Har vi glemt værdien i at være menneske?

Af: Clara Edgar Jakobsen

Foto: Scanpix/Iris

Mistrivsel og psykiske lidelser blandt børn og unge er komplekse fænomener, og der er bred enighed blandt eksperter om, at man ikke kan rette skylden ét sted hen. Men den opadgående kurve for mistrivsel tyder på, at der er noget galt.

Stadigt flere børn og unge har brug for psykiatrisk behandling. I Region Sjælland er antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien steget fra 1340 i 2012 til 2059 i 2018. De Nationale Sundhedsprofiler taler samme sprog. Det er et problem for den enkelte, som har det svært, men eksperter peger på, at udviklingen skal vendes i fællesskab.

Psykolog og daglig leder af Girltalk.dk Anna Bjerre mener, at der er nogle strukturer, som er med til at presse de unge på en usund måde.

– Man kan se det sådan, at hvis de unge står i et kæmpe uvejr, skal vi så lære dem at finde fodfæste i stormen, eller skal vi flytte dem væk fra tornadoen? Jeg synes, det er en utopi at snakke om de unges robusthed, for jeg tror, at vi byder dem for meget, og der er strukturelle ting, vi skal ændre som samfund, siger hun.

Unge er trænet i at præstere

Her ser hun i høj grad, at uddannelsessystemet spiller en rolle. Bjerre mener nemlig, at det er med til at fremme et præstationsideal, som er næsten umuligt at leve op til. Og hun er ikke den eneste, der peger på præstation.

Højskoleforstander Anja Rykind-Eriksen ser også, at der er et enormt fokus på gode karakterer, og at de unge hele tiden skal være på vej et sted hen.

– Det starter rigtig tidligt, at de skal tage stilling til, hvad de vil. Allerede fra femte-sjette klasse. Det er ikke sikkert, det er det, de ender med at blive, men det gør noget ved deres mindset, siger hun.

For Anja Rykind-Eriksen er det næsten slående, hvor meget de unge er trænede i at skulle præstere. Hun fortæller, at flere af hendes højskoleelever er bange for at fejle i at være højskoleelev, hvilket hun understreger, er umådeligt svært, fordi det handler om at være sig selv. Men det er de unge ikke vant til. De er vant til at skjule deres mindre attraktive sider og glemmer, at de er gode nok ved bare at være til.

Tidlig indsats skal hindre psykiatriske diagnoser

At flere børn og unge mistrives har også fået politisk opmærksomhed. Derfor er der blevet givet satspuljemidler til alle de fem regioner, som sammen med kommuner i deres område, skal arbejde frem mod 2021 med det, man kalder fremskudt indsats.

Det er en indsats, som har til formål at fange tegn på mistrivsel tidligere, end man gør i dag. På den måde håber man at kunne sætte ind, inden mistrivslen udvikler sig til psykisk sygdom.

Kresten Dørup er centerchef i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden og næstformand i styregruppen for den fremskudte indsats. Han forklarer, at kommunerne og regionen sammen har valgt at benytte de fleste af puljemidlerne i de syv kommuner, som er med i projektet for at støtte op om personalet tæt på barnet eller den unge.

– Vi vil gerne styrke samarbejdet om de nære indsatser så personalet. Det kan være psykologer, skolelærere, pædagoger eller andre, som får gavn af psykiatriens viden og omvendt. Vi tror på, at vi i Psykiatrien, i samspil med kommunernes kendskab til barnet og den unge, kan være med til at give den nødvendige hjælp tidligere, siger han.

Charlotte Djuraas er leder af PPR i Gladsaxe kommune og formand for styregruppen af den fremskudte indsats.

Hun forklarer, at de sammen med de øvrige kommuner – Høje Tåstrup, Frederiksberg, Bornholm, Gentofte, Lyngby- Tårbæk og København – har valgt at indgå i samarbejdet, fordi de oplever et stigende antal børn og unge, som har det svært, og at deres udfordringer bliver mere komplekse. De ser derfor et behov for at udvikle nye indsatser med psykiatrien for at opspore børn og unge tidligere og give dem en målrettet og rettidig indsats, inden problemerne vokser sig store.

Som at gå på line i tåge

En måde at undgå at problemerne vokser, er ved at tale om dem og vise børnene og de unge mennesker, at det er okay ikke altid at være glad. At man sagtens kan komme sig. Men det kræver, at man har nogle redskaber og kendskab til sine følelser, som man ikke får, hvis de ikke bliver behandlet og bearbejdet.

– Det er blevet mere normalt at bruge et hurtigt fiks, som ikke giver noget i længden, i stedet for at reflektere og forholde os til de underliggende problematikker og snakke om dem. Det kan vi se hos de unge, men forældrene er også en del af det. De er jo ligeså bange for at fejle, siger Anna Bjerre.

Højskoleforstander Anja Rykind-Eriksen oplever også, at der ikke er plads til fejl, bl.a. fordi forældre er med til at skabe en forestilling om, at målet er omdrejningspunktet: Hvad har du gjort, hvor vil du hen, hvordan kommer du det – og derfor er der ikke plads til at træffe forkerte valg. Samtidig ser hun, hvordan forældre i højere grad end tidligere nurser deres børn.

– Vi vil gerne frabede os nederlag på vores børns vegne i stedet for at gribe et barn, der græder og tage snakken. Men pludselig skal de her unge mennesker stå på egne ben, og så bliver de slået omkuld, siger hun.

Samtidigt oplever hun, at forældre er med til at skabe en forestilling om, at målet er omdrejningspunktet: Hvad har du gjort, hvor vil du hen, hvordan kommer du det? Og derfor er der ikke plads til at træffe forkerte valg.

Anna Bjerre ser også en kultur, hvor der ikke er plads til fejl.

– I dag er det som om de unge går på line i tåge, når de skal træffe valg, mens vi i min ungdom havde en hel fodboldbane at lege på, og det hænger i høj grad sammen med, at vi har glemt værdien i at være menneske udenfor præstationerne, siger hun.

Vi kan sagtens stille krav

Det betyder ikke, at der ikke må stilles krav, det må der gerne. Bjørn Holstein, Statens Institut for Folkesundhed forklarer, at børn trives med, at der eksempelvis bliver stillet krav til dem i skolerne. Det skal bare være den rigtige form krav.

– Det må ikke handle om at arbejde hen mod at blive den smukkeste eller den klogeste, men at have realistiske krav, så eleven bliver bedre og fornemmer det, siger han.

På Anja Rykind-Eriksens højskole, (Rødding Højskole,) gør de meget ud af, at der ikke er krav til eleverne, der ligger ud over, hvad de kan, og at fortælle dem, at de bare skal være dem, de er – med gode og dårlige sider. Sådan er det at være menneske.

– Når de ser, at andre kan lide dem på trods af deres dårlige sider, så er det en kæmpe lettelse. De er jo hele tiden bange for at blive afsløret i ikke at være perfekte, men det betyder ikke så meget. Jeg prøver at lære dem, at det skal nok gå, selvom alt ikke går helt efter planen. Du er god nok alligevel.

Mental sundhed

17. maj 2019

Flip og tramp nye stier i din hjerne

Man kan se hjernen som et stisystem af forbindelser. De stier, der bliver...

vis mere

Lyt til podcast

30. april 2019

Næring din hjerne ville vælge

Vores hjerner kan virkelig køre rundt med os, hvis vi ikke får de...

vis mere

Lyt til podcast

29. april 2019

Spiseforstyrrelse og psykisk sygdom: Se mig nu!

Alt for mange unge kæmper med mistrivsel og psykiske diagnoser. En af dem...

vis mere

Lyt til podcast

26. april 2019

Psykologen: Remsen om børn og unge holder ikke

Nu må I tage jer sammen. Kom nu i gang. Altså dengang jeg var ung, var...

vis mere

Lyt til podcast

24. april 2019

Har vi glemt værdien i at være menneske?

Mistrivsel og psykiske lidelser blandt børn og unge er komplekse...

vis mere

Lyt til podcast