De fleste higer efter ro, balance og lykke, og hvis du trænger til hjælp, er der er masser af gode råd at plukke af på bogmarkedet.
Det spørgsmål har Sarah Zobel Kølpin fået rigtig mange gange, efter hun skrev bogen “Lev dig lykkelig – med Positiv Psykologi”. Det er der jo nok ingen, der kan svare ja til – heller ikke Sarah. Så nu har erhvervspsykologen skrevet en bog, der dels behandler vores evige stræben efter lykke og de urealistiske krav, der netop ender med at spænde ben for lykken.
“Tør du mærke livet?” er til gengæld en bog, der handler om at lære os selv at kende, så vi kan finde mere balance og accept af os selv og vores omgivelser – og dermed komme et skridt nærmere det meningsfulde og harmoniske liv.
“Tør du mærke livet? – en bog om at finde nærvær og overskud til sig selv og andre” af Sarah Zobel Kølpin, 176 sider, vejl. pris kr. 220,-.
Jesper Bay-Hansen har skrevet bogen “Recepten på Lykke”, men selvom hans baggrund som speciallæge og sexolog kunne antyde, at han ville udskrive piller på recepten, så er det langt fra det ærinde, han er ude i med bogen.
Uanset om du har et problem eller en diagnose eller bare er nysgerrig på lykken, så er der masser af gode råd om at tackle livet, så lykken får mere råderum. Jesper Bay-Hansen introducerer bl.a. et nyt lykkebegreb og inviterer læseren med på tolv forskellige lykkeaktiviteter.
Samtidig er bogen fyldt med masser af interessant viden, fakta og citater om lykke, hvilket gør bogen meget læseværdig.
“Recepten på lykke” af Jesper Bay-Hansen, 376 sider, vejl. pris kr. 249,99
Har du også nogle gange en grum mistanke om, at du analyserer tingene værre end de er, eller at du tager ansvar langt ud over, hvad der er behov for (eller kan forlanges af dig). Så er “Sluk – en guide til kvinder, der tænker for meget” måske en oplagt opsang til dig. Annlil Frolov, terapeut og coach har sammen med Marianne Egense, sygeplejerske, sexolog og parterapeut, skrevet bogen, hvor de deler ud af deres erfaringer om, hvordan man kan skrue ned for hovedet og op for kroppen. Erfaringerne bygger på masser af møder med “hjernepiger” (kvinder, der tænker for meget.), og bogen opfordrer til, at livet ikke må blive en opgave, der styres af en kalender, men derimod skal nydes, opleves, mærkes og sanses.
“SLUK! En guide til kvinder, der tænker for meget” af Marianne Egense og Annlil Frolov, 176 sider, vejl. pris kr. 249,95.
“Er du virkelig så billig, eller ser du bare sådan ud?”
“Du er jo ikke rund, du er uformelig!”
Hvem har ikke prøvet at ligge vågen den halve nat og tænker på det, man SKULLE have svaret? “Mit liv som mundlam” er bogen, der tager fat i alle, der bare står chokerede og lader sig trampe på uden at kunne tage til genmæle.
Det handler ikke nødvendigvis om at få sagt de sætninger, man for sent kommer i tanke om, men om at lære sig selv at kende og dermed kunne sætte sine grænser. Det er forfatter og journalist Maise Njor, der endnu engang øser af sine egne – ofte sjove – erfaringer, som både vækker til eftertanke, handling og gode grin. Hun får denne gang gode råd af både eksperter og kendisser, der har arbejdet med at drage grænser. F.eks. Journalist Trine Gregorius, de radikales Margrethe Vestager og skuespiller og instruktør Hella Joof.
“Mit liv som mundlam – og hvordan man lærer at sige fra” af Maise Njor, 192 sider, Forlagets pris: 249,-.