Hun har konkurreret på både fodbold- og håndboldbanen hele sin barndom og ungdom, løbet både hel– og halvmaratons og dyrket triatlon. For 39-årige Mia L. Rasmussen fra Odense har det altid betydet meget at være i god fysisk form, og hendes konkurrencegen har da heller aldrig fornægtet sig. Selv når hun har dyrket yoga, har det været vigtigt for hende at presse sig selv til det yderste.
– Jeg har dyrket yoga i mange år, og ligesom med al anden sport var det også noget med hele tiden at forbedre mig. Jeg har stået til Bikram yoga (fysisk krævende form for yoga, red.) i 40 til 42 graders varme og været optaget af, at jeg skulle kunne komme ligeså langt ud i yderstillinger, som hende, der stod på måtten ved siden af, fortæller hun.
For et par år siden besluttede Mia L. Rasmussen, at hun, efter at have dyrket yoga i mange år, selv ville uddanne sig til yogalærer. En beslutning, der sidenhen har fået stor betydning for hendes liv og hendes syn på sit eget helbred.
Under sin uddannelse fik hun således gradvist mere og mere indsigt i, hvor lidt den fysiske del af yogaen rent faktisk betyder, og hvor stor betydning det åndelige derimod har.
– Den fysiske træning er i virkeligheden bare en lille bitte, bitte del af yogaen. I stedet handler yoga grundlæggende om, hvordan vi er som mennesker. Indadtil og udadtil. Og i dag er mit fokus flyttet rigtig meget fra det fysiske og over til det åndelige. Det er stadig vigtigt for mig at være i god fysisk form, men det er endnu vigtigere, at jeg er i mentalt god form, siger Mia L. Rasmussen og uddyber.
– Tidligere jagtede jeg kun smidigheden, hurtigheden, udholdenheden. Men nu er det blevet ligeså vigtigt for mig at have tid til at dyrke mindfulness og meditere.
De sidste fire år har været turbulente i Mia L. Rasmussens liv. Først fik hendes mor kræft og døde, så gik hun selv ned med stress, og for et halvt år siden, kort tid inden hun fødte sin tredje datter, blev hendes mand alvorligt syg og måtte igennem en stor operation. Efterfølgende har hun kunnet mærke, at der har været et større behov for at pleje det mentale helbred frem for at få en masse løbekilometer i benene.
– Når jeg får tiden til at dyrke meditation, mindfulness og blid yoga på stuegulvet og har fokus på det mentale, kan jeg mærke, at det letter mange ting, og at jeg får det bedre. Jeg prøver at bruge det til at kunne tackle alt det svære, jeg har været igennem, siger hun.
Mia L. Rasmussen understreger, at hun endnu ikke er nået et såkaldt højere åndeligt niveau, og at hendes mål lige nu og her er at få etableret en mere stabil meditations- og yogapraksis på daglig basis.
– Det er helt sikkert vigtigere for mig end at løbetræne. Har jeg en ledig halv time, vælger jeg at meditere eller dyrke yoga. Jeg føler, at det gør mig til et mere mildt menneske at meditere, og jeg kan mærke, at jeg bliver en bedre hustru for min mand og en bedre mor med mere overskud til mine piger, siger hun.
Det betyder imidlertid ikke, at løbeskoene er sendt på pension. Med tiden vil hun gerne løbetræne igen. Det gibber da også i hende, når hun er ude at se sine venner og bekendte løbe maraton.
– Jeg har en del af mig, der siger, at jeg jo løb det sidste halvmaraton på en time og 45 minutter, og at den tid skal jeg prøve at slå. Men det er jo den slags tanker, jeg skal væk fra. De er ikke gode for mig.
– Jeg tror faktisk også, når jeg tænker rigtigt over det, at yoga og meditation dengang blev så interessant for mig, fordi jeg godt kunne mærke, at jeg blev stresset af det andet og af hele tiden at fokusere på at skulle blive bedre og hurtigere, siger Mia L. Rasmussen.