God hygiejne angår os alle

Det er faktisk ikke så svært: Du skal vaske hænder og tænke dig lidt om. Så bliver både du selv, din familie og dine kolleger mindre syge.

Du tror måske, det kræver faglig indsigt eller tillærte metoder. Men sandheden om god hygiejne er, at det kræver meget lidt viden eller forstand. Hemmeligheden handler om gode vaner, ligesom når du spænder sikkerhedsselen, eller ser dig for, før du går over vejen.

Bakterier på udebane

Bakterier kan gøre en masse gavn, når de er på hjemmebane i vores krop. Der hvor de hører til. Men når de kommer andre steder hen i organismen, fører det ofte til sygdom. E. coli-bakterien hører for eksempel til i tyktarmen og findes i afføringen hos alle pattedyr. Når den gør skade, er det fordi den kommer andre steder hen – på hænderne og derfra til munden. I mavesækken udskiller den giftstoffer, som kan give diarré.

På samme måde er de fleste infektioner i luftvejene – forkølelse, influenza, halsbetændelse – fremkaldt af virus og bakterier, som på den ene eller den anden måde er endt på slimhinderne i mund, næse eller øjne.

– Omtrent halvdelen af alt fravær skyldes infektionssygdomme, og ved at forbedre hygiejnen kan vi måske forebygge halvdelen. Det vurderes, at det samlede sygefravær koster 40 milliarder kroner, så der er en mulig gevinst på 10 milliarder kroner, siger kommunallæge Claus Malta Nielsen, der er næstformand i Rådet for Bedre Hygiejne.

Han gør samtidig opmærksom på, at en økonomisk beregning ikke siger noget om, hvor meget lidelse man har mulighed for at forebygge i den brede befolkning, når en masse mennesker slipper for at blive syge.

Omtanke og vaner

Ordet hygiejne er afledt af navnet på den græske gud Hygieia, som forbindes med sundhed. Men faktisk handler hygiejne først og fremmest om sund fornuft. Om ritualer som at vaske hænder, holde sig for munden, når man hoster og skifte karklud.

Meget kan gøres hjemme hos dig selv, hvis du lærer dine børn at vaske hænder, når de har været på toilettet og før de spiser eller håndterer madvarer. Og vel at mærke selv respekterer de samme regler.

– Selvom der er mere fokus på god hygiejne, er der stadig en masse ting, som kan forbedres. Det handler om, at man skal vaske hænder. Men også om at man skal gøre det ordentligt. Der er mange, som ikke er dygtige nok til at vaske hænder, så vi er nødt til at blive ved at minde om, at det er vigtigt at gøre sig umage, siger Claus Malta Nielsen.

Er du det svageste led?

Ingen kæde er stærkere end sit svageste led, og det gælder også med hygiejnen: Det gør ikke meget nytte, at du vasker hænderne grundigt efter toiletbesøg, hvis dørhåndtaget er fuld af bakterier, når du skal ud. Altså de forkerte bakterier som for eksempel E. coli, skal ikke være på dørhåndtaget – eller på dine hænder.

Og hvis du så glemmer at vaske dine hænder, før du tilbereder en grøn salat til middagen, kan du give bakterierne videre til hele familien.

Først når hele familien husker de samme hygiejne-regler – hele tiden! – bliver det rigtig effektivt.

Stor virkning i institutioner

Hygiejne er altså et vigtigt lille tandhjul i det moderne samfundsmaskineri. Infektionssygdomme som forkølelse, der kan forebygges effektivt med god hygiejne, rammer mange børn – og anslås at være årsag til 40 procent af deres forældres samlede fravær fra arbejde.

Mindre børn er meget afhængige af at færdes i hygiejniske omgivelser. Da Odense kommune i 1997 etablerede et forsøg med forbedret håndhygiejne i daginstitutioner, fik det børnenes sygefravær i institutionerne til at falde med 34 procent. Dette forsøg har heldigvis dannet skole og præger i dag daginstitutioner over hele landet.

– Vi laver en række forskellige initiativer. For tiden arbejder vi med særlig fokus på grund- og professionsskolerne. Men vi har altid håndhygiejnen med på listen, fordi det giver folk handlekraft: De fleste kan selv påvirke deres sundhed her og nu, hvis de retter mere opmærksomhed på håndvask, siger Claus Malta Nielsen.

Offentlig bevågenhed

I 1997 var der kun få institutioner, som havde formuleret en hygiejnepolitik. Det har i dag omkring en fjerdedel af alle institutioner. Samtidig arbejder mange kommuner med at sætte hygiejneindsatsen i system – for eksempel ved at lade kommunallæger, hygiejnesygeplejersker eller det lokale sygehus hjælpe med at systematisere initiativerne – og det spreder god hygiejne ud over plejehjem og skoler, hvor der også er stor smitterisiko.

– Vi må sige, at hver gang der bliver gjort en indsats, så har det også en effekt. Det handler i meget høj grad om at holde fokus på hygiejnen. Erfaringen er nok, at effekten svækkes med tiden og kræver et boost en gang imellem. Så hver gang vi laver kampagne, har vi gode resultater, siger næstformand i Rådet for Bedre Hygiejne, Claus Malta Nielsen.

Danskerne tænker stadig på hygiejnen

Da svineinfluenzaen hærgede i medierne i 2009, fik arbejdet med hygiejne et boost i hele den vestlige verden. Men efterhånden som H1N1-pandemien løjede af, mærkede de fleste lande vigende interesse for emnet. Dog ikke Danmark.

– I modsætning til de lande, vi normalt sammenligner os med, har vi formået at holde interessen på et niveau, som stadig er højt, mens andre lande oplever lav interesse for hygiejne, siger projektchef Lars Münter fra Rådet for Bedre Hygiejne, der blev skabt i 2008 af en gruppe af arbejdsmarkedets og sundhedsområdets organisationer.

Lars Münter peger desuden på Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om hygiejne (2012) og regeringens samlede sundhedsudspil for de 98 kommuner (2013) som vigtige årsager til, at vi i Danmark fastholder fokus på god hygiejne både i hjemmet og i det offentlige rum.

 
Mere viden om hygiejne

Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg udgav sidste år forebyggelsespakke om hygiejne i kommunerne, hvor en række løsningsforslag fremlægges. Den kan downloades fra www.sst.dk

(klik på Sundhed og Forebyggelse, find underpunktet ”Hygiejne”)