Har jeg øget risiko for at dø af kræft nu?

Jeg sidder i konsultationen med en ung gravid kvinde. Egentlig kommer hun til en rutineundersøgelse i forbindelse med sit graviditetsforløb. Da jeg henter hende i venteværelset, tænker jeg, at der er noget, der er anderledes uden helt at kunne sætte ord på, hvad det er. Hun er mere bleg, virker træt og mindre imødekommende end hun plejer.

Da vi finder os tilrette i konsultationen, forstår jeg hurtigt, at vores samtale i dag, kommer til at handle om noget andet end hendes graviditet.

Hun fortæller, at hendes mor for 14 dage siden er død af kræft. Det er gået meget hurtigt. Det er kun to måneder siden, hun fik at vide, at hendes mor var syg, og nu er hun død af sin sygdom. Hun fortæller, at det er rigtig svært at være gravid med et liv, der er på vej, samtidig med at hun er ved at sige farvel til sin mor. Hendes mor, der havde glædet sig til at blive mormor – og som den kommende mor havde glædet sig til at dele oplevelsen med. Da hun er færdig med at fortælle sin historie, bliver der stille i konsultationen. Hun græder, og jeg forstår hvorfor.

Efter et par sekunder ser hun på mig og fortæller, at hendes mor nu er begravet, og at hun er begyndt at tænke på, hvad det betyder for hende og hendes ufødte barn. Hun spørger, om hun har øget risiko for at dø af kræft, nu da hendes mor er død af kræft, og om hun giver en øget risiko videre til sit ufødte barn?

En relevant overvejelse som giver god mening. Der er flere ting, der fylder for hende lige nu, og spørgsmålet, hun stiller, er begyndt at fylde mere og mere. Det er heldigvis et af de spørgsmål, som vi kan få ryddet af vejen rimelig hurtigt.

De fleste kræfttilfælde skyldes en kombination af arvelige forhold, miljø og livsstil. Nogle kræftformer skyldes primært livsstil, og andre kræftformer opstår spontant uden, at der kan peges på nogle udefrakommende årsager. Kun ca. 5 pct. af alle kræfttilfælde skyldes arvelige forhold.

Jeg kan berolige hende med, at den kræftform, som hendes mor har haft, ikke er arvelig, og at både hendes og hendes barns risiko for at udvikle denne kræftform er på niveau med baggrundsbefolkningen.

Nu, hvor vi taler om livet og døden, kommer vi til at tale om det liv, der ligger foran hende som kommende mor. Hun oplever lige nu meget konkret, at de vigtigste ting i livet ikke kan kontrolleres. Det gør hende bekymret for det ufødte barn, den kommende fødsel og tiden der kommer bagefter. Vi har en fin snak om kontroltab. Om, at vi ikke kan kontrollere livet men netop altid har muligheden for at investere i livet og de relationer, der er vigtige i vores liv.

Hun får en ny tid til den planlagte rutineundersøgelse, der i stedet for at handle om at kontrollere sundheden af det ufødte barn, kom til at handle om det levede liv.

Det levede liv, der netop skal leves og ikke kan eller skal kontrolleres eller forudbestemmes. Det levede liv, hvor vi har muligheden for at investere i den tid og de relationer, der giver mening – mens det er muligt.