Kolesterol hænger sammen med hjertesygdom. Hjertepatienter skal være yderst opmærksomme på kolesterolindholdet i deres blod – men det samme er ikke altid tilfældet for raske, der gerne vil forebygge hjertesygdom. Helse giver et overblik over, hvad du skal bruge dit kolesteroltal til.
Livet er fuld af tal, du skal kende. Som barn lægger du mest vægt på at huske din alder eller dit husnummer. Med alderen udvides talrækken til CPR-nummer, nummerplade, åbningstider – og på et tidspunkt efter din 40-års fødselsdag dukker kolesteroltallet op. Fedtstoffet kolesterol cirkulerer i dit blod hele tiden. Noget af det stammer fra din kost, en anden del producerer din egen lever. Og det har en vigtig rolle at spille i forhold til din fordøjelse.
Men blodbanerne er ikke kolesterolets rette element. Når det sætter sig fast, kan blodets egne celler ikke skaffe det bort, og når man undersøger en dødelig blodprop, består den næsten udelukkende af ophobet kolesterol.
Hjertekarpatienter har markant forhøjet risiko for at få nye hjerteproblemer, og derfor er lægekundskaben meget glad for de medikamenter, der går under det samlede navn statiner. Statiner – hvoraf simvastatin er det mest almindelige – nedsætter effektivt mængden af kolesterol i blodet hos de allerfleste mennesker. Og hos hjertekarpatienter svarer det direkte til at redde liv.
Høje kolesteroltal kan også udgøre en vigtig del af risikobilledet hos mennesker, der endnu ikke er ramt af hjertekarsygdom, og derfor medicineres der også imod de forhøjede kolesterolværdier som forebyggelse.
Men ingen medicin er 100 % uden bivirkninger, og således heller ikke kolesterolsænkende medicin. De bivirkninger, som især rapporteres, er muskelsmerter eller -træthed. I ganske sjældne tilfælde er der livstruende bivirkninger. Derfor er der med jævne mellemrum debat i pressen om forbruget af disse medikamenter, hvor anbefalingerne fra de medicinske eksperter ligger forbløffende langt fra hinanden.
En central pointe i debatten er spørgsmålet om forebyggelse i kraft af medicin: Raske mennesker forebygger mest effektivt sygdom ved at spise sundt, motionere og undlade at ryge. Men de samme – raske mennesker – kan også tage en pille, der nedsætter deres kolesterolværdier.
I det følgende ridser vi nogle af de centrale argumenter op, så Helses læsere er forberedt på at tage en beslutning, den dag du skal tage stilling til en kolesterol-anbefaling fra din praktiserende læge.
Hvad er kolsterol?Kolesterol er et fedtstof, som både dannes naturligt i leveren og som kroppen udvinder af den kost, vi indtager. Kolesterol er en vigtig byggesten i cellerne, og det har stor betydning for dannelsen af et antal hormoner. Kolesterol transporteres rundt i organismen bundet til forskellige proteiner, og det har betydning for dannelsen af åreforkalkning. Man opdeler i den forbindelse kolesterol i to typer: LDL (Low Density Lipoprotein) og HDL (High Density Lipoprotein). LDL betegnes som den mest skadelige af de to typer, mens HDL ikke er skadelig. Forholdet mellem de to kolesteroltyper er altså vigtigt i relation til dannelse af åreforkalkning og blodpropper. Kvinder har en naturligt højere forekomst af HDL end mænd. |
Det grusomme kolesterolIndeholdt i kolesteroltallet er også et restprodukt, når man har sorteret LDL og HDL fra. Restproduktet VLDL (Very Low Density Lipoprotein) indeholder ud over kolesterol også almindeligt fedt i blodet, såkaldt triglycerid. I de senere år har pressen omtalt det som ”det grusomme” kolesterol (i analogi med en kendt filmtitel; Det Gode (HDL), det Onde (LDL) og det Grusomme (VLDL eller triglycerid) kolesterol). Moderne forskning viser, at patienter med højt indhold af det grusomme kolesterol har lavere indhold af det sunde HDL, og derfor går nogle teorier i retning af, at triglycerid sammen med det grusomme kolesterol er den allerfarligste del af fedtstoffet. Visse forskningsresultater peger i retning af, at HDL slet ikke er gavnligt, som mange har troet, men at det alene er et symptom på, at mængden af det grusomme kolesterol er lav. |