner, hvis manden søger læge.

Kilde: netdoktor.dk