Heling i naturen

Naturen har en gavnlig effekt på vores velbefindende, både fysisk og psykisk. Vores immunforsvar styrkes, stressniveauet falder og vores søvn bliver bedre. Alt sammen påvirkninger, som kan måles og registreres, når vi har været ude i naturen. Men hvad er det naturen kan, som er så godt for os?

Tre år og tre måneder. Så længe levede Hannah Kousholt i et forhold med fysisk og psykisk vold. De blå mærker er for længst væk, mens de psykiske skader har sat sig dybt og langvarigt. Hannah Kousholt er efterfølgende blevet diagnosticeret med posttraumatisk stress (PTSD) og har boet på krisecenter.

– Den posttraumatiske stress havde blandt andet ramt mig på mine kognitive evner. Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt skulle måle et skrivebord op, men jeg kunne ikke skrive tallene fra mit målebånd ned på et stykke papir. Det var jeg simpelthen ikke i stand til, fortæller Hannah Kousholt.

En sommerhøjskole for krisecentrets beboere blev begyndelsen til en helingsproces med afsæt i naturen.

– Vi var tre dage i en skov med shelter og bål. De grønne omgivelser gjorde mig så godt – det føltes som ren balsam for mit nervesystem. Det første, jeg mærkede i naturen, var den dybe ro. Min krop havde været så meget i alarmberedskab over så lang tid, at jeg konstant havde alle antenner ude. Så hele mit nervesystem trængte virkelig til ro. Og den fandt jeg i naturen, fortæller Hannah Kousholt.

Sommerhøjskolen blev afgørende for Hannah Kousholt. Da hun flyttede fra krisecentret, forlod hun samtidig storbyen for at skabe et nyt hjem i grønne omgivelser, og med sig havde hun en voksende interesse for naturens positive indflydelse.

Naturen heler os

Det er både målbart og veldokumenteret, at naturen fremmer vores mentale og fysiske sundhed. Det fortæller forsker og naturterapeut Simon Høegmark, som også er foredragsholder og forfatter til bogen ”Vi er natur – genopdag og mærk naturens helbredende kræfter.”

– Biologisk er vi skabt til at klare os i naturen. Det menneskelige sind og vores krop er tilpasset naturen over millioner af år, hvor vi har lært at afkode signaler i naturen for at overleve.

– Ofte helt ubevidst afkoder vi et skift i vinden, de forskellige fuglestemmer og de dufte, der omgiver os udendørs. Alle vores sanser forstærkes i naturen, og vi føler os trygge, når vi er omsluttet af natur. Det ligger dybt i vores DNA. Så når vi kigger ud over vandet, har fuldt udsyn fra en bjergtop eller står på en eng og mærker en stille brise, så kan vi mærke, hvad der er omkring os – og det giver os tryghed.

Hvad gør naturen helt konkret ved os?

– De organiske strukturer i naturen beroliger vores hjerne og får vores nervesystem til at slappe af. Det er påvist, at det parasympatiske nervesystem aktiveres i naturen. Det parasympatiske nervesystem fremmer de reaktioner, som normalt foregår i hvile, hvor vi genopbygger kroppen. Det betyder, at både hjerteaktivitet, stresshormoner, puls og blodtryk sænkes. Derfor er terapi, som inkorporerer naturen, så effektiv mod stress, depression og angst, siger Simon Høegmark og tilføjer, at man opnår endnu større effekt ved at stimulere vores sanser med åndedrætsøvelser, meditation og Qi Gong-bevægelser i naturen.

Samtidig peger Simon Høegmark på, at vi rent biologisk ikke er skabt til at leve med det moderne samfunds udfordringer.

– Groft sagt så er vi moderne mennesker i alarmberedskab en stor del af vores vågne timer. Der er trafikstøj, telefonopkald, fjernsyn som kører, sms´er som skal besvares og en masse lugte og lyde, som dræner os.

– Det betyder at vi bruger rigtig mange ressourcer på at analysere forskellige former for fare. I naturen oplever vi en sund form for stress og vel at mærke i en meget afgrænset form. Vores krop er tilpasset til at analysere fare fra for eksempel et rovdyr og det bruger vi omkring 20 pct. af tiden på i naturen. Resten af tiden, altså 80 pct. af tiden, bevæger vi os bare rundt i naturen og scanner omgivelserne. Vi kan klare uanede mængder af information i naturen, fordi vi ikke analyserer, men blot scanner. Derfor kan vi slappe af i naturen på en helt anden måde end i sofaen derhjemme med mobilen ved hånden og et TV, der flimrer, siger Simon Høegmark.

Terapi i naturen

For Hannah Kousholt blev sommerhøjskolens tre dage i naturen et indre kompas for hendes fremtidige liv. Efter at have afsluttet sit ophold på krisecentret begyndte hun i et forløb med naturterapi en gang om ugen.

– Det var så værdifuldt for mig, at jeg kunne forlade mit hjem og være tryg ude. I naturen, sammen med dygtige fagfolk, kunne jeg slå mine mentale alarmer fra. Jeg følte en dyb forbundethed med naturen og med de andre på holdet fra starten, fortæller Hannah Kousholt.

Hver session i naturen varede omkring tre timer og begyndte med båltænding, hvor alle kunne lande mentalt, trække vejret og være til stede. Så fulgte forskellige øvelser med fokus på at berolige nervesystemet; gåture i stilhed med fokus på skovens dufte og lyde, åndedrætsøvelser, en guidet meditation og til slut tilbage til bålet.

– Jeg mærkede en enorm ro omslutte mig – jeg kunne registrere bladenes hvislen, mærke en brise, se et egern smutte omkring. Alle de bittesmå ting, som tilsammen havde en vild effekt. Kognitivt blev jeg stimuleret, så jeg langsomt kunne de samme ting som før. Og min blodprocent, som i mange år har været lav, blev højere. Vigtigst af alt så genfandt jeg mig selv og lærte at stole på mig selv igen. Og så blev jeg meget bevidst om, at mine traumer ikke er min identitet. Jeg er mig selv, fortæller Hannah Kousholt.

Naturterapien varede et halvt år i alt. Og Hannah Kousholts akademiske baggrund som humanbiolog blev efterfølgende bragt i spil på en helt anden måde; hun har nu uddannet sig til naturterapeut og arbejder i dag som indsats- og afklaringskonsulent i Helsingør Kommune.

– Jeg har taget min helingsproces med mig videre. Naturen er blevet min følgesvend i mit arbejde tilbage til livet og nu også i arbejdslivet. Jeg havde egentlig lagt tanken om tungt akademisk arbejde på hylden, fordi jeg havde mistet håbet om at kunne komme kognitivt tilbage til et niveau, hvor jeg kan være med i et arbejde som humanbiolog, der typisk indebærer forskning.

– Men da jeg tog uddannelsen i naturterapi, opdagede jeg, at naturterapien netop tager afsæt i humanbiologien, det vil sige menneskets biologi, og jeg kan derfor bruge min akademiske viden til at forstå, hvorfor naturterapien virker. Og nu er mine kognitive evner blevet så gode, at jeg blandt andet kan lave skriftlige evalueringer på vores naturterapi-tilbud i Helsingør Kommune, fortæller Hannah Kousholt.

Ud i naturen

For mange af os betød corona-nedlukningen i marts 2020, at vi søgte mod naturen og udskiftede café- og biografbesøg med en gåtur i skoven eller ved vandet. Simon Høegmark har arbejdet med naturens helende kræfter de seneste 15 år og har forsket i naturbaseret interventioner de seneste seks år. Han mærker tydeligt, at corona-nedlukningen har haft en betydning.

 – Folk er blevet tvunget ud i naturen. Heldigvis! Det betyder, at unge, ældre og familien er sammen på en helt anden måde og får nogle fælles oplevelser, som styrker båndet mellem dem. Det har været en åbenbaring for mange. Og jeg glæder mig over interessen for dét, som jeg har sagt i årevis. Jeg kan mærke, at der er kommet en helt anden åbenhed omkring naturens indvirkning på os mennesker, siger Simon Høegmark.

Har corona-nedlukningen sat varige spor i ændret adfærd eller var det bare midlertidigt?

– Det er min klare opfattelse, at der er sket et paradigmeskifte. Jeg tror, det hænger ved, og at vi har fået en vedvarende ændret adfærd. Jeg kan tydeligt mærke det i mine foredrag på gymnasier, i forsamlingshuse, på konferencer, hos virksomheder og hos forskellige kommunale instanser, hvor spørgsmålene fra tilhørerne har ændret karakter. Jeg tror bestemt, vi vil kunne se interessen for naturen afspejle sig i forskningen på et senere tidspunkt, siger Simon Høegmark.

Han har netop skrevet kontrakt med Politikens Forlag om endnu en bogudgivelse om naturens sundhedsfremmende indvirkning. Bogen bliver udgivet i foråret 2023.

For Hannah Kousholt er naturen blevet en integreret del af hendes hverdag. Hun ved ikke om PTSD-diagnosen har sat sig livsvarige spor, men hun får det tiltagende bedre og bedre.

– Jeg har naturen omkring mig og lever med den. Jeg kigger på grantræer, løber i skoven og får jord på fingrene, når jeg arbejder i min urtehave. Jeg har skoven og stranden lige i nærheden, og jeg synes, det er superfedt, at jeg har været så heldig at blive tilbudt naturterapi. De tre timer om ugen har haft en kæmpe effekt. Og jeg vil gerne sige, at meget lidt også har meget ret. Hvis man ikke har tiden til det eller en skov i nærheden, så tag det i små bidder. Stik fingrene i jorden, træk vejret gennem næsen, duft til en blomst. Tag en grankogle med i lommen. Det gør alt sammen en forskel, siger Hannah Kousholt.