Naturen som terapeut: I skovens dybe stille ro

Intuitivt kan mange fornemme, at naturen er god for sjælen. I Sverige har man i flere år brugt naturen i forbindelse med behandling af stress-ramte, og nu er danske forskere også ved at gøre deres egne erfaringer.

Nord for København i Hørsholm ligger den gamle aboret-skov, som indeholder en stor samling af forskellige træer og buske. Der er fuglefløjt og grønt til alle sider, da Helse kigger inden for i skoven for at blive klogere på, hvordan naturen kan påvirke vores sind og velbefindende.

I en del af skoven har Københavns Universitet indrettet Terapihaven Nacadia, hvor forskellige forskere er i gang med at gennemføre studier, der skal vise hvilken effekt naturen har, om der er særlige elementer i naturen, der er vigtige for helbredet, og hvilken effekt man kan opnå ved at inddrage naturen i behandling af mennesker med psykiske lidelser. De to psykologer, som jeg skal mødes med, arbejder med stress-ramte.

– I Sverige har man arbejdet med at inddrage naturen i terapi i flere år, så det er vores forventning, at vi også vil se en effekt i vores studier. Det spændende er at se præcis, hvilken effekt vi kan opnå med vores arbejdsmetode i disse omgivelser, siger ledende haveterapeut og psykolog Dorthe Djernis.

Naturen som genvej til arbejdsliv

Sammen med sin kollega Eva Broby-Johansen har hun netop nu syv stress-ramte i en ti ugers behandling, som veksler mellem øvelser i at være nærværende i øjeblikket, individuelle samtaler, opgaver i haven og øvelser i gruppen.

Forskningsprojektet begyndte sidste sommer, og det er nu den femte gruppe af stress-ramte, som er i behandling i haven. Efter de ti ugers behandling bliver deltagerne fulgt i en længere periode for at se, om de efterfølgende også bliver bedre til at håndtere livet og udfordringer, bliver mindre stressede og får en bedre livskvalitet. Målet er, at deltagerne bliver arbejdsdygtige igen på sigt.

Nærhed i naturen

Da terapihaven blev etableret, så forskerne på, hvilke parametre der har betydning for menneskers oplevelser i naturen med særligt fokus på stress-ramte. Derfor er haven ikke en prydhave, men en såkaldt ”perma-have”, hvilket betyder, at der er mange forskellige træer og planter, som får lov til at vokse ”vildt”, og der arbejdes på at haven har sit eget eco-system. Beplantningen er uregelmæssig og græsset højt mange steder.

– Når man er meget stresset, så er ens nervesystem overbelastet, og her har det vist sig, at naturen kan have en beroligende effekt, og den er størst, hvis naturen ikke er alt for veltrimmet. Helt basalt drejer det sig for de stress-ramte om at genfinde en god kontakt til sig selv og omverdenen.

En sten er mere simpel

– Det er nemmere at få den fornemmelse af kontakt i naturen end i mødelokaler og kontorer. Forenklet kan man sige, at er man meget stress-ramt,  er det mest givende at relatere sig for eksempel til sten og andre materialer, der er helt kravfrie. Herefter kommer træer og planter, så dyr og sidst kommer mennesker, der er mest krævende at forholde sig til, hvis man er stress-ramt, fortæller Eva Broby-Johansen og hun suppleres af Dorthe Djernis:

– Naturen giver gode muligheder for spejlinger og en intuitiv forståelse for sammenhængen i sindet.

Det giver næsten associationer til indianske filosofier, når de to psykologer forklarer om principperne ved bålstedet med te i kopperne. Det drejer sig om, at deltagerne ser processerne fra små frø bliver til priklinger, som plantes ud side om side med de store træer, de kan blive til en gang. Nedfaldne blade og døde planter bliver til kompost, der igen bliver til næringsrig jord til havens nye planter.

Opgaverne, som deltagerne løser her, er ikke beskæftigelsesterapi, men reelle opgaver, som skal løses. Derfor kommer arbejdet også til at føles meningsfuldt for deltagerne – både i forhold til de små konkrete opgaver, som skal løses og i forhold til det store eco-system, som haven er en del af.

Ikke bare en tur i haven

Det kan være nærliggende at tænke, om en tur i den almindelige have derhjemme ikke kan have samme effekt – og der er nok mange velmenende haveejere, der gerne lægger have til, men så enkelt er det ikke.

– Havearbejde kan være afslappende for nogle, men for andre bliver haven til projekter og opgaver, der skal løses. Når man er stress-ramt, kan det ofte være svært at mærke sig selv og sine egne behov, og så stiger risikoen for at aktiviteterne i haven bliver til belastende opgaver, der skal løses. Desuden vil man mangle den terapeutiske del af behandlingen, siger Dorthe Djernis.

Mange stress-ramte har brugt meget energi på at overhøre kroppens signaler og behov. Hovedpine, søvnproblemer, ondt i maven, anspændthed er blevet negligeret og skubbet væk, mens man hele tiden havde fokus på den næste opgave, der skulle løses.

Stress får os til at skynde os

På et tidspunkt er det blevet svært at skelne mellem de opgaver, som er nødvendige og dem, der burde være for fornøjelsens skyld, og man arbejder, køber ind og motionerer med samme fokus på at blive hurtigt færdig, så man kan komme videre til den næste opgave. Øvelserne i at være nærværende sammen med opgaverne i haven kan være med til at gøre deltagerne beviste om det:

– Der var en kvinde på det et af vores hold, som skulle grave ud til en køkkenhave. Udgravningen var en opgave, der skulle løses, men vi har ingen krav til, om det skal gå hurtigt eller langsomt. Alligevel skyndte hun sig med opgaven. Hun havde kun fokus på at grave det pænt og blive færdig, selv om der ikke her var noget, hun skulle videre til, fortæller Eva Broby-Johansen.

Netop denne kobling mellem nærvær, opgaver og refleksion er vigtigt i behandlingen. Kvinden fra kurset blev selv klar over, at det var sådan hun levede hele sit liv, men nu kunne hun gøre noget for at ændre det – både ved at være bevidst og ved at bruge nogle af de redskaber, hun lærte på kurset.

Eva Broby-Johansen og Dorthe Djernis glæder sig til, de har de endelige resultater af deres projekt og håber, at det på sigt vil kunne hjælpe stress-ramte over hele landet.