Til unge og gamle

 

Ren skønhed

Vil du gerne være lige så god ved kloden, som du er ved dig selv? Så kan det være, at du skal prøve produkterne fra Avalon Organics. Hele serien bærer det amerikanske NFS/ANSI 305 mærke, som blandet andet kræver, at minimum 70 procent af ingredienserne er økologiske, og at de resterende op til 30 procent ikke kan produceres økologisk, er vigtige for produktets effektivitet samt skåner miljøet. Avalon Organics kan købes i helsekostbutikker og udvalgte Matas.

 

Tillykke!

Hvad har de lugtfri hvidløgspiller Kyolic, plejemidlerne til tandproteser fra Protefix, og Dr. Reckewegs homøopatiske produkter til fælles? De bliver alle importeret til Danmark af det aarhusianske firma Maxipharma, der sælger eskempelvis kosttilskud, varmepuder og dentalprodukter. På trods af finanskrise og tidens luner, så går det godt for Maxipharma, som netop har fejret sit 35 års jubilæum og endnu aldrig har haft brug for at kalde et produkt tilbage. Helse siger tillykke!

 

Slip for snorken

En af de metoder, der har vist sin effekt til at stoppe snorken, er snorkeskinner som SnorBan, der øger luftpassagen og letter vejrtrækningen. Et studie fra Mannheim Sleep Medicine Center i Tyskland viser, at SnorBan effektivt fjerner eller reducerer snorken for mere end syv ud af ti snorkere. SnorBan sælges med garanteret effekt, så hvis du ikke slipper for din snorken eller er tilfreds med resultatet, kan du returnere SnorBan inden for 30 dage. Snorban kan købes på apoteket og yderligere oplysninger på snorban.dk.

 

Børn og unge skal tale om sorg

Børn og unge, der oplever alvorlig sygdom og død i den nære familie, er ofte meget alene med deres sorg.
Mange føler sig anderledes end deres jævnaldrende, og det er svært at tale med nogen om det, de oplever. Børn, Unge & Sorg tilbyder professionel rådgivning og terapi til børn og unge, hvis forældre eller søskende er alvorligt syge eller døde. Forældre og fagfolk kan også altid få råd og vejledning. Læs mere på bornungesorg.dk

Beskyt dine børn mod parfume i hverdagen

Duft- og kemikalieoverfølsomhed, MSC, udvikles oftest over lang tid. Konstant påvirkning af skadelige kemikalier kan skabe “forstyrrelser” i hjernen, så der bliver flere og flere ting, man ikke tåler, og det kan ende med, at man har svært ved at være i forsamlinger, hvor der er forskellige dufte. Parfumerede produkter indeholder skadelige stoffer, som kan påvirke dine børn. Brug uparfumerede kropspleje- og vaske- og skyllemidler, så beskytter du dine børn hver dag.