Hjælpen er nær …

Stor hjælp i lille tube

Helo creme er en fugtbevarende og blødgørende creme til sart og meget tør hud. Cremen er fri for parfume, parabener og farvestoffer og kan bruges på både revnet hud og små børn. Den kan også med fordel anvendes i forbindelse med hudlidelser og steroidcremer. Helo creme anbefales af hudlæger og dermatologiske afdelinger, som daglig hudpleje til patienter med meget tør og irriteret hud. Nu fås den også i en lille 100 ml. tube, som kan komme med i håndtasken.

Klide: Faaborg Pharma

49

udstillere viste de mere end 700 besøgende på årets IKT-messe, at der er masser af muligheder for at kommunikere med omverden, selv om man mister synet eller hørelsen. På messen var der ikke mindre end 18 produktpræsentationer og 20 foredrag, som kunne stille nysgerrigheden hos Helse og alle andre, som lagde vejen forbi Nyborg i september.

Ny bog om komplekse patienter

En ny bog sætter fokus på smertepatienter med mere end en årsag til smerterne. Den danske overlæge, dr.med. og professor i klinisk og eksperimentel smerteforskning ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Troels Staehelin Jensen er en af hovedforfatterne bag bogen Pain Comorbidities: Understanding and Treating the Complex Patient, som består af bidrag fra ikke mindre end 41 eksperter fra hele verden.

Sæt kryds i kalenderen:

KOL-dag onsdag den 21. november med arrangementer over hele landet. Se mere på www.lunge.dk

Kan manglen på D-viatmin føre til astma?

Astma er en af de mest almindelige luftvejssygdomme verden over. Idet antallet af personer, der lider af astma, er stigende, fokuseres der i flere og flere undersøgelser på forbindelsen mellem D-vitamin og astma. Årsagerne til astma er endnu ikke blevet tilstrækkeligt undersøgt. Det er imidlertid blevet påvist, at en moderne livsstil, der er karakteriseret ved eksempelvis for lidt sol, ikke nok motion, overvægt og utilstrækkelig optagelse af calcium, kan øge risikoen for at udvikle luftvejssygdomme. Forskere har observeret, at astma er mere almindelig på de nordlige breddegrader end i de sydlige lande. Sygdommen bliver også ofte værre i vintermånederne, hvor der ikke er meget naturligt sollys.

Kilde: Sunlight Research Forum