Hjernen udvikler sig, som den bliver påvirket til

Sådan lyder budskabet fra Ann-Elisabeth Knudsen, som er hjerneforsker og tidligere folkeskolelærer. Hun har en klar opfattelse af sammenhængen mellem læring, motorik og også musik. Derudover er hendes kæphest, at man vil  skabe bedre læringsmiljøer, hvis man tager højde for kønnenes forskellighed.

Ann-Elisabeth Knudsen er ikke i tvivl om, at bevægelse og musik har betydning for indlæring. For når vi spiller musik og bevæger os, koordinerer vi automatisk mellem højre og venstre. Dermed skaber vi nye hjernetråde mellem hjernecellerne. Neurale netværk, som hjælper os, når vi skal lære.

– Når vi koordinerer højre og venstre side af kroppen, arbejder vi med hjernebjælkens funktion. Det er den, der gør,  at vi kan lære at læse, skrive og stave. Derfor har motorik en betydning. Samtidigt betyder det noget at gentage  bevægelser. Når vi gør det, træner vi den del af hjernen, der hedder Hippocampus, som har med vores hukommelse  at gøre, siger Ann-Elisabeth Knudsen.

Dengang og nu

For omkring 20 år siden var motorik ikke ualmindeligt. Man inddrog det fx i specialklasserne.

– Hvis en dreng har svært ved at læse, kan det netop være, det er en bedre løsning at give ham et trommesæt end flere dansktimer. For når han skal koordinere højre og venstre side, påvirker han hjernens potentiale for at lære, siger hun.

I dag er motorikkens kvaliteter overskygget af fx Pisa-testenes resultater. Når de viser, at danske børn læser dårligt, taler man om flere dansktimer på skoleskemaet. I Ann-Elisabeth Knudsens verden er det ikke den rigtige løsning.

– Hvis jeg tænker på mine tysktimer, så skete det ofte, at jeg ikke hørte efter, og jeg lærte ikke så meget. Men jeg  gik på stand by uden at sige noget. Forskellen på dengang og nu er, at børn i dag viser os, når deres koncentration ikke rækker længere. De begynder at bevæge sig, fordi deres hjerner har behov for det.

Hun henviser til Bunkefloprojektet i Sverige, som fandt sted fra 1999-2002. Her havde eleverne en times fysisk aktivitet om dagen og resultaterne var markante. Motorikken blev påvirket, og der blev skabt bedre resultater i de nationale prøver i svensk og matematik, børnene havde lettere ved at koncentrere sig, de fik en bedre selvfølelse, havde det socialt bedre og blev gladere.

Glade børn lærer bedst?

De allerfleste kender det at føle velvære og blive i godt humør, når de dyrker motion, og glæden har en betydning.

– Når vi er glade og motiveret, arbejder hjernen anderledes, fordi vi danner kortisol og adrenalin. Samme stoffer,  som når vi får stress. I denne sammenhæng er det blot positivt, for vi sætter elektriske impulser i gang og hjernen  begynder at arbejde, siger Ann-Elisabeth Knudsen.

En motivationsfaktor kan – ud over bevægelsen – være, at vi generelt får stimuleret vores sanseindtryk.

– Derfor er det vigtigt, at vi holder fast i, at børn, hvis de fx skal have et indtryk af kunst, kommer ud og ser kæmpestore malerier på museer. Her får de stimuleret sanserne, bliver motiveret og udfordret til selv at være kreative. Modsat hvis vi tænker tilbage på udenadslæren. Her blev hjernen ikke udfordret til at tænke kreativt, siger Ann-Elisabeth Knudsen og fremhæver, at besparelser på sansestimulerende oplevelser kan komme til at koste på kontoen for specialpædagogik.

Er drenge dummere end piger?

Vi har allerede afsløret, at for Ann-Elisabeth Knudsen handler det ikke kun om at tænke i motorik, når vi kigger på læring. Hun tilføjer en ekstra dimension: Differentieringen i køn. Hun er ikke fortaler for drenge- og pigeklasser.  Derimod ser hun fordele i, at man i nogle undervisningsforløb adskiller kønnene. Det skyldes, at hjernebjælken er forskellig hos piger og drenge, deres hjerner modnes ikke i samme tempo og kønshormonerne har indflydelse på drengenes potentiale for at lære.

– Vi ser det tydeligt i indskolingen, hvor drengene oftest er mere urolige end pigerne. De kan bare ikke sidde stille  på en stol, siger Ann-Elisabeth Knudsen.

Undersøgelser viser her, at når børn er 6 år gamle, er pigers hjernebjælke generelt næsten dobbelt så tyk som drengenes. Det har betydning, fordi hjernebjælken består af nervetråde, som forbinder den ene hjernehalvdel med den anden, hvilket er vigtigt, når vi skal lære. Samtidig er det dokumenteret, at der er op til halvandet års forskel på, hvor meget hjernen er modnet hos helt almindelige drenge og piger. Piger på 6 år kan ofte koncentrere sig næsten dobbelt så lang tid som drengene.

– Så sker der også bare noget med hormonerne hos drengene. Der er her ikke beviser for, at østrogen påvirker pigernes hjernestruktur, som testosteron påvirker drengenes, siger Ann-Elisabeth Knudsen.

Dermed skal differentieringen ikke ses som en skelnen i forhold til intelligens.

– Nej, vi ved bare mere og mere om hjernens funktion. Det skal vi bruge, når vi hjælper børn – piger og drenge – med at få det optimale ud af det, som er deres hjernemæssige potentiale, siger Ann-Elisabeth Knudsen.

5 forhold, der gør en forskel, når vi skal lære

Ann-Elisabeth Knudsen fremhæver her 5 forhold, der er vigtige, når vi skal lære:

1. Motivation: Vi skal være glade ogmotiveret for at lære.
2. Motorik og musik: Gentagne bevægelser og koordinering mellem højre og venstre side har betydning for, hvordan hjernen arbejder.
3. Hands on oplevelser: Vi skal have stimuleret vores sanseindtryk.
4. Kosten: Essentielle fedtsyrer, protein og antioxidanter påvirker, hvordan hjernen arbejder.
5. Kønsdifferentiering: Drenge og pigers hjernemæssige potentiale.