Hjerne, krop og læring – er der en sammenhæng?

Fortidens pegepind og udenadslære er efterhånden gået i glemmebogen. Det gælder til gengæld ikke holdningen om, at man må sidde stille, hvis man skal lære noget seriøst. Bevægelsens betydning for hjernens aktivitet skubber  dog mere og mere på.

På en konference på Fyn har man i starten af maj fremlagt resultater fra Svendborgprojektet, hvor 1200 børn fra  0.-6. klasse de sidste tre år har haft 6 timers ekstra idræt om ugen. Resultaterne viser bl.a. en bedre motorik,  nedsat risiko for rygproblemer og type 2-diabetes. Projektet fortsætter og kommer i næste step også til at omfatte forskning i sammenhænge mellem bevægelse og læring.

Bevægelse gør en forskel

En hurtig undskyldning for at nedprioritere idrætten i skolen er alt det, der ikke kan lade sig gøre: Manglende  halfaciliteter, for få lærertimer og økonomi. På Rantzausminde Skole, der er en af de syv skoler i  Svendborgprojektet, inddrager man udendørsfaciliteter og Hjerne, krop og læring naturen. Med ordene “sjov, sved og læring” tænker man i nye baner. Bevægelse kan derfor ud over løb, boldspil og styrketræning være cykling, det at krybe, kravle, springe og lege. I flere timer vælger man samtidigt at sammenkøre flere klasser, ligesom bevægelse er inddraget i andre fag end idræt.

– Det er en succes. Vi oplever aldrig, at 40 elever deltager aktivt, mens 10 står og kigger på. Udfordringen er os  voksne, der må tænke anderledes og så økonomien. Det koster ca. en ekstra lærerstilling om året, fordi idrætstimerne er ekstratimer på skemaet. På den korte bane er det en udgift, men spørgsmålet er, om der i fremtiden ikke er noget at spare på det sundhedsfaglige område, siger Preben Hansen, der er idrætslærer og en af ildsjælene i Svendborgprojektet. Hans personlige vurdering er, at ud over det sundhedsmæssige aspekt, så lærer børnene mere.

– Tjek karaktererne for Rantzausminde Skole. De er ikke et bevis alene, men jeg oplever, at eleverne er mere  friske. Det giver også glade børn. Personligt tror jeg på, at bevægelse gør en forskel, når man skal lære, men det er jo ikke videnskabelig dokumentation, siger han.

Øget koncentration

Svendborgprojektet startede da Svendborg blev Team Danmark Elitekommune i 2008. Jannie Kaae, der er  elitekoordinator ved Svendborg Kommune, har været med siden projektets start og har fået flere tilbagemeldinger omkring læring.

– Vi ved konkret, at efter vi har indført mere idræt, er det nu muligt for eleverne at have diktat i 6. time. Det var det  ikke før. Samtidigt hører vi, at elever, der har været udadreagerende, nu er mere koncentrerede. Faktisk har vi også fået tilbagemeldinger fra større søskende, som siger, at de kan mærke en forskel på deres mindre søskendes adfærd, siger Jannie Kaae.

Tilbagemeldingerne dækker på ingen måder som videnskabelig dokumentation for, at bevægelse har betydning for  læring. Revolutionerende er det heller ikke, at det er sundt at dyrke idræt. Nyt er det til gengæld, at seks timers  idræt om ugen gør en forskel for sundheden i modsætning til fire timers idræt, som var antallet i et tidligere projekt i Ballerup. Og projektet i Svendborg peger virkelig på nogle sundhedsmæssige gevinster – nedsat risiko for  rygproblemer og udvikling af diabetes 2.

– Svendborgprojektet er verdens største forskningsprojekt af sin art, fordi man følger så mange børn i så lang tid. Forskerne får virkelig en stor mængde data at arbejde med, siger Jannie Kaae.

Nye forskningsmetoder

Forskeren bag forløbet omkring læring i Svendborgprojektet er cand. mag. i idræt og sundhed Mona Have Sørensen. Med en Ph.d.-afhandling på Syddansk Universitet sætter hun nu fokus på sammenhængen mellem bevægelse og læring. Hun fremhæver, at det er længe siden, at man begyndte at interessere sig for denne sammenhæng. Alligevel bliver hun af og til mødt med, at det med krop og motorik er noget pjat. Samtidig har der været en tendens til studier, hvor man har set på krop og hjerne adskilt frem for at studere sammenhængen.

– Ved at arbejde på tværs med teorierne og bl.a. samle pædagogik og hjerneforskning, håber jeg, at min forskning vil gøre det muligt at vise, hvilke pædagogiske tilgange, der optimerer læringen, hvordan og hvorfor de gør det. Tværfagligheden kan samtidig hævdes at afspejle, at vores erkendelse af verden ikke er sammensat af enkelte  dele, der fungerer hver for sig, siger hun.

En af de målemetoder, Mona Have Sørensen vil benytte, hedder et kognitivt testbatteri, der har fokus på ændringer af kognitive funktioner. Her måler man på arbejdshukommelse, opmærksomhed og adfærd. En anden målemetode  er at måle færdigheder i matematik med en standardiseret matematiktest. Her bliver børnene opdelt i grupper. En  gruppe har 6 timers fysisk aktivitet og morgenaktiviteter hver morgen. En anden har kun bevægelse i deres  matematikundervisning. En tredje gruppe har begge dele, og en fjerde gruppe har som kontrolgruppe intet.

Kropumulig eller kreativ?

Mona Have Sørensen håber, at hendes forskning kan være med til at fremhæve kroppen som en ressource til at øge hjernens aktivitet frem for at eliminere børns trang til at bevæge sig. Netop urolige børn i timerne er en af de markante forskelle på dengang, vi selv gik i skole og nu. Årsagen findes der mange bud på: Børn sidder mere stille  i fritiden ved tv- og computerskærme, end vi gjorde, da vi var børn. Vi gik og cyklede til og fra skole, mens de bliver kørt til alting. Er børn i dag bare forkælede, mens vi selv forstod at sidde stille og høre efter? Nej, sådan hænger det  måske ikke helt sammen.

– Faktisk så har hjernen brug for en pause efter ca. 20 minutter, hvis den skal arbejde optimalt. Derfor er det lidt ærgerligt, at børn bliver opfattet som kropumulige, når de efter et stykke tid ikke kan sidde stille længere, siger Mona Have Sørensen.

Og så handler bevægelse og læring ikke blot om ro i timerne, men hvordan vi kan styrke de små hjerner, som en dag skal føre vores samfund videre. Her ved man, at fysisk aktivitet påvirker Hippocampus, der er den del af hjernen, som bl.a. er styrende for hukommelsen og dermed, hvad vi lærer.

– Celledelingen i Hippocampus vokser ved bevægelse, hvorimod der næsten ingen celledeling er, hvis man sidder  stille. Det er man ikke kun opmærksom på i forhold til læring, men faktisk også når det gælder ældre mennesker, der pludselig sidder meget stille og oplever at få en depression, siger Mona Have Sørensen. Mona Have Sørensen  peger derudover på, at der i dag er forskningsresultater, der viser, at hvis man dyrker motion, bliver man bedre til at tænke kreativt.

– Det er interessant og utrolig vigtigt ikke blot for børnene, men også for Danmark overordnet set. For skal vi både  nu og i fremtiden leve af udvikling og innovation, så betyder det noget, om vi har hjerner, der kan tænke kreativt,  slutter hun.

Info: Om Svendborgprojektet

Svendborgprojektet startede i 2008, hvor 0.-4. klasse på seks skoler fik seks idrætstimer om ugen. Projektet er  gennem de sidste tre år blevet udrullet med en årgang hvert år, så alle 1200 elever i 0.-6. klasse nu har ekstra  idræt. De 700 elever, der ved opstart gik i 0.-4. klasse, er omfattet af forskningen i Svendborgprojektet sammen  med 500 jævnaldrende elever fra fire kontrolskoler, der har de lovpligtige to idrætstimer. Alle er blevet fulgt igennem 3 år.

Projektet kan få stor betydning for forskning i forhold til bl.a. forebyggelse af kroniske lidelser, motivation af  teenagere til mere bevægelse for at undgå motorisk degenerering og fedme samt udvikling af børn og unges   selvværd, sociale kompetencer og nu også læring. Der er foreløbigt hentet 24 millioner kroner i fondsstøtte til  projektet, og flere er på vej bl.a. fra fonde, som støtter forskningen i, hvilken betydning ekstra idræt har for læring.

Projektet er etableret efter Svendborgs udnævnelse til Team Danmark-elitekommune i 2007, hvor man skulle  etablere mindst én idrætsskole.

Se mere på svendborgelite.dk