At købe håndkøbsmedicin kræver ikke en recept fra lægen, og derfor opfatter mange håndkøbsmedicin som helt uskadeligt. Men det er vigtigt at vide, at håndkøbsmedicin skal tages efter vejledningen, der følger med pakningen – ellers kan der opstå bivirkninger og måske endda forgiftning. Ofte er bivirkningerne ved håndkøbsmedicin milde og sjældne, men derfor skal håndkøbsmedicin alligevel tages alvorligt. Håndkøbsmedicin kan også påvirke anden medicin. På apoteket kan du spørge og rådføre dig med personalet.